Begivenhed · Skak

Kvindeturneringer – en nødvendighed

Update: An English translation of this blog post is now available at Central Squares.

Allerede da jeg offentliggjorde mit indlæg fra d. 12. april om DM, skrev jeg på Facebook, at jeg ville skrive et indlæg om dansk kvindeskak generelt. Min plan var at elaborere lidt på, hvorfor det er enormt vigtigt at have et kvindemesterskab givet den tilstand, dansk kvindeskak befinder sig i. Mens jeg var i færd med at skrive dette indlæg, rettede den britiske presse søgelyset på en klumme, som Kasparovs tidligere udfordrer GM Nigel Short havde skrevet til det seneste nummer af kvalitetsmagasinet New in Chess. Klummen var indtil videre blevet bemærket af de færreste, men så startede kontroversen ellers med et interview i avisen The Telegraph under den meget sigende overskrift:

Girls just don’t have the brain to play chess

Interviewet har affødt en sand mediestorm, med tv-indslag på SkyNews, andre store aviser (både i Storbritannien og i det store udland) overtog historien, skakbloggere skyndte sig at reagere og kommentarerne fløj frem og tilbage på Facebook og Twitter.

I lyset af denne diskussion er mit indlæg blevet mere omfangsrigt end det ellers ville have været, dog er pointerne uændret:

  • Der er intet biologisk bevis for, at kvinder skulle mindre egnede til at spille skak end mænd.
  • At kvinder ikke gør sig gældende på topplan (både nationalt og internationalt) skyldes primært den lave andel kvindelige skakspillere.
  • Desuden påvirker den udbredte stereotype om kvinders manglende skaklige evner deres resultater i negativ retning.
  • Det vides ikke, om der findes andre faktorer, der påvirker en eventuel forskel mellem mænd og kvinders skaklige evner.

Såfremt man ønsker flere kvinder på topplan, er det vigtigste skridt derfor at øge antallet af kvinder, der spiller skak på konkurrenceplan, og et af de vigtigste tiltag man har til rådighed, er at arrangere kvindeturneringer.

Jeg vender tilbage til alt dette lidt længere nede. Nu starter vi dér, hvor mit indlæg oprindeligt startede…

Normalt når jeg skal udfylde skakkalenderen, går jeg efter de turneringer, hvor jeg kan få stærkest modstand. Alle-mod-alle grupper, hvor jeg er blandt de lavest rangerede. Opens med en nedre ratinggrænse. I holdturneringen gør jeg en undtagelse – her spiller jeg i Danmarks hyggeligste klub Seksløberen, selvom jeg kunne få væsentligt stærkere modstand ved at spille på et divisionshold.

Dengang Skakkerlakken var barn…

Allerede som 15-årig valgte jeg at deltage i den åbne kvalifikation til det nationale ungdomsmesterskab (dengang boede jeg endnu i Holland) fremfor i pigernes kvalifikationsturnering. Dengang forsøgte landstræneren at presse mig til at vælge pigeturneringen, da det ikke var sikkert, at jeg ville få et wildcard til pigernes nationale mesterskab, såfremt jeg ikke kvalificerede mig hos drengene. Jeg ignorerede advarslerne, kvalificerede mig ikke i den åbne række, fik selvfølgelig mit wildcard og vandt pigemesterskabet sammen med 2 andre.

Lavt niveau i kvindeskak

Man kan skimte den ømme tå mellem linjerne. Den stærkeste modstand fås sjældent indenfor kvindeskakken. Sammenligner man pigerækkerne med de åbne rækker i juniorskakken, så blegner niveauet i pigerækkerne sammenlignet med drengenes. Kvindemesterskaber når ikke de tilsvarende åbne mesterskaber til sokkeholderne.

Dette kunne også ses ved det nyligt afholdte DM i Svendborg. Deltagerne i Landsholdsklassen er allesammen mænd. Ligeså i Kandidatklassen – ingen kvinde havde kvalificeret sig til den. Kun tre ud af de 14 deltagere i Kvindeklassen kunne have stillet op i G7 – gruppe 1 (Margarita Baliuniene, Miriam Olsen og Skakkerlakken). Og det er ikke kun i Danmark, at styrkeforholdet mellem mænd og kvinder er så skævt. Samme billede ses på verdensplan.

Er kvinder bare dårligere til at spille skak end mænd? Dette spørgsmål vender jeg tilbage til i næste afsnit. Jeg nøjes her med at konstatere, at der endnu ikke foreligger tungtvejende biologiske argumenter for, at kvinder er mindre egnede – dette til forskel for de fleste sportsgrene, hvor mændenes fysik gør dem overlegne.

Dette står dog ikke i vejen for, at skakspillende kvinder konstant bliver mødt af påstanden om, at kvinders hjerner ikke er bygget til skak, at de mangler det nødvendige konkurrencegen, eller at kvinder bare ikke duer til skak i det hele taget.

Nigel Short påstår det første i sin klumme. Men selvom Nigel har konsulteret diverse videnskabelige undersøgelser som dokumentation for sine påstande, begår han den fejl, at han drager konklusioner, der er for vidtgående til, at forskningsresultaterne kan bære det.

Faktum er derimod, at skak åbenbart appellerer mindre til kvinder end til mænd. Antalsmæssigt drukner kvinderne i mængden. Til DM deltog der i alt 18 kvinder ud af mere end 250 deltagere i alt – lidt over 7%. Dansk Skakunions ratingliste tæller 114 kvinder ud af 4.250 spillere – mindre end 3%1).  Og noget tyder på, at det simpelthen er antallene, der er forklaringen på, hvorfor de bedste mændlige skakspillere er så meget bedre til at spille skak end de bedste kvindelige skakspillere.

Statistisk forklaring: extreme value fallacy

Det er fristende at konkludere, at kvinder er dårligere end at spille skak end mænd, når man ser på kendsgerninger som:

  • Alle Verdensmestre fra Wilhelm Steinitz til Magnus Carlsen er mænd.
  • Bortset fra Judit Polgár (som har indstillet karrieren som spiller) og Hou Yifan består Verdens top-100 udelukkende af mænd2).
  • Kun én kvinde (Judit Polgár) har nogensinde opnået en Verdens top-10 placering i skak3).

Problemet er, at man i så fald bruger en stikprøves ekstreme værdier til at sige noget om stikprøvens fordeling. Og det kan man ikke! For eksempel vil en stor stikprøve som regel indeholde mere ekstreme værdier (både høje og lave) end en lille stikprøve, selvom begge stikprøver er taget fra samme population. Den fejl, man begår ved at konkludere noget om fordelingen ud fra de ekstreme værdier alene, kaldes for extreme value fallacy.

