Bæredygtighed · svampe

Den sorte spand – del VII

Måske husker læseren, at den første svampehøst mislykkedes på grund af lidt forstoppelse. Men er der så sket noget i den sorte spand sidenhen?

Sidst vi kiggede i spanden var på dag 49. Cirka to uger senere var sidehullerne godt dækket af kaffegrums. Myceliet havde atter dannet pels, og i pelsen væltede det frem med svampeagtige strukturer.

Dag 62

Heller ikke denne gang blev det for alvor til noget. Måske fik jeg fyldt for meget kaffegrums på. Måske var kaffegrumset ikke kølet tilstrækkeligt ned, inden det blev fyldt på. Måske skulle jeg have ladet lågen stå åbent. Måske var der for varmt i køkkenet. Måske…

Dag 77

Spanden er fyldt til randen.

Dag 98

Månelandskab på spand. I et sidste desperat forsøg lod jeg spanden stå helt åben. En gang imellem hældte jeg lidt vand på.

Det blev sommerferie og den sorte spand var alene hjemme et stykke tid. Men så lige pludseligt!

Dag 134

På få dage voksede østershattene sig kæmpestore. Selvom der kun var 3 eksemplarer var der rigeligt til et stykke ristet brød med svampestuvning.

Dag 138

Derefter blev der stille igen. Kaffegrumset i spanden var blevet til en fast klump, gennemgroet af østershattemycelium. Jeg kom ikke nyt grums på og i takt med at klumpen fik lov at tørre ud, slap den kanten af spanden. I bremmen opstod der nyt liv.

Dag 159

Kun 3 dage senere var de små puslinge blevet voksne.

Dag 162

Nu var de klar til en tur på panden.

Dag 163

Herefter spottede jeg en enkelt lille knop dybt nede i spanden, men den blev ikke til mere. Til gengæld var spanden blevet et yndet opholdssted for en masse bittesmå fluer. Derfor er spanden nu sendt i karantæne et sted ude i haven.

Og dermed slutter føljetonen om den sorte spand. Tak fordi I fulgte med!

Reklamer

One thought on “Den sorte spand – del VII

  1. Hej Sandra.

    Du var nede ved mig, i beyond coffees butik, tidligere i dag. Jeg ville gerne se flere billeder af dit grosæt og fandt, efter lidt googling, din blog.

    På billedet fra dag 62 kan jeg se at spanden ikke er helt fyldt, men at der alligevel kommer svampe. Det er meget normalt og kan ske hvis man ikke er hurtig nok til at få fyldt grums på, efter myceliet (den hvide sky) er vokset hen over det gamle grums. Østerhatte mycelium vokser hurtigt og det kan være et spørgsmål om få dage.
    Det vigtige er dog at få fjernet de små svampe, inden de begynder at vokse sig store, inde i spanden. Ellers bruger myceliet sin energi på svampe der alligevel ikke rigtigt bliver til noget.
    Myceliet (altså selve svampen) sætter frugt (det vi tænker på som svampe) der hvor den tror at de kan bryde frem i lyset. Man skal tænke på at østerhatte vokser under bark og for at kunne formere sig vil svampen gerne sætte frugt et sted hvor dens sporer nemt kan sprede sig.
    Lyset kan komme igennem hullerne i spanden og kan forvirre svampen, så den sætter frugt et “forkert” sted. Jeg tror at det er hvad der er sket med din spand. Desuden er det vigtigt at man fylder spanden helt op med grums, inden man lader svampen sætte frugt. Hvis man ikke gør det, kan svampen finde på at sætte frugt lige under hullerne i låget. Når frugten har vokset sig høj nok til at kunne komme ud af hullerne, er den blevet for bred til at kunne komme ud.
    På vores Facebook side ligger der en timelaps video som viser hvordan hele frugtens vækstfase foregår uden for spanden.

    Jeg håber det kan hjælpe dig. Du må meget gerne skrive til min mail (Nanna@beyondcoffee.dk) hvis du har flere spørgsmål. Til hverdag arbejder jeg på vores farm i Humlebæk, men jeg skal nok forsøge at svare dig så hurtigt som muligt.

    Hilsen Nanna Winther fra Beyond Coffee

    Like

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s