Psykologi · Skak

Tilbage i flytzonen

Begrebet flow blev oprindeligt lanceret af den ungarske psykolog Mihály Csíkszentmihályi til at beskrive en ganske særlig mental tilstand, hvor kvaliteter som opmærksomhed, koncentration, overblik, energi og indre ro går op i en højere enhed.

Når jeg spiller skak hænder det – ikke under ethvert parti, og når det sker, vil det som regel kun vare noget af partiet – at min bevidsthed flyder sammen med spillet. Min hjerne, min krop, brikkerne og brættet (og på sin vis også modstanderen) smelter sammen til en enhed, som skaber et enestående værk – skakpartiet.  For en stund er dette skakparti det eneste, som er.

Jeg glemmer tid og sted – den tid, som íkke er tiden på uret og alt det, som íkke befinder sig på skakbrættets 64 felter. Det er som om jeg ikke har en krop, jeg har kun mine sanser, tanker og den hånd, der flytter brikkerne. Jeg er til stede i immateriel form. Let som en sky og samtidigt tung af højtkomprimeret energi. Denne energi balancerer som en sæbeboble på spidsen af en knappenål, den kan blive punkteret ethvert øjeblik, men så længe overfladen er intakt, flyder energien rundt og finder sit udtryk i skakspillets subtile spidsfindigheder.

Ganske ubesværet orienterer jeg mig i landskabet af strukturerne på brættet, selv samme landskab som under andre omstændigheder kan snyde en som et forræderisk minefelt. Stillingens essentielle kendetegn lyser op foran øjnene på mig.

Jeg kender mit næste træk og de varianter, der kan følge, uden at jeg behøver anstrenge mig for at holde styr på beregningerne.

Jeg kender min modstanders træk inden modstanderen har udført trækket.

Jeg er helt klar og helt rolig og min bevidsthed observerer min tankeproces – jeg, der ikke evner at gennemføre en kropsscanning uden at få et panikanfald, ej heller at fokusere på mit åndedræt uden at hyperventilere, opnår tilsyneladende en slags meditativ tilstand, mens jeg spiller skak.

Det er uden tvivl en af grundene til, at jeg elsker at spille skak så meget som jeg gør.

Da jeg besluttede mig for at skrive dette blogindlæg, fandt jeg følgende TED-talk ved ophavsmanden bag flow-begrebet.

En sjov detalje er, at Csikszentmihályi selv stiftede bekendskab med den flow-tilstand, som han har brugt det meste af sit liv til at beskrive og studere, mens han som barn spillede – ja netop skak! 1)

Nordmændene, vort broderfolk som vogter nidkært over deres elskede sprog, har valgt den bedst tænkelige oversættelse af ordet flow, fra en skakspillers synspunkt i alle fald. Flytsone. Det perfekte ord til at beskrive, når flow indfinder sig, mens man flytter brikkerne! Man fristes til at påstå, at selveste skakgudinden Caissa må have haft en finger med i spillet…

Forleden fandt Skakkerlakken efter lang tids vildfarelse omsider vejen tilbage til flytzonen (jeg kan ikke få mig selv til at skrive det med s mere end én gang). Det skete under Brønshøj Lang Weekend, et af højdepunkterne i den danske turneringskalender.

Mit slutresultat (3,5 point af 7 mulige, dansk rating -11, Elo -14) var ikke noget at prale af og tidligere ville jeg have ærgret mig gul og blå. Heldigvis har jeg arbejdet meget med at definere nogle succeskriterier uafhængigt af partiernes udfald. Et af mine kriterier er, at jeg skal turde træffe beslutninger i svære stillinger. Om disse beslutninger er objektivt korrekte er underordnet, blot der ligger nogle konkrete overvejelser bag. Forkerte beslutninger kan man lære af til næste gang. Rationalen bag er naturligvis, at jeg ikke skal komme så meget i tidnød. Det lykkedes for det meste fint at skære igennem og derfor betragter jeg turneringen som en succes.

Til min store overraskelse fulgte følelserne pænt med forstanden, for glæden ved at spille skak overstrålede klart de mere kortvarige øjeblikke af irritation og skuffelse, når mine skaklige evner lejlighedsvist svigtede mig. Ovenikøbet oplevede jeg flow i flere omgange undervejs. For eksempel under følgende parti fra 6. runde. Jeg nøjes med at referere min tankegang under partiet – i dette tilfælde er det ikke de objektive varianter, det skal handle om.

Jan Mouritsen (1924) – Sandra de Blécourt Dalsberg (2081)

1.Sg1-f3 d7-d5 2.g2-g3 c7-c6 3.Lf1-g2 Sb8-d7 4.d2-d3 e7-e5 5.Sb1-d2 Sg8-f6 6.e2-e4

Stillingen efter 6.e4. Sort i trækket.