Dette kan fint illustreres ved hjælp af netop mænd og kvinder i skak. Vi antager, at mænd og kvinder rent biologisk har lige gode forudsætninger for at blive verdensmestre i skak. Vi har to populationer, nemlig alle voksne mænd (hvad enten de spiller skak eller ej) og alle voksne kvinder. Disse populationer er omtrent lige store, og indeholder derfor lige mange potentielle verdensmestre. Fra begge populationer ser vi på den delmængde bestående af de individer, der har lært at spille skak som barn. Uden at konsultere kilder for min påstand, tør jeg godt sige, at gruppen af voksne mænd, der har lært at spille skak som barn, tæller mange flere personer, end den tilsvarende gruppe hos kvinderne. I så fald er der væsentligt større sandsynlighed for, at der befinder sig potentielle verdensmestre blandt de mænd, der har lært at spille skak som barn, end hos kvinderne.

Man skal altså undersøge fordelingskarakteristika fremfor ekstreme værdier. Forskere har studeret ratinglisten for det tyske skakforbund, og omend der ikke er helt enighed om resultaterne, er det seneste bud på verdenssituationen, at  67% af forskellen mellem de bedste mandlige og de bedste kvindelige skakspillere kan forklares udelukkende ved den lille andel kvindelige skakspillere4). Det levner plads til supplerende forklaringer,  herunder den mulige forklaring, at mænd hár en biologisk fordel, men 67% er immervæk en hel del.

Skak skal blive mere attraktiv for kvinder

Ud fra dette resultat lader det til, at det bedste vi kan gøre for at få flere kvindelige skakspillere i toppen5), er at sørge for, at flere kvinder stifter bekendskab med og bliver ved med at spille skak. Hvordan dette skal gribes an, har jeg ikke noget helt konkret bud på, men efter min mening er et kvindemesterskab, såsom årets Kvindeklasse ved DM, et godt tiltag. Og så vil jeg anbefale kvindelandstræneren og DSUs forretningsudvalg at skele til andre lande med et indbyggertal magen til Danmark, såsom Norge (5,1 mio.), Finland (5,5 mio.), Slovakiet (5,4 mio.), Irland (4,6 mio.) og Kroatien (4,3 mio.)6). Hvordan griber man det an, i de lande hvor antallet af kvindelige skakspillere er større end i Danmark? Er der noget vi gør i Danmark, som ikke bliver gjort i de lande, hvor antallet af kvindelige skakspillere er mindre end i Danmark?

Nogle lande har nogle favorable forhold for skakken, der tiltrækker både mænd og kvinder:

  • En national rollemodel. Norge indtager en helt særlig position i den nævnte liste, idet de råder over Magnus Carlsen.
  • Skaktradition. Her kan de tidligere Østbloklande fremhæves. Fra den nævnte liste er det Slovakiet og Kroatien, der falder i denne kategori.
  • Skak i skole. Dansk Skoleskak gør et fantastisk stykke arbejde her, men i nogle lande er skak et fag på skoleskemaet.

Faktorer, som jeg tror, specifikt påvirker antallet af kvinder, der vælger skakken til:

  • Kvindelige rollemodeller. Det slovakiske kvindelandshold blev Europamestre i 1999. Mon ikke den opmærksomhed det medførte, har været med til at få flere piger til at spille skak.
  • Kritisk masse. Er piger og kvinder i forvejen en synlig faktor i skakmiljøet, vil flere piger give skak en chance. Og vi har set foroven, at et større antal spillere øger sandsynligheden for, at der vil være kvindelige rollemodeller.
  • Kvindeturneringer, træningstilbud mm. Disse er med til at gøre kvinderne synlige i skakmiljøet og styrker sammenholdet, også i fravær af en kritisk masse. Et godt eksempel er den norske Jentebrigade.
  • Respekt for kvinders evner. Om dette sidste punkt skal vi lige have et lille intermezzo.

The Stereotype Threat

Det er en udbredt misforståelse, at kvinder ikke kan spille skak. En fordom, der ydermere fodres af den foroven beskrevne extreme value fallacy, som både kvinderne selv og deres omgivelser falder for. Bobby Fischer er kendt for at have sagt7):

They’re all weak, all women. They’re stupid compared to men. They shouldn’t play chess, you know. They’re like beginners. They lose every single game against a man. There isn’t a woman player in the world I can’t give knight-odds to and still beat.

Spændende om Bobby kunne have slået Judit Polgár med en springer i foregift. Citatet er det rene vanvid, så kan vi ikke bare slå det hen? Åbenbart ikke helt. Det er ikke uden grund, at organisationen Casual Chess reagerede med følgende tweet på Nigel Shorts klumme:

En nylig undersøgelse har vist, at unge piger er særdeles bevidst om fordommen, og at der samtidig er en tendens til, at piger præsterer dårligere end forventet ud fra deres egen og modstanderens rating, når de spiller skak mod drenge. Ifølge forskerne er pigerne offer for stereotypens trussel, eller the Stereotype Threat, som består i angsten for at bekræfte en negativ stereotype. Denne angst medfører ikke blot underpræsteren, men får også pigerne til at nøle med at deltage i en ny turnering, i kølvandet på en turnering, hvor de har fået et dårligt resultat. Denne tendens sås ikke hos drengene i undersøgelsen8).

Derfor er det enormt vigtigt, at bekæmpe fordommen om, at kvinder ikke kan spille skak. Både i forhold til at fastholde pigernes interesse i at spille, og i forhold til at få det bedste spil frem.

Stereotypens trussel kendes også fra andre discipliner, hvor der findes fordomme om, at det ene køn er bedre end det andet9), for eksempel i forhold til de naturvidenskabelige fag. Det er en udbredt holdning, også blandt undervisere, at drengene er bedre til disse fag end piger. Dette påvirker både pigernes selvtillid og resultater – og når pigerne tror, de ikke kan, så fravælger de naturvidenskaben. Der er noget der tyder på, at det først og fremmest handler om at give pigerne en tro på deres egne evner. Først når pigerne oplever de er gode til naturvidenskab, bliver deres interesse vakt10).

Jeg mener derfor det er værd at afprøve følgende påstand indenfor skak: Når man introducerer piger for skak, handler det ikke så meget om, hvorvidt det er spændende. Det vigtigste er at give pigerne en oplevelse af, at de er gode til det!

