Skak

Skakterapi

Det er længe siden, jeg for alvor har skrevet om skak. Det seneste års tid har jeg været i formkrise og de partier jeg har spillet, har jeg mest af alt bare ønsket at glemme så hurtigt som muligt. Skal vi ikke bare betragte denne sæson som et tabt år? Nej vi skal ej! For så har man først for alvor tabt. Midt i miseren er kunsten at finde små successer, som man kan bygge videre på. Få noget ud af det.

Definition af succes

Skak kan til tider være hård og ubarmhjertig. Man spiller et godt parti og ødsler det hele bort ved et sølle dumt træk. Mange timer ved brættet – spildt. På trods af timevis af træning bliver man ikke en bedre spiller, ikke ifølge ratingtallet i alle fald. Man bliver ved med at lave de samme fejl. Og sådan kunne jeg blive ved.

Heldigvis blev jeg for nylig mindet om følgende visdom:

Du bestemmer selv, om succes afhænger af resultatet.

Det lyder måske mærkeligt at et tabsparti kan være en succes, men tænk over det. Måske spillede du godt, men overså noget til sidst. Det sker for alle en gang imellem, men hvis du spiller godt i hvert eneste parti, skal sejrene nok komme. Det kan være du har for vane at komme i tidnød, men at du forvaltede din tid meget fornuftigt i netop dette parti. Bliv ved med at forvalte din tid fornuftigt, og det vil gavne resultaterne i det lange løb. Og hvad hvis du kom fint ud af åbningen i en variant, du har et anstrengt forhold til? Måske har du omsider fået styr på denne åbning og det er alt andet lige en forbedring af dit spil.

Med andre ord: hver gang du lykkes med noget i et parti, øges sandsynligheden for at vinde. Og selvom det måske ikke ender med en sejr i det enkelte parti, så vil du få flere point over et stort antal partier, hvis du lykkes med dette “noget” hver gang. Derfor kan du godt have succes med et parti, selvom du taber.

Delmål

Denne tankegang kan man tage et skridt videre. Hvis du har identificeret et problem i dit spil (taktiske fejl, tidnød, en bestemt åbning), kan du opstille nogle delmål inden partiet og vedtage ved dig selv, at partiet er et succes, såfremt delmålene er blevet opfyldt. Delmålene skal være nemme at bedømme efter partiet. Jeg er tidnødsjunkie og plejer at have et delmål om at have et vist antal minutter tilbage på uret ved træk 20/30/40, afhængigt af tidskontrollen.

På det seneste har jeg sløset med at opstille disse delmål til mig selv. Det er nok ikke dérfor, jeg har spillet dårligt, men det er medvirkende til, at jeg har det så dårligt med mit dårlige spil!

Fragmenter fra holdturneringen

Heldigvis kan man godt vende tilbage til sine tabte partier og undersøge, hvad der gik skidt – og især godt! Det er på tide med lidt skakterapi. Vi skal se nogle fragmenter fra mine seneste tabspartier og konstatere, at der har været masser af successer alligevel.

Vi starter med følgende stilling fra første runde, hvor mit hold Seksløberen mødte Hvidovre I i KSUs Mesterrække. Sort har lige spillet 9…a7-a5.

WFM Sandra de Blécourt (2124) – Flemming Sørensen (1935). Hvid i trækket.

Her kunne jeg have slået automatpiloten til med 10.a2-a3 Lb4xc3 11.Se2xc3 eller 10…Lb4-c5 11.b2-b3 efterfulgt af 12.Lc1-b2. I stedet fandt jeg en måde at sætte Sort under pres på: 10.Sc3-a4 med trussel 11.a2-a3 Lb4-c5 12.Sa4xc5. Efter 10…Sb8-a6 (10…Sb8-d7 er måske bedre) er Sort trods alt klar til at slå igen på c5 med springeren, men… 11.a2-a3 Lb4-c5. Hvid har ikke travlt med at slå løberen. Efter 12.Lc1-d2! er a-bonden under angreb og Sort har ingen gode måder at dække bonden på.

Stillingen efter 10.Sa4 Sa6 11.a3 Lc5 12.Ld2. Sort i trækket.

Efter 12…b7-b6 er løberen buret inde på c5 og Hvid kan prøve at få b2-b4 gennemført. Det kan ikke gøres med det samme, men det er en ubehagelig permanent trussel. Det er ikke muligt at spille 12…c7-c6 på grund af 13.d5xc6 b7xc6 14.Lg2xc6. Derfor måtte Sort ty til 12…Lc5-b6 og leve med en grim dobbeltbonde i b-linien efter 13.Sa4xb6 c7xb6.

Partiet blev remis og jeg var meget utilfreds med, at jeg ikke vandt. Men jeg kan trøste mig med, at jeg formåede at sætte min modstander under pres lige fra starten, i en tilsyneladende rolig stilling. Deri består successen!

