Skakkerlakken har stillet læserne en gennemgang af et interessant praktisk tårnslutspil i udsigt (se her og her) og i dag er dagen kommet til at indfri løftet. Vi har i tidligere indlæg lært om passivt forsvar, Philidor og Lucena. Det valgte slutspil indeholder alle disse tre teoretiske elementer. Desuden reflekterer jeg over, hvordan spillerne i det udvalgte eksempel griber opgaven an ved brættet. Sidst men ikke mindst blev jeg selv mindet eftertrykkeligt om især den ene af de to hovedregler om tårnslutspil, vi finder snart ud af hvilken.
Følgende stilling er fra stormesterpartiet Dmitry Andreikin (2743) – Wen Yang (2611) fra venskabsmatchen mellem Rusland og Kina, 2016-udgaven.
Læseren lægger straks mærke til, at Sort har en bonde, i modsætning til de teoretiske slutspil vi har set på tidligere.
Hvid kan vinde en bonde med 70.Td7-d4. Er det en god ide?
Svaret er NEJ. Selvom Sort har den bonde, der er tættest på sit forvandlingsfelt, kan den aldrig nå i mål uden hjælp fra kongen. Men Sorts konge er fanget på ottende række. Derfor har Hvid som minimum remis i stillingen. Efter 70.Td7-d4 Kg8-g7 71.Td4xf4 Tf3xf4 72.Kg5xf4 Kg7-f6 bliver det heller ikke til mere end det, da Hvids konge ikke kan komme til de såkaldte nøglefelter1. Hvid kan derimod forsøge at holde gryden lidt i kog, det er risikofrit og måske vil det være muligt at vinde!
Tilbage til stillingen. Andreikin ville ikke nøjes med remis, så lad os se, hvad han fandt på.
Hvid i trækket spillede 70.Kg5-g6 med mattrussel og Sort spiller det eneste træk 70…Kg8-f8. Hvid manøvrerer sit tårn til en bedre placering langt fra den sorte konge med 71.Td7-f7+ Kf8-g8 72.Tf7-a7 og Sort må igen undvige mat med 72…Kg8-f8.
Herved får vi straks illustreret et vigtigt princip.
Man skal ikke have travlt, når man spiller slutspil.
Så længe man ellers bevarer kontrollen, kan det være udmærket at gentage trækkene en gang eller to eller tage sig tid til at optimere placeringen af sine brikker, inden det afgørende stød sættes ind. I gamle dage handlede det om at komme tættere på næste tidskontrol og i bedste fald hængeparti, hvilket gav mulighed for at analysere stillingen til bunds, inden man skulle spille videre. Hængepartier er blevet erstattet af increment, hvor det er essentielt at vinde kostbar betænkningstid på klokken.
I partiet mellem Andreikin og Wen Yang har Hvids konge indtaget den vigtige sjette række. Dog er den hvide bonde ikke nået så langt endnu – og Sort har jo også en bonde! Uden denne ville stillingen være nemt vundet for Hvid. I del 2 af serien stiftede vi bekendskab med manøvren Ta7-a8-g8. Men dén går ikke med Sorts bonde på f4. Hvid har ikke råd til at lade tårnet hygge sig på g8 og må finde på noget andet.
Hvid har uden tvivl indset dette, men prøver nu alligevel 73.Ta7-a8+. Efter 73…Kf8-e7 74.g4-g5 er det Sorts tur til at finde sit bedste forsvarsspil frem. Hvids drøm er at spille Kg6-g7 så bonden kan komme et skridt videre. Dette forhindres med 74…Tf3-g3 og samtidigt har f-bonden nu fri bane. Knapt så godt var 74…Ke7-e6. Sorts konge vil gerne komme frem for at støtte f-bonden, men nu kan Hvid afskære kongen i e-linien med 75.Ta8-e8+ Ke6-d7 76.Te8-e4 eller 75…Ke6-d5 76.Kg6-f5! Tf3-f1 77.Te8-d8+ Kd5-c4 (77…Kd5-c5 78.Td8-d3) 78.Kf5-e4! med Td8-c8+ på vej.
Uden Sorts f-bonde ville Hvid nu spille det tematiske 75.Ta8-g8, men hvad skal Hvid gøre i stedet i den aktuelle stilling? 75.Ta8-a4 f4-f3 76.Ta4-f4 ser lovende ud, men efter 76…Ke7-e6! har Sort lige nøjagtigt nok modspil til at holde balancen. (Længere nede i indlægget kan man se, hvordan modspillet folder sig ud.) Hvid kan prøve at stoppe kongens fremmarch med 77.Tf4-f5, men 77…Tg3-h3! redder det halve point. Andreikin er ikke 2700+ for ingenting og indså at 75.Ta8-a6 var essentielt for at bibevare gevinstchancer.
