Friluft · Spil · svampe

Mycena rubromarginata er tilføjet til din Svampedex

Telefonspillet Pokémon GO nyder stor popularitet Verden over. Selv mine drenge, der ellers befinder sig bedst på deres værelser foran computerskærmen, har ladet sig friste af spillet. Og det giver god mening for Skakkerlakken, selvom hun hellere jagter svampe end Pokémons. Dette magiske øjeblik, hvor man får øje på noget i buskadset. Kampen om at få greb om emnet. Glæden når det lykkes. Gotta catch ’em all!

Svampenes kendetegn

Det er skønt at være ude i skoven og spejde efter små og store paddehatte i bladdækket. Undersøge svampens kendetegn – størrelse, facon, farve, duft og smag, og de mere tekniske om lamellernes tilhæftning, struktur i svampekødet og økologi. Der er mange flere detaljer at tage højde for og for hver tur bliver jeg en lille smule mere kyndig.

Dengang jeg begyndte at gøre mig klog på svampe for nogle år siden, handlede det hele kun om én ting:

Kan svampen spises?

Og det er da også væsentligt, men når man er kommet hjem tilpas mange gange med en tom kurv, finder man sig ved en skillevej. Enten så mister man interessen, eller også tager man hele svamperiget til sig. Det er det sidste, der er sket for mig.

Jeg har lige så stille fået øjnene op for svampenes små hemmeligheder. Kedeligt udseende hatte kan gemme på flotte lameller. Sporestøvet kan have en uventet farve. Stokken kan have en sjov struktur eller en knold forneden. Der kan vise sig at være mælk, når man brækker svampen over. Jeg har allerede skrevet om farveskift her på bloggen.

Forleden fandt jeg disse skrøbelige små svampe ved stubben af et nåletræ i Ganløse Eged.

roedaegget-huesvamp-2

For et års tid siden ville jeg ikke have skænket dem min opmærksomhed. Men nu lægger jeg mærke til det flotte stribede mønster på den blanke hat. Jeg plukkede et eksemplar for at studere lamellerne – wow! Se lige disse tynde røde stivere på denne gennemsigtige paraply!

roedaegget-huesvamp-3

Udover den stribede hat og de røde lamelæg noterede jeg mig følgende kendetegn: ca. 3 cm høj, grålig stok, lugtløs, under nåletræ, ingen saft eller farveskift ved overskæring.

Indtil videre har jeg fornøjet mig med svampenes makroskopiske kendetegn (dvs. kendetegn, der er synlige med det blotte øje). Men nu drømmer jeg  om at anskaffe en mikroskop, da mange svampe kun kan identificeres ved at undersøge sporerne igennem en stærk linse.

Identifikation

Jeg er nået dertil, at jeg med lidt hjælp fra bøger og internettets mange sider om svampe kan identificere meget af det jeg finder på egen hånd. Og hvis jeg er i tvivl, kan jeg få input fra mange venlige svampekyndige i Fugle og Naturs svampeforum. Tilfredsstillelsen er stor, når der kan sættes navn på en svamp som jeg ikke har fundet før – eller som jeg måske hár fundet, men ikke har kunnet placere. Lidt det samme kick som drengene får ud af at fange en ny Pokémon til deres Pokédex – og jeg får lyst til at råbe

Se her! Denne her havde jeg ikke endnu!

Den lille svamp med de bordeaux-røde lamelæg var i hvert fald ny. Jeg nåede så langt, at det måtte være en huesvamp. Huesvampe har kegleformede hatte og tynde stokke. De er skrøbelige med en hathud, der ofte er nærmest gennemsigtig, hvorfor man kan se lamellerne skinne igennem som striber. Sporestøvet er hvidt. De vokser gerne mange sammen, men ikke i knipper.

Men hvilken huesvamp? Der findes utallige arter af huesvamp i Danmark, og flere af dem har farvede lameller og lamelæg. Ofte skal der mikroskopering til for at være sikker på, hvad man har fundet. Mit bud på svampen var rødægget huesvamp, men jeg var tilstrækkeligt i tvivl til at spørge i forummet. Her var man heller ikke sikker. Det kunne også være nåle-huesvamp, og jeg havde ikke styr på de afgørende kendetegn. Var jeg sikker på, at svampen var lugtløs? Voksede den direkte på træ eller på løse nåle?

Det siger alt om min svampeiver, at jeg to dage senere, en sen eftermiddag efter arbejde, tog tilbage til findestedet. Tusmørket og nattefrosten til trods fandt jeg svampen igen. Den var lugtløs og voksede på et stykke bark, hvorved sagen var afgjort. Rødægget huesvamp, eller på latin: mycena rubromarginata – svampen med de røde kanter.