I anden runde kom jeg på glatis mod Hodgson-angrebet. Og det er ikke første gang! I 2005 fik jeg følgende sekvens på brættet: 1.d2-d4 d7-d5 2.Lc1-g5 c7-c6 3.e2-e3 h7-h6 4.Lg5-h4 Dd8-b6 5.b2-b3 Lc8-f5 6.Lf1-d3 Lf5xd3 7.Dd1xd3 a7-a5N

FM Johanna Paasikangas-Tella (2307) – Sandra de Blécourt Dalsberg (2069), NM i Vammala FI 2005. Stillingen efter 7…a7-a5N.

Om denne nyhed vil jeg nøjes med at skrive, at ingen har gentaget successen efter mig.

Det er uvist, om min modstander fra Lyngby-Virum I havde kendskab til dette parti. Heldigvis huskede jeg fra efteranalysen i 2005, at 5…Lc8-f5 er lidt slapt, og at 5…e7-e5 er mere kritisk. Der fulgte 6.Sg1-f3 Lc8-g4 7.Lf1-e2 Lg4xf3 8.Le2xf3 e5-e4 hvorved jeg blev indehaver af endnu en nyhed i denne åbning!

Peter Lautrup Larsen (2052) – WFM Sandra de Blécourt Dalsberg (2124). Stillingen efter 8…e5-e4N.

Også denne nyhed bliver næppe gentaget.

Det gode ved at tabe direkte ud af åbningen er, at det som regel er nemmere at huske bagefter, hvad man skal gøre næste gang. Kommende modstandere er hermed advaret om, at jeg vil være bedre forberedt på Hodgson-angrebet i fremtiden!

Tredje runde mod Damhus I bød på en gang selvdestruktion efter en velspillet kongeinder.

WFM Sandra de Blécourt Dalsberg (2124) – Morten Møller Hansen (2102). Hvid i trækket.

Sorts bonde på f5 er under vedvarende angreb og den eneste måde at fjerne presset på, er …e5-e4. Derved får Hvid dog felt d4 til rådighed for sine lette officerer, så det vil Sort helst undgå. Det er dog ikke nemt for Sort at finde på noget andet. Sorts seneste træk 15…Sa6-c5 giver Hvid mulighed for at få fordel ved 16.Le3xc5 d6xc5 17.Sc3-b5.

Bonden kan dækkes med 17…Tf8-f7, men til gengæld er der opstået en binding i f-linien. Dette kan Hvid udnytte med 18.Ld3-e4, hvilket stopper både …c7-c6 óg udviklingen af løberen på c8. (Efter …Lc8-d7 er c-bonden i slag, og …b7-b6 løber ind i d5-d6.)

Hvis Sort spiller c-bonden frem med 17…c7-c6 fortsætter springeren sin berserkergang med 18.Sb5-c7 Ta8-a7 (18…Ta8-b8 19.Dd2xa5) 19.Sc7-e6. Efter 19…Lc8xe6 20.d5xe6 vil Hvids bonde på e6 gå tabt, men det samme gælder Sorts f-bonde. Desuden er tårnet på a7 midlertidigt ude af spillet.

Analysediagram efter 16.Lxc5 dxc5 17.Sb5 c6 18.Sc7 Ta7 19.Se6 Lxe6 20.dxe6. Sort i trækket.

20…Dg6xe6 21.Ld3xf5 er bare bedre for Hvid.

En interessant fortsættelse er 20…e5-e4 21.Ld3xe4!! Løberen kan ikke slås på grund af 21…f5xe4 22.Tf2xf8+ Lg7xf8 23.Dd2-d8 Dg6-g7.

Analysediagram efter 16.Lxc5 dxc5 17.Sb5 c6 18.Sc7 Ta7 19.Se6 Lxe6 20.dxe6 e4 21.Lxe4 fxe4 22.Txf8+ Lxf8 23.Dd8 Dg7. Hvid i trækket.

Hvid gør arbejdet færdigt med 24.Tf1xf8+ Dg7xf8 25.e6-e7.

Tilbage til stillingen efter 21.Ld3xe4. Sort kan også spille 21…Lg7-d4 22.Kg1-h1 Ld4xf2 23.Dd2xf2 Dg6xe6 24.Ld3xf5.

Analysediagram efter 16.Lxc5 dxc5 17.Sb5 c6 18.Sc7 Ta7 19.Se6 Lxe6 20.dxe6 e4 21.Lxe4 Ld4 22.Kh1 Lxf2 23.Dxf2 Dxe6 24.Lxf5. Sort i trækket.

Men nu kan Sort ikke forsvare sig mod 25.Lf5xh7+.

Nå. Men intet af det spændende kom på brættet. I stedet spillede jeg 16.Ld3-b1 og blev inspireret til dette blog-indlæg.

Næste fragment er fra 4. runde, hvor vi mødte ØBRO III. Jeg mishandlede åbningen og følgende stilling kom frem.