Kvindeklassen – en rigtig god ide

Lige siden stereotypens trussel blev belyst i undervisningssammenhæng, har man forsøgsvis opdelt drenge og piger i undervisning i alt fra naturfag til dansk og hjemkundskab. Erfaringerne er blandet, og holdningerne ligeså. Tilhængere af kønsopdelt undervisning påpeger blandt andet, at det styrker pigernes selvtillid i de fag, der traditionelt betragtes som drengenes boldbane. Modstanderne påstår derimod, at kønsopdelt undervisning netop bekræfter fordomme og dermed er grobund for stereotypens trussel.

Hvad betyder dette for kvindeskakken – er det en god ide at arrangere kvindeturneringer som for eksempel Kvindeklassen ved DM, eller er det bedre at lade være?

Der er en helt central forskel mellem naturfag i skolen og skak. Naturfagene er en obligatorisk del af folkeskolepensummet, hvorved alle piger bliver eksponeret. Den kritiske masse, som jeg referererede til som vigtigt for kvinder, er således på plads, og debatten om delvis kønsopdeling eller ej kan begrænses til at handle om, hvorvidt kønsopdeling øger pigernes selvtillid eller gør stereotypens trussel stærkere.

Skak er på den anden side en valgfri disciplin. Det er slet ikke alle børn, der overhovedet lærer spillets regler, husk også min påstand om, at flere drenge end piger lærer at spille skak. Her handler det om at få pigerne ind ad døren. Og her er pige- og kvindeturneringer, -træningslejre mm. det bedste virkemiddel vi har. Disse arrangementer skaber synlighed i fravær af den kritiske masse. Først når det ér lykkedes at få øget antallet af kvindelige skakspillere til et vist niveau, kan vi tillade os den luksus at diskutere, hvorvidt det fortsat er nødvendigt eller gavnligt med særarrangementer. Derfor mener jeg bestemt, at oprettelsen af en Kvindeklasse til årets Skak DM var et tiltrængt skridt i den rigtige retning.

Kunne de 18 kvindelige deltagere i DM ikke bare have meldt sig til en af de mange åbne rækker? Ja det kunne de, og nogle af dem gjorde. Af de 12 deltagere i Kvindeklassen er der givetvis nogle stykker, der også havde deltaget i DM, hvis Kvindeklassen ikke havde været der. Men der er også spillere, som slet ikke var kommet til Svendborg. Undertegnede er en af dem (se mit tidligere indlæg Danmarksmester! her på bloggen). Kvindeklassen formår med andre ord at tiltrække flere kvinder til Påskestævnet, end der ellers ville have været11).

Udover den nødvendige synlighed imødekom årets Kvindeklasse qua sin sammensætning en af de andre faktorer, der er med til at gøre skak mere attraktiv for kvinder. Nemlig mødet med rollemodeller. Næsten halvdelen af deltagerne i Kvindeklassen var juniorer. Nogle af dem er ved at bide sig fast i halen af kvindeeliten, og skal indenfor få år tage springet til “voksenskakken”. For at disse piger skal fastholde interessen i skakspillet blandt mange konkurrerende interesser, er det vigtigt, at de har nogle rollemodeller, de kan spejle sig i. Det er ikke tilstrækkeligt at høre om store skakidoler som Judit Polgár eller Hou Yifan i skakmedierne – man skal gerne have nogle forbilleder indenfor rækkevidde. Nogen man kan konkurrere med og støtte sig til. Det er ikke det samme at konkurrere med jævnaldrende drenge, når man er en teenagepige. Der skal gerne være nogle kvinder, som har trampet stien før én. Nogle man kan låse blikket fast på, og sige til sig selv: hvis hun kan, så kan jeg altså også.

Kvindeklassen ved DM skabte for de stærkeste juniorpiger en mulighed for at konkurrere direkte med kvindeeliten og mærke, at de er ved at have fat. Ellen Fredericia-Nilssen lagde ud med at have undertegnede i tovene i første runde – jeg slap med skrækken og det blev remis. Hun kom senere i turneringen snublende tæt på at slå Marie Frank-Nielsen. I runde 2 reddede jeg sejren hjem mod Ellen Kakulidis efter at have stået helt til tab. Hun spillede bagefter remis mod både Marie og Miriam Olsen. Sidstnævnte måtte også afgive en halv til Freja Vangsgård. Sådanne succesoplevelser er gode at have med i bagagen, når pigerne senere på året skal komme i aktion til hhv. Ungdoms EM i Porec, Kroatien (Freja og Ellen F.) og Ungdoms VM i Halkidiki, Grækenland (Ellen K.).

De yngste piger

De yngste piger Caterina Wul Micalizio og Elisabeth Mechlenburg-Møller slap for at mødes indbyrdes (det skal de nok få rig mulighed for ved andre lejligheder!) og demonstrerede at være “best of the rest”. Begge piger er ikke generte af sig og benyttede turneringen til at knytte bånd til teenagepigerne og få sig en snak med de voksne stjerner. Jeg havde fornøjelsen at dyste mod Elisabeth i næstsidste runde, og hun har allerede en stormesters aura over sig når hun spiller.

CaterinaKirsten
Caterina Wul Micalizio, den ene af de to yngste deltagere, dyster mod Kvindeklassens alderspræsident Kirsten Lund.

Vi skal se Elisabeths parti mod Kirsten Lund fra tredje runde. Jeg har valgt at analysere partiet træk for træk, hvilket er en god måde til at lære noget af sine egne partier på. Der findes vist en del partisamlinger, hvor metoden bruges. Et kendt eksempel er John Nunns bog Understanding Chess Move by Move (Gambit, 2001), der i sin tid blev kåret til ChessCafé’s Book of the Year.

Elisabeth Mechlenburg Møller (1201) – Kirsten Lund (1338)

1.e2-e4 Placerer en bonde i centrum og udøver kontrol over felt d5.

1…d7-d5 indleder den åbning, der kaldes for Skandinavisk. Nu er e-bonden angrebet.

2.e4xd5 Hvid kan tage vare på e-bonden på forskellige måder. Den kan flyttes et felt frem, den kan dækkes med. f.eks. 2.Sc3 eller 2.d3, eller den kan ligefrem ofres. Sidst men ikke mindst kan den selv slå sin angriber. Teorien mener, at det sidste er bedst. 2.Sc3 er spilbar, men efter 2…dxe4 3.Sxe4 Dd5 4.Sc3 Da5 er vi tilbage i den hovedvariant, der som regel opstår efter 2.exd5 Dxd5 3.Sc3 Da5. Den uafhængige variant 2.Sc3 Dd5 3.Df3 Sc6 anses ikke for at være så god for Hvid.

