Genbrug · Have

Træhytte – del I

I haven foran casa Dalsberg står et højt birketræ. Det har været stynet en gang for længe siden med nogle kraftige forgreninger som resultat. Perfekt til at bygge en træhytte i til ungerne…

… hvis de ellers er til at lokke væk fra computerskærmens blålige lys.

Måske lever drømmen om en træhytte mest af alt i Skakkerlakkens nostalgiske hoved. Hun er vokset op i et rækkehus med en lillebitte forhave og en lillebitte baghave med plads til hverken birketræer eller træhytter.  Nu er muligheden omsider dér.

Samtidigt er Lille-ven grebet af byggefeber. For det meste udlever han sig virtuelt i Minecraft og Roblox, men forleden ville han bygge noget in real life og var fortørnet over, at mor ikke lige kunne finde på noget. Lego duede ikke! Men så kom jeg i tanke om træhytten.

Vi blev enige om, at bygge i mange små etaper. Vi tager udgangspunkt i, hvad vi har liggende af materialer og hvilke ideer, der lige kommer flyvende.

I første omgang skulle vi se, om vi kunne bygge et lille plateau af en kasseret lamelbund, således at det kunne hvile på den forgrening i træet, hvor to kraftige grene udgår vandret fra stammen. Fra den ene af grenene hænger  i forvejen en rebstige.

Til at starte med prøvede jeg af om man kunne lægge et bræt på tværs af de to grene så det både lå stabilt og var nogenlunde plant. Det kunne gøres ved at lægge den ene ende på den bageste gren tæt ved stammen og den anden ende på den forreste gren lige lidt til højre for rebstigen, hvor grenen bøjer sig opefter. Et andet bræt blev lagt på tværs fra samme sted til højre for rebstigen og over til den bageste gren med en så stor vinkel mellem brædderne som muligt. Det første bræt skulle tjene som afstiver, som alle de andre brædder skulle skrues fast i. Jeg markerede med en blyant, hvordan brædderne krydsede hinanden.

Afstiveren (1) og det yderste bræt i plateauet (2). De tre streger nederst angiver, hvor rebstigen hænger.

Så gik vi ellers i gang med at save til og dreje skruer i.

Lille-ven er allerede ferm med boremaskinen.

Næste tegning viser, hvordan fladen blev udfyldt med brædder.

Hvert bræt sættes fast på afstiveren med to skruer.

Til sidst monterede vi endnu en afstiver på undersiden. Den er parallel med den bageste af de to grene, når plateauet hviler på grenene.

Pilen angiver placeringen af den anden afstiver.

 

Til slut blev plateauet bugseret op i træet og befæstet med et gammelt sjippetov. Så fik vi da også lige øvet vores spejder-knob.

Så mangler vi bare at få stabiliseret rebstigen. Den sidder kun fast i toppen, så når man prøver at klatre op på den, gynger den vildt til alle sider. Men det var jo det med de mange små etaper.

Reklamer

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s