Fortællingen om min flow-oplevelse begynder her. Partiet var knapt nok begyndt, men alligevel havde jeg allerede et lille plus på stemningsbarometeret. Jeg havde nemlig fået mulighed for at transformere strukturen til en halvåben stilling af den type, jeg er glad for at være i. Efter 6…d5xe4 7.d3xe4 er stillingen objektivt lige, men det handler det ikke om. Derimod handler det om, at jeg som Sortspiller havde en klar plan for, hvor mine brikker skulle stå. Samtidigt havde jeg på fornemmelsen, at Hvid (som jo lagde op til, at vi skulle spille en kongeinder i forhånden) ikke var så vild med, at noget af dynamikken er taget ud af stillingen.

7…Lf8-c5 8.0-0 0-0 9.h2-h3 Tf8-e8 10.c2-c3 a7-a5 11.Dd1-c2 Sf6-h5

Sort har lige spillet 11…Sh5. Hvid i trækket.

Sorts sidste træk ser måske lidt ekstravagant ud. Flere af Sorts brikker mangler at blive aktiveret og en simpel udviklingsplan er …Dd8-c7 (hvorfra bonde e5 dækkes), …Sd7-f8 og …Lc8-e6. Men Hvid kan spille Tf1-d1 efterfulgt af Sd2-f1 og Lc1-e3.

Fordelen ved at spille en velkendt stillingstype er, at man hurtigere end ellers fanger nogle helt små nuancer. For eksempel har Hvid spillet h2-h3, hvorved bonden på g3 er svækket. Idet løberen på c5 binder f-bonden, introducerer 11…Sh5 den simple trussel …Sh5xg3. Hvid ønsker nok ikke at spille g-bonden frem, da dette tillader …Sh5-f4. Kongen kan gå ud af bindingen, men derefter bliver tårnet nødt til at varetage forsvaret af bonden på f2. Dermed bliver førnævnte plan for Hvids udvikling obstrueret. Hvids bedste fortsættelse er nok 12.Sd2-b3, hvilket tvinger Sort til at tage stilling til løberen.

Under andre omstændigheder kunne jeg have tænkt længe over, om jeg kunne tillade mig at indskyde en frivolitet som …Sf6-h5, men godt hjulpet af den velkendte stillingstype på den ene side og forsættet om at være beslutsom på den anden side blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at det skulle prøves. Og så gav jeg mig selv et lille mentalt skulderklap for både at se mulighederne óg at turde prøve.

Når jeg her skriver, at jeg blev enig med mig selv om og at jeg gav mig selv et lille mentalt skulderklap, så beskriver det faktisk ret nøjagtigt, hvordan min tankeproces på det aktuelle tidspunkt under partiet bestod af to dele. Den ene del beregnede varianter, vurderede stillinger, genkendte mønstre, fandt planen… ret og slet spillede skak. Lad os kalde denne del for skakhjernen. Den anden del observerede processen fra sidelinien og agerede mental coach.

Skakhjernen er i første omgang lidt på vagt, når der melder sig mentale kibbitzers. Den mentale coach er så hjerteligt velkommen. Den fremhæver det positive ved skakhjernens påfund og minder allervenligst om alt det, som skakhjernen er så dygtig til. Men inden skakhjernen slipper den mentale coach ind i varmen, skal den sikre sig, at der ikke er tale om abehjernen 2) i forklædning. Abehjernen dunker skakhjernen i hovedet for hver eneste lillebitte unøjagtighed i spillet. Abehjernen er en elendig skakspiller, men den er verdensmester i at prale med at have set det hele.

12.Kg1-h2 b7-b5

Også dette træk var skakhjernen godt tilfreds med. Trækket forhindrer Sd2-c4 og da Hvid jo heller ikke længere kan spille Tf1-d1, er udviklingen af c1-løberen blevet lidt problematisk. Den mentale coach hviskede opmuntrende til skakhjernen, at den havde styr på det hele. Ja, det var helt bestemt den mentale coach og ikke abehjernen, som var til stede.

13.Sd2-b3 Lc5-b6 14.Dc2-e2 a5-a4 15.Sb3-d2

Stillingen efter 15.Sbd2. Sort i trækket.

Nu hvor dronningen dækker f2 er Hvid klar til at spille Tf1-d1. Skakhjernens oprindelige plan var at hente springeren tilbage til f6 og være tilfreds med, at Hvid sammenlignet med stillingen efter 12.Kh2 har brugt 3 tempi på at få dronningen fra c2 til e2 alt imens Sort havde vundet terræn på dronningefløjen.