2…Sg8-f6 Sort kan vælge at slå bonden med det samme, eller vente lidt og udvikle nogle brikker først. Sort vælger det sidste. Efter 2…Dd8xd5 er den sorte dronning udsat for angreb ved 3.Sb1-c3. Sort spiller som oftest 3…Dd5-a5 hvorefter Hvid vil forsøge at angribe dronningen igen. Hovedvarianten fortsætter 4.d2-d4 Sg8-f6 5.Sg1-f3 c7-c6 6.Lf1-c4 Lc8-f5 7.Lc1-d2 og nu lurer Hvids løber på d2 til den sorte dronning fra sit skjul bagved springeren.

3.Sb1-c3 Udvikler en brik og forsvarer bonden på d5. Bonden er dog angrebet 2 gange, og kun forsvaret 1 gang. Derfor plejer Hvid at dække bonden med 3.c2-c4. (3.d2-d4 er også muligt, og efter 3…Sf6xd4 jager Hvid springeren væk med 4.c2-c4. En anden fortsættelse er 3.Lf1-b5+, hvorefter Sort får svært ved at vinde d5-bonden tilbage.) Sort kan ikke tillade Hvid at have bonden på d5, så spillet fortsætter 3…c7-c6 (hvilket ofte transponerer til Panov-Botwinnik-varianten i Caro-Kann via 4.d2-d4 c6xd5) eller 3…e7-e6 (den såkaldte islandske variant).

3…Sf6xd5 Nu vælger sort at hente bonden hjem. Springeren kontrollerer mange felter fra sin centrale post.

4.Sc3xd5 Hvid finder sig selvfølgelig ikke i, at Sort skal have sådan en stærk springer.

4…Dd8xd5 Sort skal selvfølgelig slå igen. Dronningen kontrollerer også mange felter fra d5. Og nu hvor der er byttet et par springere, kan dronningen ikke angribes direkte! Derfor havde det nok været bedre for Hvid at vælge et af de nævnte alternativer til 3.Sc3.

5.d2-d4 Hvid forsøger endnu en gang at etablere en bonde i centrum.

5…Sb8-c6 Sort angriber bonden samtidig med at hun udvikler en brik.

6.Sg1-f3 Hvid forsvarer bonden og udvikler en brik.

EMMKL15
Stillingen efter 6.Sf3. Sort i trækket.

6…e7-e6 Sort er opmærksom på Hvids planer. Lige om lidt kan Hvid spille 7.c2-c4, hvilket tvinger dronningen væk fra felt d5. Og så kan det tænkes, Hvid bagefter udvider sin indflydelse i centrum ved 8.d4-d5. Ved at spille 6…e7-e6 prøver Sort at forhindre Hvids ekspansion. Desuden åbner trækket for løberen på f8. Ulempen er, at bonden står i vejen for løberen på c8.

I øvrigt er åbningen nu gået fra Skandinavisk over i Fransk, typisk når man denne stilling via 1.e2-e4 e7-e6 2.d2-d4 d7-d5 3.Sb1-c3 Sg8-f6 4.e4xd5 Sf6xd5 5.Sc3xd5 Dd8xd5 6.Sg1-f3 Sb8-c6.

I stedet for 6…e6 havde Sort mulighed for 6…Lg4 eller 6…e5. Disse to træk er mere principielle forsøg på at udnytte, at Sort har fået lov til at have dronningen på d5 i fred.

7.Lc1-e3 Udvikler løberen og dækker bonden en ekstra gang. Efter 7.c2-c4 Dd5-d7 8.d4-d5 e6xd5 9.c4xd5? Lf8-b4+ havde Hvid været i problemer. Hvis skakken afbrydes med 10.Lc1-d2 eller 10.Sf3-d2, hænger bonden på d5. Eneste alternativ er 10.Ke1-e2. Et valg mellem pest eller kolera!

7…b7-b6 Nu hvor e-bonden står i vejen for løberen på c8, vælger Sort at udvikle løberen til b7 i stedet.

8.g2-g3 Hvid vælger også fianchetto-løsningen til den hvidfeltede løber. Det er meget aggressivt når modstanderen vælger fianchetto på samme diagonal som én selv. Hvid kunne også have udviklet løberen via 8.Lf1-e2, det havde været en mere sikker løsning.

8…Lc8-b7 Sort udvikler sin løber som planlagt.

9.Lf1-g2 Og det samme gør Hvid!

9…Dd5-b5 Et snedigt træk fra Sort! Dronningen angriber bonden på b2 óg forhindrer, at hvid kan rokere kort.

EMMKL1
Stillingen efter 9…Db5. Hvid i trækket.

Hvid kan vælge at forsvare b-bonden med 10.Ta1-b1 eller 10.Dd1-c1, men i stedet finder hun en aktiv løsning!

10.Sf3-e5 Dette træk forhindrer sort i at slå bonden på b2 idet 10…Db5xb2 11.Se5xc6 Db2-c3+ (11…Lb7xc6 12.Lg2xc6+) 12.Le3-d2 afbryder skakken og angriber dronningen. Dronningen kan ikke slå på c6, da springeren dækkes af løberen på g2. Til gengæld kan springeren ikke flyttes i øjeblikket, da løberen på g2 står udækket. 12…Dc3-b2 (12…Dc3-c4 forhindrer rokade og truer med at slå på c6, men nu har hvid til gengæld trækket 13.Sc6-e5, med angreb på dronning c4 og løber b7) 13.0-0, og nu kan springeren flyttes igen.

11.Lg2xb7 Hvid vælger at bytte løberne, da hun har set et smart træk at følge op med. Hun kunne også have dækket løberen med 11.Th1-g1, men så kan hun ikke længere rokere kort. Læg mærke til, at Hvid ikke kan rokere lige nu, da den sorte dronning holder øje med felt f1!

11…Sa5xb7 Løberen skal selvfølgelig slås igen.

12.Dd1-f3! Hvid aktiverer dronningen med et dobbeltangreb på springeren på b7 og bonden på f7.

12…0-0-0 Sort bringer kongen i sikkerhed, og dækker samtidig springeren. Det er helt rigtigt set, at bonden på f7 ikke kan reddes. Hvis Sort flytter springeren med 12…Sb7-d6 eller 12…Sb7-d8, bliver f7 ganske vist dækket. Men til gengæld står tårnet så i slag på a8!

13.Se5xf7 Hvid slår til på f7, og har nu en springergaffel på de to tårne. Bonden på f7 er angrebet 2 gange, og forsvaret 0 gange. Sort kan således kun forsvare bonden ved at flytte den en eller to felter frem – men det hjælper ikke på springergaflen! Derfor kunne Hvid have valgt at bringe sin konge i sikkerhed først, via lang rokade.