Sort skal nu træffe en beslutning. Kongen kan ikke komme frem og efter 75…f4-f3 76.Ta6-f6 skal Sort vælge mellem to ubehagelige varianter. Tillader han Kg6-h5-h4 vil f-bonden gå tabt. Til gengæld kan Sorts tårn nå baglinien via en skak på h3, det øjeblik Hvid spiller Kg6-h5. Kongemanøvren kan også forhindres med 76…Tg3-h3, men dette giver Hvid mulighed for at spille 77.Kg6-g7 efterfulgt af 78.g5-g6. I begge tilfælde har Hvid gjort fremskridt, men om det rækker til en sejr? Én ting er, at analysere varianterne derhjemme, en anden ting er at overskue det hele ved brættet. Hvis ikke 75…f4-f3 skal spilles, hvad så?
Nu er Wen Yang heller ikke den mindste og han fandt det koldblodige 75…Ke7-f8.Umiddelbart ser dette ikke så lovende ud. Hvid har opnået fuld kontrol med den vigtige sjette række og bonden er kommet et felt frem. Desuden kan Hvid vinde f-bonden, og denne gang úden afbytning af tårnene.
Hvid kan vinde en bonde med 76.Ta6-f6+ og 77.Tf6xf4. Er det en god ide?
(Ledetråd: se del 1 af denne serie.)
Det er en god ide hvis man spiller en hverdagsaftenholdkamp og trænger til at komme hjem under dynen, men ellers er det bedre at have styr på Philidor-forsvaret. 76.Ta6-f6+ Kf8-g8 77.Tf6xf4 Tg3-a3 78.Tf4-b4 Ta3-a6+ og remis! Efter 79.Kg6-h5 opstår eksempel 1 fra del 1 i denne serie. 78.Tf4-f6 Ta3-a8 er også remis! Tænk på passivt forsvar.
Ikke desto mindre spillede Hvid 76.Ta6-f6+, måske i håb om, at Sort ville hoppe i havnen med 76…Kf8-e8 hvorefter 77.Tf6xf4 fører til en teoretisk vundet stilling – Lucena fra del 2. Endnu et vigtigt slutspilprincip er
Man må gerne spille på billige tricks!
Så længe man ellers bevarer kontrollen, er det en god ide at tjekke om modstanderen fortsat er vågen. Det kan jo være man slipper for at skulle tage en svær beslutning og ellers vil de ekstra træk give lidt mere tid på uret (increment).
Desværre for Andreikin var Wen Yang fortsat helt med. 76…Kf8-g8 77.Tf6-b6 Kg8-f8.
Nu er sandhedens time kommet. Sort lader sig ikke fuppe af Tb6-f6+. Lucena-manøvren Tb6-b8-g8 duer ikke på grund af Sorts f-bonde. Efter 78.Tb6-b8+ Kf8-e7 79.Tb8-b6 spiller Sort helt sikkert kongen tilbage til f8. Og vi har allerede set, at 79.Tb8-b4 ikke fører nogen vegne. Andreikin måtte efter 78.Tb6-b8+ Kf8-e7 79.Tb8-b4 f4-f3 80.Tb4-f4 Ke7-e6 81.Tf4-f5 Tg3-h3 82.Tf5-a5 f3-f2 83.Ta5-f5 Th3-h2 84.Tf5-f6+ Ke6-e5 85.Kg6-f7 Ke5-e4 86.g5-g6 Th2-g2 87.g6-g7 Ke4-e3 88.g7-g8=D Tg2xg8 89.Kf7xg8 Ke3-e2 91.Tf6xf2+ Ke2xf2 bero i remis.
Hvid har en ekstra mulighed i stillingen efter hhv. 72.Kg8-f8, 75.Kg8-f8, og igen efter 77.Kg8-f8, som Andreikin dog ikke afprøvede i partiet. Normalt ville Hvid ikke få noget ud af et træk som Kg6-f6, da Sort ville svare med en skak-i-nakken. I det aktuelle tilfælde derimod kan Hvids konge bruge f-bonden som skjold!
Da jeg først fik ideen, blev jeg helt balstyrisk og skrev:
Efter 78.Kg6-f6!! er Sort færdig. Der truer mat, så kongen skal flytte sig…
… og så fulgte der ellers en detaljeret gennemgang af sidevarianterne efter 78…Kf8-e7 med 4 hjælpediagrammer, konkluderende at Andreikin havde misset en gevinst. I min begejstring havde jeg vist lige glemt hovedregel nr 1 om tårnslutspil, at
alle tårnslutspil er remis.
Et sikkerhedstjek med Tablebase afslørede nådesløst, at her ikke var tale om et “medmindre”. Sort holder nemt skansen med 78…Tg3-e3 efterfulgt af Te3-e8. Sort har etableret et passivt forsvar og er ligeglad med, at f-bonden går tabt.
Tid til at samle op. I et praktisk tårnslutspil…
- …skal man huske at samle lidt increment hist og pist;
- …må man gerne spille på tricks;
- …er det en fordel at være gode venner med Philidor, Lucena m.fl.
Og så må jeg indrømme, at tårnslutspil har vist sig ikke at være så kedelige endda!
1) Wikipedia
Skakkerlakkens strik og skak 
Altid en fornøjelse at læse dine artikler
LikeLike