Med dette udmærkede kandidattræk i baghovedet brugte skakhjernen lige et øjeblik på at overveje nogle alternativer. Andre kandidater var 15…Dd8-e7, 15…Dd8-c7 og 15…Sd7-f6. Det sidste træk kunne skakhjernen især godt lide, fordi det baner vejen for …Lc8-e6 (også selvom bonden på e5 skal dækkes først) og udsætter beslutningen om, hvor dronningen skal stå. Desuden er springeren på h5 nu dækket. Den mentale coach var begejstret for, at skakhjernen havde øje for et subtilt træk som 15…Sd7-f6 og påpegede kærligt, at skakhjernen ikke skulle lade sig forføre af, at et træk ser lækkert ud.

Skakhjernen var ikke helt sikker på, om springerne ville komme til deres ret, idet de på henholdsvis f6 og h5 står lidt i vejen for hinanden. På den anden side havde skakhjernen også svært ved at overbevise sig selv om, at det kan være godt at spille baglæns! Heldigvis var den mentale coach på pletten til at minde skakhjernen om, at det ene træk nok kun var marginalt bedre end det andet. Tid til at gå over til handling!

Usikkerheden omkring den objektive kvalitet af det spillede træk ville normalt gøre skakhjernen ubehageligt til mode, men ikke nu! Ja man kan godt tabe, men det er ikke farligt. Den mentale coach minder skakhjernen om, at et tabsparti ikke betyder, at man er en dårlig skakspiller. Den minder skakhjernen om, at tabspartier er noget, man kan blive en bedre skakspiller af. Med den mentale coach ved sin side kan man kun føle sig godt tilpas. Flow-tilstanden har indfundet sig.

(Efter 15…Sh5-f6 16.Tf1-d1 Dd8-c7 17.Sd2-f1 havde jeg kunnet forhindre 18.Lc1-e3 med 17…Sd7-c5. Derfor vurderer jeg, at 15…Sh5-f6 objektivt set var et bedre træk end 15…Sd7-f6. Dette blot for at vise, at flow ikke nødvendigvis medfører optimalt spil.)

15…Sd7-f6 16.Tf1-d1 Dd8-c7 17.Sd2-f1 Lc8-e6

Stillingen efter 17…Le6. Hvid i trækket brænder alle broer.

Med et sæt bemærker skakhjernen, at Hvid I denne stilling kan fuldføre udviklingen med 18.Lc1-e3. Måske havde 15…Sh5-f6 alligevel været at foretrække fremfor 15…Sd7-f6. Den mentale coach tysser på skakhjernen. Fokus på stillingen. Det er ligemeget, hvad man kunne have spillet tidligere. Det hører hjemme i efteranalysen. Nu gælder det at se fremad.

Samtidigt er det som om skakhjernen får lov til at kigge lidt i krystalkuglen. Den véd simpelthen, at Hvid vil ofre springeren på e5 i stedet for at spille 18.Lc1-e3. Skakhjernen er kynisk nok til at vide, at det er fornuftigt at instille sig på løbertrækket, men nu kan den gøre det med ophøjet ro. Den ærgrer sig ikke over, at Hvid måske udligner stillingen. Den mentale coach nikker anerkendende.

18.Sf3xe5

Som forventet! Skakhjernen jubler.

18…Dc7xe5 19.f2-f4 De5-c7 20.e4-e5 Le6-c4

Stillingen efter 20…Lc4. Hvid er i trækket.

En taktisk finesse. Skakhjernen er i topform og får det maksimale ud af spillet. Den havde ellers indtil videre nøjedes med at notere sig, at Sort efter 20…Ta8-d8 får en glimrende stilling, også selvom Hvid vinder den ofrede brik tilbage. Men hvorfor nøjes, når nu 20…Le6-c4 står bøjet i neon foran ens indre øje?

Sort vil gerne spille …Sf6-d5, men 20…Sf6-d5 dur ikke på grund af 21.De2xh5. Sorts ærinde med 20…Lc4 er således at få den hvide dronning til at opgive angrebet på springeren, så …Sf6-d5 bliver muligt. Forsøger Hvid at holde fast med 21.De2-f3, vil der følge 21…Lc4-d5 22.Df3-e2 Ld5xg2 23.Kh2xg2 (23.De2xg2 slipper springeren, så Sort har tid til 23…Sf6-d5) 23…g7-g6. Nu er springeren på h6 dækket, og Hvid kan ikke tillade sig 24.e5xf6 på grund af 24…Te8xe2. I stedet for 22.De2 kan Hvid give en kvalitet med 22.Td1xd5, men efter 22…c6xd5 23.e5xf6 Sh5xf6 har Hvid ingen kompensation for det ofrede materiale.