Niels Schou (2025) – WFM Sandra de Blécourt (2124). Sort i trækket.

Hvid har løberparret, og til gengæld har Sort en svag bonde på e6, som står i vejen for løberen på c8, som står i vejen for tårnet på a8. Her sprællede jeg med 23…Se5-f3+!? og Hvid svarede næsten a tempo med 24.Kg1-f1.  Psykologisk fornuftigt, da jeg havde investeret en del betænkningstid. Trækket er dog en fejl (korrekt er 24.g2xf3), da Sort nu kan følge op med 24…Lg7xc3 25.b2xc3 (Dronningen skal beskytte f2, og efter 25.Sb5xc3 Sf3-d4 er selvsamme dronning overbelastet.) 25…Sf3-h2+ 26.Kf1-g1 (26.Kf1-e1 kikser på 26…Df4-g5 med dobbeltangreb på springer og bonde.) 26…Sh2-f3+ og Hvid skal vælge mellem trækgentagelse med 27.Kg1-f1 eller 27.g2xf3 Df4-g5+. Desværre havde jeg slet ikke set Sf3-h2+, men med 23…Se5-f3+ havde jeg dog fat i det rigtige!

Hvor kvaliteten af mine partier i starten af sæsonen var bedrøveligt, blev det dog lidt bedre efterhånden som holdturneringen skred frem. I 5. runde mod Valby I fandt jeg ud af, at jeg kunne huske en lang og skarp variant mod Chigorin helt tilbage fra en gang udenadslære i halvfemserne.

WFM Sandra de Blécourt (2124) – Kurt Klifoth (2102). Sort i trækket.

Jeg har lige spillet 13.Sc6-a5 og har brugt ca. et kvarters betænkningstid i alt. Min modstander det dobbelte. Nu er vi begge to ud af bogen. 13…Dh1-e4 (som oftest spiller Sort 13.Dh1xh2) 14.Dd1-d4. Nu er 14…0-0 obligatorisk, men i stedet kom 14…De4-f3? på brættet. Efter 15.Lc3-b4 var den sorte konge fanget i midten.

Stillingen efter 13…De4 14.Dd4 Df3 15.Lb4. Sort i trækket.

Sort skyndte sig at tilbyde dronningafbytning alligevel med 15…Df3-d5, men jeg havde set 16.Sa5xb7! Springeren er immun på grund af 16…Dd5xb7 17.Ta1-d1. Nu truer der 18.Dd4-e5 mat, hvilket Sort kun kan forhindre ved at give materiale. Slutspillet efter 16…Dd5xd4 17.e3xd4 er meget bedre for Hvid, men jeg fumlede og brugte alt for meget tid og indkasserede et 0 til slut. Det ændrer dog ikke ved, at jeg spillede min modstander ud af banen i starten af partiet!

I runde 6 stod BMS III på programmet. Mod en tidligere klubkammerat kom følgende stilling på brættet:

WFM Sandra de Blécourt (2124) – Kim Nyvang Andersen (2012). Hvid i trækket.

Sorts f-bonde er i slag, men jeg frygtede at Sorts aktive tårn efter 26.Sd4xf5 Se7xf5 27.Sg3xf5 Sg7xf5 28.Lc2xf5 Lc8xf5 29.Tf2xf5 d5xc4 30.b3xc3 Td8-d2. Jeg kunne heller ikke lide 26.c4xd5 Td8xd5, hvor afbytningen giver Sort lidt mere bevægelsesfrihed. Derfor spillede jeg 26.c4-c5! De næste mange træk handlede om at få Sort på det forkerte ben, og til sidst vandt jeg f-bonden.

Endnu en gang var jeg for langsom i slutfasen og det blev “kun” remis. Åbningen og midtspillet derimod fejlede ingenting. Jeg tog en række gode positionelle beslutninger og konverterede til et slutspil, der var teknisk vundet.

I sidste runde mødte vi Odysseus II. Jeg brød forbandelsen og vandt hurtigt. Dermed er partiet udenfor kategori! Til gengæld bringer jeg et billede af Skakkerlakken ved brættet.

WFM Sandra de Blécourt Dalsberg – Jens Juul Hornsgaard. Skakkerlakken vandt! Foto: KSUs facebook-side.

Slutsedlen lød på deprimerende 2 points af 7 mulige, -43 (dansk) / -43 (elo). Heldigvis var der andre spillere på holdet, der klarede sig fremragende. Seksløberen sluttede lige akkurat på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Tak for inspiration til…

Thomas Schou-Moldt, GM Jacob Aagaard og GM Sune Berg Hansen. Jeg kan ikke huske, hvem af jer har sagt hvad i tidens løb til træningssamlinger, foredrag og personlige samtaler. Jeg tager jeres ord til mig efter bedste evne.

Reklamer

One thought on “Skakterapi

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s