EMMKL2
Stillingen efter 13.Sxf7. Sort i trækket.

Nu er det Sorts tur til at finde en smart fortsættelse. Ved

13…Lf8-b4! udvikles løberen. Samtidigt får Sort tid til at spille et tårn til f8 i næste træk med binding – da kan springeren ikke slå det andet tårn. På den måde undgår Sort at miste en kvalitet.

14.c2-c3 Hvid skal naturligvis gøre noget ved skakken. Nu er Sorts løber angrebet, og springergaflen er der også stadig. 14.Le3-d2 duer ikke, på grund af 14…Lb4xd2+ 15.Ke1xd2 Th8-f8 og nu går springeren på f7 tabt! Den kan hverken flyttes eller forsvares, og i næste træk spiller Sort …Db5-d7 efterfulgt af …Dd7xf7 eller …Tf8xf7. Hvid har selvfølgelig heller ikke lyst til at smide rokademulighederne væk med 14.Ke1-d1. Desuden kan sort nu igen spille 14…Th8-f8.

14…Th8-f8 Det ene tårn laver en binding på springeren, og redder dermed kvaliteten!

15.c3xb4 Hvid vælger at slå løberen, da springeren på f7 ikke står til at redde.

15…Db5xb4+ En bonde med skak – det skal man ikke sige nej til.

EMMKL3
Stillingen efter 15…Dxb4+. Hvid i trækket.

I denne stilling skal Hvid tage en vigtig beslutning. Skal hun prøve at beholde muligheden for rokade ved 16.Le3-d2, eller er det bedre at opgive rokaden og bringe kongen i relativ sikkerhed på f1?

16.Ke1-f1 Hvid vælger at vinke farvel til rokaden og flytte kongen. Kongen kan finde sikker havn på g2, nu hvor de hvidfeltede løbere er byttet af. Efter 16.Le3-d2 havde 16.Db4xb2 været stærkt for Sort. Hvid kan ikke rokere, da løber d2 skal forblive dækket, mens 17.Ta1-d1 er noget passivt. Sort kan gøre klar til …Sb7-d6 ved at spille 17…Kc8-b8 med fordel (På 17…Sb7-d6? følger 18.Sf7xd6+ og Sort vinder ikke officeren tilbage). Det er bedre for Hvid at spille aktivt. 17.Ta1-c1 med ideen 17…Db2xd4 18.Tc1xc7+! Kc8xc7 19.Ld2-f4+ Sb7-d6 20.0-0 Tf8xf7 21.Lf4xd6+ Dd4xd6 22.Df3xf7+ Td8-d7 23.Tf1-c1+ Kc7-b7 24.Df7-g8 (truer Dg8-c8#) 24…Td7-c7 25.Tc1xc7+ Dd6xc7 26.Dg8xh7 med lige spil eller 19…e6-e5 20.Lf4xe5+ Dd4xe5 21.Sf7xe5 Tf8xf3 22.Se5xf3 med et T+S-slutspil, hvor Sort har en lille fordel i kraft af bedre brikker og bondemajoriteten på dronningefløjen.

16…Db4-c4? Sort lader sig friste til at give en skak mere, men derved kommer dronningen til at stå på et uheldigt felt. Den hvide springer kan true hende! Desuden dækkede dronningen tårnet på f8 fra sit felt b4. Om lidt vil vi se, hvorfor det var vigtigt. Det havde været bedre straks at bringe d-tårnet i sikkerhed. Ved 18…Td8-d7 havde Hvids springer desuden været fortabt. Stillingen havde været lige.

17.Kf1-g2 Kongen skal selvfølgelig til g2, hvor den er beskyttet bag bønderne, samtidig med at tårnet kan komme ud.

17…Td8-e8 Nu husker Sort at flytte tårnet. Sort kan ikke længere spille 17…Td8-d7, idet tårnet på f8 nu er udækket (hvis nu bare den sorte dronning havde stået på b4…). Hvid kan nu vinde en kvalitet med 18.Sf7-d6+ Td7xd6 19.Df3xf8+.

18.Sf7-e5 Hvid udnytter placeringen af den sorte dronning. Hvis Sort slår den hvide dronning med tårnet, så tager Hvid den sorte dronning med springeren! Dermed er springeren reddet, og Hvid er kommet foran med en officer. Det var en trist afslutning af åbningen for Sort. Selvom man husker at udvikle sine brikker, bringe kongen i sikkerhed og aktivere tårnene kan et lille fejltrin (en fristende skak) koste dyrt!

EMMKL4
Stillingen efter 18.Se5. Sort i trækket.

18…Dc4-c2 Sort har ikke lyst til at bytte dronninger og flytter hende til et felt, hvor hun angriber en af Hvids bønder. Desuden er Hvids dronning angrebet af tårnet på f8.

19.Df3-c6 Hvid derimod vil gerne bytte dronninger. Hun husker princippet om, at man gerne vil bytte brikker, når man er foran. Hvis Sort undviger, står den Hvide dronning dejligt centralt på c6, og Hvid kan opbygge et angreb i c-linien. Desuden kan Hvid indføre en skak på d7 i samarbejde med springeren på e5.

19…Dc2-f5 Sort undviger afbytning og håber, hun kan bruge dronningen i et modangreb. Er man foran i materiale, vil man som regel gerne bytte brikker. Hvis man er bagud, vil man derimod gerne holde så mange brikker på brættet som muligt!

EMMKL5
Stillingen efter 19…Df5. Hvid i trækket.

Hvid skal passe på med at være grådig. 20.Dc6-d7+ Kc8-b8 21.Se5-c6+ Kb8-a8 22.Dd7xc7 bliver straffet med 22…Df5-f3: Nu får Sort det ønskede modspil med sin dronning! 23.Kg2-g1 Passer på tårnet og holder kongen i sikkerhed. 23…Tf8-f7 Truer dronningen væk. Faktisk kan Hvid ikke blive ved med at dække springeren på c6, da sorts springer holder øje med felt d6! 24.Dc7-e5 Df3xc6. Hvid har stadig noget fordel på grund af den ekstra bonde, men sejren er pludselig langt væk!

Elisabeth holdt øjnene på målet og spillede

20.Ta1-c1 Hvid udvikler det ene tårn i den halvåbne c-linie og truer nu 21.Dxc7#.

20…Te8-e7 Sort dækker c7 og forhindrer matten.

21.Dc6-f3 Skal vi bytte?

21…Df5xf3+ Nå OK da. Sort kan ikke flytte dronningen, da tårnet på f8 i så fald står i slag.

22.Se5xf3 Dronningen skal selvfølgelig slås igen. Nu begynder slutspillet.