21.De2-c2 Sf6-d5 22.Lg2xd5 Lc4xd5 23.g3-g4

Stillingen efter 23.g4. Sort i trækket skærer igennem.

Tid til den næste taktiske operation: 23…Te8xe5! Denne kan Hvid ikke slå, idet 24.f4xe5 Dc7xe5+ går mat. Hvids bedste chance er muligvis 24.Td1xd5 Te5xd5 25.g4xh5, men efter 25…Ta8-d8 kommer Hvid ikke videre med sin udvikling. Sort derimod har alle sine brikker kørt i stilling til at sætte det afgørende stød ind – og har i øvrigt et materielt forspring.

Heller ikke denne forvikling havde skakhjernen forudset længe i forvejen – også her var det rigeligt med visheden om, at Hvid i bedste fald ville slippe af sted med materiel udligning. Den mentale coach blinker til skakhjernen og forsikrer den om, at de taktiske muligheder kommer af sig selv i denne type stillinger.

24.g4xh5 Te5-e7 25.Sf1-g3 Ta8-e8 26.h5-h6

Stillingen efter 26.h6. Sort er i trækket.

Skakhjernen spotter en ny ide: 26…g7-g5. Denne kan Hvid ikke slå, på grund af 27.f4xg5 Te7-e2+!! Læg mærke til, at springeren på g3 er bundet af dronningen på c7. Hvid går mat. Rolig nu – kommer det fra den mentale coach. Hvid kan spille så meget andet. De føromtalte taktiske muligheder kan også tilfalde den anden, man skal være påpasselig! Skakhjernen kigger, men kan ikke se. Bondefremstødet drager. Skakhjernen trækker vejret dybt – og tiden ud.

Hvad kan der være i vejen med trækket? Jo, Sort svækker sin konge. Hvis Hvids dronning kan komme ind på g-linien eller felt f6, kan det være dødeligt. Hvorfor risikere alt i en overlegen stilling? Sort har et stærkt løberpar og alle brikker er aktive, mens Hvids konge er i fare og tårnet på a1 er ude af spillet. Alligevel har skakhjernen svært ved at finde en fortsættelse. Den bliver irriteret over, at tiden går. Den mentale coach byder ind med, at dette er et kritisk øjeblik i partiet. Det er helt rimeligt at bruge noget tid her, og desuden har skakhjernen været så fornuftig med tidsforbruget tidligere i partiet. Så der er tid.

Så hellere prøve en gang til, om …g7-g5 kan gendrives. Skakhjernen krummer ryggen. Så dæmrer det. Hvad med 27.Dc2-f5? Nej, så vinder Sort vist med 27…Te7-e2+ 28.Sg3xe2 Te8xe2+ 29.Kh2-g3 Te2-g2#. Men hvor sikker er skakhjernen egentlig på varianten? Den rolige følelse fra før har gjort plads for en nervøs varme. Hvad nu hvis den har overset noget? Det er da ubehageligt, at Sort kommer så tæt på et modstød. Pludselig får skakhjernen øje på 27.Td1xd5! Med løberen elimineret er Hvids konge knapt så udsat. 27…c6xd5 28.Dc2-f5 og hvad nu? Dette afgør sagen. Niks 26…g7-g5.

Skakhjernen visker tavlen ren og finder nogle kandidattræk

26…Ld5-f3!

Stillingen efter 26…Lf3. Hvid spræller uden held.

Jeg blev overrasket over, hvor nemt det egentligt var at finde dette lammer af et træk. Det krævede blot at træde et skridt tilbage og kigge på ny. Nu truer der både …Lf3xd1 og …Te7-e2+. Samtidigt gik det op for mig, hvor meget der egentlig larmede i spillelokalet.

27.Dc2-f5 Lf3xd1 28.Df5-g5 f7-f6 29.Dg5-f5 Dc7-d7 opgivet.   

Brønshøj Lang Weekend var som altid en fornøjelse at deltage i. Jeg har skrevet om en tidligere udgave af turneringen her og her.

Featured image fra Brønshøj Skakforenings facebookside. På billedet er Skakkerlakken lige kommet i gang med 4. runde.

Fodnoter

1) The Power of Concentration ved Richard Fastle, New York Times 1989. Man skal ikke snyde sig for denne fine artikel, der bl.a. indeholder en interessant betragtning om skakhistoriens tragiske skæbner Paul Morphy og Bobby Fischer.

2) Jeg har ikke selv fundet på betegnelsen “abehjerne”. Inspirationskilden var videoen How to train your monkey mind, som for nogle år siden gik viralt på de sociale medier.

Reklamer

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s