Svampelatin

Ligesom arterne i plante- og dyreriget har alle kendte svampe (der må formodes at være utallige ukendte arter) latinske navne. Den første del af navnet er slægten. Den anden del er artsbetegnelsen. Nogle gange vil der være et tredje navn, eller en forkortelse. Denne henviser som regel til den person, der har været den første til at beskrive svampen. Det er langt fra alle svampe, der har fået danske navne udover de latinske.

Skakkerlakkens Svampedex

Her på det seneste er mit Svampedex blevet beriget med følgende svampearter udover mycena rubromarginata.

1. Lactarius lignyotus

floejl-maelkehat

Denne smukke svamp fandt jeg på en tur i Paradisbakkerne på Bornholm i sommer. Den har skørt kød (se hvordan stokken er knækket over i et lige snit) og samme størrelse og facon som de små skørhatte, som også er fremme om sommeren. Dog dryppede den også mælk. Når man ser på billedet, kan man godt forstå, det danske navn er fløjls-mælkehat. Den er sjælden.

2. Cystoderma carcharias

roedgraa-grynhat

Denne sartrosa svamp har en draperet hat-overflade, som man kan se i højrehjørnet af billedet. På dansk hedder den rødgrå grynhat. Grynene ses meget tydeligt på stokken under ringen. Disse eksemplarer var del af et lille selvlysende optog på en stor mospude i en dyster nåleskov.

3. Stropharia cyanea

blaagroen-bredblad

På dansk har denne svamp den mere mundrette navn blågrøn bredblad. Hatten er temmelig slimet med små hvide fnug langs med hatranden. Den pastelgrønne hatfarve former en meget smuk kontrast med de rødgrå lameller, og så har den desuden en dejlig duft. I nogle svampebøger nævnes den som spiselig, men den mistænkes for at være kræftfremkaldende.

4. Infundibulicybe geotropa

stor-tragthat

Det danske navn stor tragthat er meget sigende for denne svamp. Den har en lille pukkel i bunden af tragten. En god spisesvamp.

5. Rhodocollybia butyracea

horngraa-fladhat

Denne horngrå fladhat ser ikke så spændende ud, men så prøv at se denne heksering, som jeg har forsøgt at fange på et panoramabillede.

horngraa-fladhat-2

Helt til venstre kan man skimte de yngste svampe i ringen som blanke, mørke kugler i nåledækket. Til højre ses de ældre eksemplarer, mørke i midten og lyse i kanten af hatten.

6. Panellus stipticus

kliddet-epaulethat

Med lidt fantasi kan disse halvrunde, buede svampe minde om udsmykningen på skulderkuplen af en gammel uniformsjakke. Det er ikke for ingenting, at den på dansk kaldes for kliddet epaulethat. Den vokser på løvtræsstubbe og kan ikke spises.

7. Ascocoryne sarcoides

roedlilla-sejskive

På den samme stub som epaulethattene fandt jeg rødlilla sejskive. Den kaldes også for kødfarvet sejskive og den minder da også om påsminket Halloween-arvæv. Smuk og ulækker på samme tid.

8. Macrosystidia Cucumis

agurkehat

Denne svamp kan kendes på den lysegule kant, der former en skarp kontrast med den brunviolette hat, og så har den en frisksyrlig duft. Nogle synes den lugter af maling, andre af sildelage, og jeg synes den lugter af agurk – men det kan være jeg er blevet påvirket af svampens danske navn: agurkehat.

9. Pluteus romellii

gulstokket-skaermhat

Disse gulstokkede skærmhatte fandt Hr Dalsberg og jeg på en mudret flisbunke langs med en skovsti i Slagslunde skov lige efter dette års Indian summer var blevet til efterår.

1o. Xylaria hypoxylon

grenet-stoedsvamp

Sådan kan en svamp ógså se ud.  Grenet stødsvamp er en stang- eller gevirformet gevækst som man kan finde på stubbe af løvtræ. Der skelnes mellem et kønnet stadie, hvor svampen er helt sort, og et ukønnet stadie, hvor den øverste del af svampen er dækket af et lag hvidt pudder. Dette hvide pudder er en særlig slags sporer, hvorved svampen kloner sig selv. På billedet kan man se kønnede og ukønnede stadier side om side.

Amanita muscaria blev fanget

Udover de nye svampe i min Svampedex har jeg også haft fornøjelsen af en masse gamle kendinge. Ét af de arter, der altid er godt for et begejstret gotcha! er svampen over dem alle:

roed-fluesvamp

PS. Min yndlingspokémon er selvfølgelig Paras! Paras er en mide-agtig skabning, der har svampe voksende ud af sin ryg. Featured image fra Bulbapedia.

 

 

 

 

 

Advertisements

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s