EMMKL6
Stillingen efter 22.Sxf3. Sort i trækket.

22.h7-h6 Sort tager felter fra den hvide løber. Ulempen er, at felt g6 nu er et svagt felt.

23.Sf3-e5 Hvid stiller springeren centralt på e5, hvorfra den truer en gaffel på netop g6.

23…Te7-e8 Sort flytter det ene tårn, så der ikke længere er en gaffel.

24.Se5-c6 Nu angriber springeren bonden på a7. Den kan dog nemt flyttes, så måske skulle Hvid have overvejet at aktivere sit tårn på h1, for eksempel ved at doble tårne i c-linien.

EMMKL7
Stillingen efter 24.Sc6. Sort i trækket.

Sort kan kun redde a-bonden ved at flytte den et eller to felter frem. Det havde været bedst at spille 24…a7-a6, og lige om lidt vil vi se hvorfor.

24…a7-a5 Sort flytter bonden i sikkerhed og stiller den samtidig på et sort felt. Kvindelandstræneren har lige skrevet et blogindlæg om Capablancas regel, at man skal stille bønderne på den samme farve som modstanderens løber, for at begrænse dens aktivitet mest muligt. Dog er der i denne stilling en taktisk grund til, at 24…a7-a6 havde været bedre – Sort skal holde kontrol med felt b5!

25.Sc6-a7+ Hvid bruger en skak til at flytte springeren til b5, hvorfra den deltager i angrebet på c7. Dette havde ikke været muligt efter 24…a7-a6.

25…Kc8-b8 Kongen skal selvfølgelig flyttes. I et slutspil kan man overveje, om kongen skal centraliseres, i dette tilfælde ved 25…Kc8-d7. Fra d7 dækker kongen også felt c6, så bonden eventuelt kan flyttes et felt frem, hvis Hvid vælger at angribe med springeren. 26.Sa7-b5 c7-c6 hjælper dog ikke ret meget. Hvid spiller bare springeren tilbage til a7, hvorefter …Sb7-d8 er den eneste måde at dække bonden på. Derefter kan Hvid stille og roligt doble tårne i c-linien. Kongen er for langt væk fra springeren til, at den kan komme i problemer, og til sidst går c-bonden tabt.

26.Sa7-b5 angriber c7.

26…Tf8-f7 Sort dækker bonden.

27.Le3-f4 Angriber c7 en gang til…

27…Te8-c8 …og Sort hidkalder flere forsvarstropper.

EMMKL8
Stillingen efter 27…Tc8. Hvid i trækket.

I denne stilling kan Hvid slå på c7 med det samme, takket være løberen på f4. Efter 28.Sb5xc7 Tc8xc7 29.Tc1xc7 Tf7xc7 har Hvid på grund af bindingen tid til at køre h1-tårnet i stilling. 30.Th1-c1 og Sort er fortabt. Sort kan forsøge at eliminere en angrebsbrik med 28…Tf7xf4 men efter 29.Sc7-a6+ kommer tårnet på c8 til at hænge. 29…Kb8-a7 30.Tc1xc8 Tf4xd4 31.Sa6-c7 og Sort kan ikke forhindre at den Hvide springer kommer i sikkerhed via b5 eller e6.

Elisabeth vælger i stedet at holde spændingen i stillingen.

28.Tc1-c6 Hvid går i gang med at doble tårne. Desuden truer der nu en lille taktisk finte. Bonden på c7 er bundet, så Hvid truer med at slå på b6.

Bonden kan dækkes ved 28…Ka8, hvorved kongen flytter ud af bindingen. Men så hænger bonde c7: 29.Sb5xc7+. Nu er springeren bundet, men i næste træk kan den komme ud af bindingen med skak, hvorved tårnet på c8 samtidig kommer under angreb.

28…Sb7-d8 Nu er tårnet under angreb, men b6 er ikke blevet forsvaret…

29.Tc6xb6+ Hvid vinder en bonde.

29…Kb8-a8 eneste træk.

30.Tb6-a6+ Hvid gafler endnu en bonde!

30…Ka8-b7 angriber tårnet.

31.Ta6xa5 tager bonden.

EMMKL9
Stillingen efter 31.Txa5. Sort i trækket.

31…Sd8-c6 angriber tårnet. 31…Kb7-b6 havde gjort det mere vanskeligt for Hvid. Kongen angriber både tårn og springer. 32.b2-b4 dækker tårnet. 32…Sd8-c6 Nyt angreb på tårnet. Hvis tårnet flytter med 33.Ta5-a3, får Sort trods alt noget materiale tilbage, idet springeren ikke længere er dækket: 33…Kb6xb5. Så er det bedre at få to bønder for officeren med 33.Lf4xc7+ Tc8xc7 34.Sb5xc7 Sc6xa5 35.Sc7xe6. Med tre ekstra bønder i slutspillet står Hvid fortsat til gevinst.

32.Ta5-a3 Tårnet skynder sig i sikkerhed.

32…Tc8-d8 Tårnet aktiveres. Fra d8 lægger den pres på Hvids e-bonde.

33.Th1-d1 Tårnet aktiveres, og samtidig dækkes d-bonden.

33…e6-e5 Sort angriber d4 og f4 – det er en fælde!

EMMKL10
Stillingen efter 33…e5. Hvid i trækket.

Hvid kan hverken slå e-bonden med d-bonden eller med løberen på grund af bindingen i d-linien.

34.Lf4-e3 Hvid lader sig ikke fuske og flytter løberen, således at den dækker d-bonden. Det havde også været fint at spille bonden frem. Løberen er nu i slag, men det er springeren også, idet det er med skak! 34.d4-d5 e5xf4 35.d5xc6+. Efter 35…Kb7xc6 hænger sorts tårn ovenikøbet. 36.Td1xd8.

34…Tf7-d7 Sort dobler i d-linien med ekstra press på d-bonden.

35.d4-d5 Nu går bonden frem. Den er i slag, men hvis Sort slår den, bliver der også byttet et par tårne af.

35…Td7xd5 Sort tager bonden.

36.Td1xd5 Hvid bytter et sæt brikker.

36..Td8xd5 Der skal slås igen.

37.Sb5-c3 Springeren var angrebet, og den kommer i sikkerhed med tempo.

37…Td5-d3 Tårnet holder sig på et aktivt felt.

EMMKL12
Stillingen efter 37…Td3. Hvid i trækket.

38.Sc3-e4 Springeren bliver centraliseret, og samtidig tilbyder Hvid afbytning af endnu et par tårne. Hvid er foran i materiale, og vil gerne bytte!

38…Td3xa3 Sort accepterer byttehandlen, og får med i købet, at Hvids bondestruktur på dronningefløjen bliver ødelagt.

39.b2xa3 Der skal slås igen.

39…Sc6-d4 Sort spiller springeren frem i håb om at kunne true bønderne i a-linien.

40.Le3xd4 Hvid griber dog straks chancen til at bytte brikker af!

40…e5xd4 Der skal slås igen.

EMMKL12
Stillingen efter 40…exd4. Hvid i trækket.

41.Kg2-f3 I slutspillet skal man aktivere kongen.

41…Kb7-b6 Sort spiller også Kongen frem. Kongen kan støtte fremstødet …c7-c5, og eventuelt skal kongen også hente bønderne i a-linien.

42.Kf3-e2 Hvid sender kongen i forsvaret, og overlader det til springeren at genere Sorts bønder på kongefløjen.

42…c7-c5 Måske kan c- og d-bonden give lidt modspil?

43.Ke2-d3 forhindrer …c5-c5.

43…Kb6-b5 forhindrer at den Hvide konge når frem til det perfekte blokadefelt c4.

EMMKL13
Stillingen efter 43…Kb5. Hvid i trækket.

44.a3-a4+! Rigtig smart spillet af Hvid. Kongen lokkes væk fra c-bonden.

44…Kb5xa4 Sort indser, at der ikke er andet for end at slå bonden. Sort kan prøve at holde fast i c-bonden ved at gå et felt frem med 44…Kb5-b4, men så marcherer bonden bare videre!

45.Se4xc5+ Der røg den ene bonde. 

45…Ka4-a3 Kongen kan ikke nå at dække d-bonden, så den går efter a-bonden i stedet.

46.Kd3xd4 Hvid tager den anden centrale bonde.

46…Ka3xa2 Og sort tager a-bonden.

EMMKL14
Stillingen efter 46…Kxa2. Hvid i trækket.

Hvid kreerede herefter hurtigt en fribonde, der blev forvandlet til dronning. Til sidst fik hun lov at give mat!

1-0 i 61 træk.

Flot spillet af Elisabeth!

Fodnoter

1) Opslag fra 12. april 2015. 
2) FIDE-ratinglisten fra 1. april 2015
3) Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Judit_Polgar
4) Michael Knapp (2010). Are participation rates sufficient to explain gender differences in chess performance? Proceedings of the Royal Society B. doi: 10.1098/rspb.2009.2257. Denne lille artikel er en kommentar til følgende publikation:
Bilalic, Merim; Smallbone, Kieran; McLeod, Peter; and Gobet, Fernand. (2009) “Why are (the best) women so good at chess? Participation rates and gender differences in intellectual domains.” Proceedings of the Royal Society B. doi: 10.1098/rspb.2008.1576. En lignende undersøgelse er tidligere lavet på amerikanske skakspillere: Chabris, Christopher F.; Glickman, Mark E. (2006) “Sex Differences in Intellectual Performance. Analysis of a Large Cohort of Competitive Chess Players.” Psychological Science, 17, 1009-1107. I den nye undersøgelse er en række metodologiske problemer ved den første undersøgelse blevet udbedret, men åbenbart ikke alle – se Michael Knapps kommentar.

5) En nylig analyse af FIDE-ratingkartoteket ved Robert Howard stiller spørgsmålstegn ved denne påstand. Se chessbase.com for en beskrivelse Howards undersøgelse. Han viser blandt andet, at kløften mellem mænd og kvinder er større i lande, hvor relativt mange kvinder spiller skak (f.eks. i eks-sovietrepublikken Georgien) end i lande, hvor andelen af kvindelige skakspillere er lav. Jeg mener dog at hans undersøgelse har nogle alvorlige begrænsninger i, at det er langt fra alle skakspillere der har en FIDE-rating. Ved kun at bruge FIDE-ratings i stedet for et nationalt ratingsystem, får man igen kun fat i den relative elite. Desuden bruger Howard i sin sammenligning kun spillere, der har spillet 750 ratede partier eller flere, et andet kriterium der filtrer “bunden” fra. Jeg planlægger i et senere indlæg her på bloggen at gøre rede for, at vi skal have hele fordelingen med, hvis vi vil siger noget om fordelingens modus.
6) Estimat per 1. december 2014. Kilde: Wikipedia.
7) Kilde: chessquotes.com
8) Rothgerber, Hank; Wolsiefer, Katie. (2014) “A naturalistic study of stereotype threat in young female chess players.” Group Processes & Intergroup Relations, Vol 17(1) 79–90
9) I stedet for køn kan der også være tale om race eller etnicitet, religion, socialt lag, alder mm.
10) Kilde: http://videnskab.dk/kultur-samfund/piger-mangler-selvtillid-i-naturfag, september 2008.
11) Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at der er kvinder, der er blevet hjemme på grund af Kvindeklassens tilstedeværelse!

9 kommentarer til “Kvindeturneringer – en nødvendighed

  1. Jeg vil ikke gå så meget ind i diskussionen om kvinder og skak. Min holdning er dog, at der ikke er noget i hjernen, der er til hinder for at kvinder bliver stærke skakspillere. Og du har fine betragtninger omkring det, og det var også god læsning.
    Jeg er meget begejstret over din partigennemgang, som er ret fantastisk. Du får virkelig forklaret meget ud fra et parti mellem to spillere med forholdsvis lav rating og på så positiv og instruktiv vis – meget imponerende! 🙂

    Like

    1. Tak for ros Jakob! Dejligt at kunne glæde andre med mine skriverier.

      Jeg kan kun anbefale træk-for-træk teknikken til at analysere egne og andres partier. Man får bare øje på nogle andre ting, end når man går til opgaven på mere traditionel vis – tjekke åbningsteori, se om man har misset noget taktisk… Det er også lærerigt, bare på en anden måde. Træk-for-træk er en god måde at få øje på ideerne på. Der plejer jo at have været en eller anden tanke bag hvert eneste træk, selvom denne tanke måske var forkert.

      Like

  2. Jeg har altid købt Polgar-søstrenes påstand om, at kvinder generelt præsterer ringere i skak, fordi der er færre kvinder, der spiller skak. Jeg må dog sige, at Nigel Shorts stilfærdige konstatering i sin famøse artikel af, at ratingniveauet mellem de bedste kvinder og mænd de sidste mange år konstant har været ca. 200-250 ELO rationgpoint, har fået mig på andre tanker.

    Der har ganske vist med jævne mellemrum været en kvinde, der er stukket af fra feltet. Først Susan Polgar, siden søsteren Judith og i dag Hou Yifan, der er ca. 100 ratingpoint stærkere end den næststærkeste kvinde i dag.

    Men det samme har jo i årtier gjort sig gældende inden for herreskak. Fischer, Kasparov og i dag Carlsen distancerer/ede jo deres konkurrenter med op til næsten 100 ELO-point.

    Så selvom der ikke er et neurologisk bevis på forskellen, så er regelmæssigheden i ratingforskellen alligevel i mine øjne signifikant. Og den regelmæssighed burde overtrumfe ønsketænkningen.

    Like

    1. Differencen mellem de beste kvinder og de bedste mænd (de 200-250 Elo point) er ikke nødvendigvis noget, der modbeviser Polgar-søstrenes (og mange andres) påstand om, at forskellen skyldes, at der er så relativt få kvinder, der spiller skak (denne påstand kaldes for the participation hypothesis). Observationen at forskellen mellem de bedste kvinder og de bedste mænd er relativt stabilt er heller ikke i strid med the participation hypothesis.

      Men det handler jo også om, hvilket spørgsmål man er interesseret i at blive lidt klogere på. Mit ærinde er at gøre rede for, at der (endnu?) er ingen som helst grund til at antage, at kvinder skulle have dårligere biologiske forudsætninger i skak end mænd – en påstand der beskæftiger sig med hvordan medfødt potentiale fordeler sig. Alle har i princippet en medfødt potentiale for skak, for nogle vil denne potentiale være meget ringe, og for andre vil den være helt fantastisk. Kunne vi måle denne potentiale direkte, kunne vi tage repræsentative stikprøver af kvinder og mænd, og sammenligne resultaterne – vupti! Får vi for eksempel to normalfordelinger frem med nogenlunde samme gennemsnit og samme varians, så kan vi konkludere, at der ikke er medfødte forskelle. Hvis det så viser sig, at der for hver pige, der lærer skakreglerne er 10 drenge, der lærer dem (af en eller anden social årsag), kommer participationseffekterne i spil – forholdet 1:10 vil bevirke, at der blandt de drenge, der har lært at spille skak, ses mere ekstreme udfald på målingen af medfødt potentiale – både i den høje og den lave ende – end hos de piger, der har lært at spille skak.

      Desværre kan vi ikke måle medfødt potentiale for skak direkte, så vi bliver nødt til at nøjes med at sammenligne indikatorer for skaklig evne, f.eks. aktive turneringsskakspilleres Elo-ratings. Og her bliver vi så forstyrret af andre faktorer, som mudrer billedet til. De ting, der får kvinder til at interessere sig for skak, er givetvis nogle helt andre ting end for mænd. Kvinders tilbøjelighed for at træne og deltage i turneringer er givetvis en anden end for mænd. Og begrundelserne for disse tendenser kan både være biologiske og sociale.

      Vi kan dog måle direkte, hvor mange kvinder og hvor mange mænd vælger at spille aktiv turneringsskak, og der kan vi med det samme se en kæmpe forskel i antalle. Og selvom antallene alene ikke er tilstrækkelige til at forklare den niveauforskel vi ser i toppen, så forklarer de alligevel en stor del af forskellen. Om den ikke-forklarede del af forskellen skyldes biologiske mekanismer (nature), eller om det snarere handler om noget socialt (nurture) eller lidt af hvert – det ved vi ikke med sikkerhed.

      Så ja, forskellen i toppen er stor, den er ret stabil. Og nej, det reducerer ikke påstanden om, at der ikke er forskel på mænd og kvinders medfødte potentiale for skak til ønsketænkning.

      Like

  3. Jo, differencen modbeviser Polgar-søstrene. Der ville være større anomali, hvis participitations hypotesen skulle forklare det hele. Men der er intet, der ændrer sig, der er kun udsving inden for det normale.

    Mænd er bestemt ikke klogere end kvinder. Hvorfor tager kvinder denne skak-ting så personligt? Det udelukker jo ikke kvinder fra at blive bundeskanslere eller statsministere. Mænd er bare generelt (generelt…) bedre til at spille skak. (dog mig undtagen (Rating 900 i blitz på chess.com)).

    Manglen på et biologisk bevis tvivler jeg også på (hvordan skulle man i det hele taget kunne levere et fældende bevis?). Hvis hormoner er biologi – og det er de vel -, så er det i min verden helt plausibelt, at det er testosteronen, der gør forskellen. Det er det vanvids-drug, der får skakspillere til at kalkulere 18 træk frem – for at vinde (som Vachier Legrave i et aktuelt parti fra Shamkir i går – der endte remis). Jeg ved slet ikke, om det er et sympatisk træk. Men det er netop på dette felt – kalkulationsevnerne -, at de gode spillere bliver distanceret af de supergode spillere som f.eks. Magnus Carlsen og Fabiano Caruana.

    Like

    1. Der er flere interessante elementer i denne kommentar, som jeg gerne ville komme nærmere ind på:
      1) Det du skriver om participationsteorien (jeg er ikke helt med på, hvad du mener med, at der skulle være større anomali?).
      2) Hvorfor det er vigtigt at diskutere hvorvidt der er forskelle mellem mænd og kvinders skaklige formåen.
      3) Hvad menes der med en udtalelse såsom ” mænd er generelt bedre til … end kvinder.
      Kommentarafsnittet rækker vist ikke helt til så mange punkter. Til gengæld vender jeg helt sikkert tilbage til disse ting på bloggen, så følg med, og skriv endelig igen!
      Du spørger forøvrigt: “Hvorfor tager kvinder denne skak-ting så personligt?” Jeg ved nu ikke, om det er rigtigt at betegne kvindernes engagement i diskussionen som “at tage det personligt”. Det er der sikkert nogle der gør, men jeg tror de færreste kvindelige skakspillere føler sig krænket som sådan. Det, der får mig op af stolene er, at påstande i stil med, at kvinder “generelt” – hvad der end menes med dette ord?? – er dårligere skakspillere end mænd i praksis forringer mulighederne for unge piger, til at nå toppen (og her mener jeg ikke kvindetoppen, men toppen blandt mænd óg kvinder).
      Så kan det godt være vi kan blive Statsministre, Bundeskanzlere og – hvem ved? – USAs næste præsident. Det ændrer ikke ved, at der fortsat er mange arenaer, herunder skak, hvor kvinder bliver betragtet som underlegne på et meget spinkelt grundlag.
      Og jo, der er også discipliner, hvor mænd ikke behandles fair. Men hvis jeg skulle til at skrive om det, samtidig med alt det jeg ellers ynder at skrive om på bloggen, så har jeg snart et fuldtidsarbejde…

      Like

Skriv et svar!