Design · Strik

Victors bølgesweater

Skakkerlakken fik et KnitPro rundpindesæt i julegave. Første arbejde var en islandsk inspireret sweater til Victor, og jeg blev simpelthen nødt til at strikke en matchende hue til. Mønsteret på bærestykket er af eget design. Her skriver jeg lidt om, hvordan jeg gjorde. Først skal vi dog lige se et billede af en meget glad kunde.

Victor's Wave trøje 1
Victor viser sin nye sweater frem.

Materialer

Baggrundsfarve: 6 nøgler Maxi Tosca (udgået kvalitet) fra Lang Yarns.

Mønsterfarve: 1 nøgle Naturuld fra Hjertegarn.

Pinde: Rundpinde nr. 5.5 og 6.

Garnet er valgt efter, at sweateren ikke må kradse. Victor er en følsom herre, og igennem årene er mange flotte uldtrøjer og huer blevet kasseret på grund af hans sarte hud. Jeg havde et større parti Maxi Tosca i min stash, et meget blødt uld-akrylgarn med et flot farveforløb. Naturuld kradser, men da Victor kommer til at have en bluse eller skjorte under sweateren, kommer dette garn ikke til at røre direkte ved huden.

Jeg er ikke ubetinget fan af Maxi Tosca-garnet. Det strikker utroligt flot op, men piller meget. På den anden side er det helligbrøde at kassere brugbart garn, og Victor vokser sikkert ud af sweateren på ingen tid alligevel. Desuden kan jeg rigtig godt lide at eksperimentere med multifarvet garn. Det kan du læse mere om i et tidligere indlæg. I dette tilfælde gik eksperimentet på at kombinere et selvstribende garn med et ensfarvet garn i Fair Isle strik.

Basisopskrift

Som strikker er jeg ikke erfaren nok til at have mine egne husopskrifter på dette og hint. Når jeg får lyst til at eksperimentere med eget design, finder jeg til at starte med en god basisopskrift, der passer til det garn, jeg ønsker at strikke med.

(Nogle mener, at man burde starte med at finde en opskrift, man har lyst til at strikke eller hækle, hvorefter man vælger det garn, der passer til formålet. Realiteten for de fleste strikkere er dog, at boligen isoleres af et kæmpestort garnlager – også kaldet stash – hovedsageligt bestående af impulskøb. Den eneste måde at holde stashen under kontrol på, er at pålægge sig selv, at man skal bruge fra stashen, når man finder en opskrift, man har lyst til at strikke!)

Til denne trøje brugte jeg opskriften Kestrel Bulky /v Peggy Luensmann, størrelse 8-10 år. Opskriften er på en sweater, der ligesom de islandske sweatre strikkes fra bunden og op, og hvor ærmerne og bulen strikkes sammen i et rundt bærestykke øverst. Peggy bruger i øvrigt både ensfarvet og multifarvet garn i sit oprindelige design, dog på en hel anden måde, end jeg gør her.

Jeg fulgte basisopskriften indtil jeg skulle til at strikke mønster – her skiftede jeg den nederste halvdel af Peggys mønster ud med mit eget. Den øverste del af bærestykket strikkede jeg uden mønster.

Perleplade

Designet af sweaterens mønsterdel startede med en perleplade! En aften, hvor børnenes perler lå og flød på spisebordet, fik jeg leget lidt med en ide. Jeg ville gerne have et markant mønster i kontrastfarver, og ud fra det garn jeg havde på lager lå den blå baggrundsfarve og den gule mønsterfarve fast på forhånd.

Victor's Wave perleplade
Perleplade med gult mønster på blå baggrund.

Det viser sig at være oppe i tiden at lave strikdesign ved hjælp af perleplader. Den danske strik-designer Charlotte Kaae har lige udgivet et hæfte med strikkeprojekter, der alle tager udgangspunkt i børnenes perleplader og malerier. Den hedder Strik & mal. Jeg har ikke set hæftet endnu, og egentlig har jeg pålagt mig selv et forbud mod at købe flere strikkebøger. Jeg er ikke god til at få strikket fra de strikkebøger jeg har anskaffet gennem tiderne (jeg går som regel på Ravelry, når jeg skal finde en opskrift til mit næste strikke- eller hækleprojekt). Men til denne bog skal der måske gøres en undtagelse? Jeg tror den er meget inspirerende!

Fair Isle strik versus gobelinstrik

Charlotte Kaae benytter sig af gobelinstrik i føromtalte hæfte. I gobelinstrik strikkes de enkelte farveblokke i mønsteret om man så må sige for sig. En bestemt farve kan godt forekomme flere gange på samme række, men så har hver blok sin egen tråd.

Sweater med gobelinstrik
Til denne sweater er der brugt gobelinstrik. Det er i øvrigt ikke hjemmestrik.

Det kan være bøvlet at have gang i mange garnnøgler på samme tid, men til gengæld slipper man for at føre tråde på bagsiden af arbejdet fra den ene farveblok til den næste. Det er især en fordel i mønstre, hvor der er flere end 2-3 farver på samme række, samt i mønstre hvor der er langt mellem farveskiftene. Begge dele er tilfældet for sweateren på billedet.

Sweater med gobelinstrik 2
Bagsiden af sweateren.

Hvis man strikkede denne sweater som et Fair Isle mønster ville man i få nogle meget lange tråde på vrangsiden. I et mønster med hyppige farveskift mellem 2 farver, som man typisk ser ved norske og islandske sweatre, er gobelinstrik derimod ikke at anbefale.

Fair Isle mønster

Perlepladen afslører tydeligt, at Fair Isle strik er selvskrevet til mit design – hyppige farveskift og kun 2 farver (på perlepladen har jeg brugt lidt lilla og sort for at indikere, at baggrundsfarven er meleret). Som næste trin skulle jeg omsætte perlepladen til et mønster, der kan strikkes. Det hemmelige trick er at lægge mønsteret tilpas lavt på bærestykket, så man ikke behøver at tage højde for et mindskende antal masker i løbet af mønsteret. Således bliver mønsteret “fladt” og det eneste, man skal bekymre sig om, er at maskeantallet i en mønsterrapport går op i antallet af masker på hele omgangen.

I basisopskriften for størrelse 8-10 år starter bærestykket med 160 masker på omgangen, og der skal først mindskes i dette antal på omgang 21, som man kan se på mønstertegningen i opskriften… Tsja. Hvis man nu havde læst omhyggeligt efter, så står der faktisk, at man skal udelade mønsterrækkerne 6 og 18 til den mindste størrelse – den størrelse som vi er i gang med at strikke. Så Victors sweater har en feature (et business-bullshit ord for fejl). Godt så.

Jeg transformerede perlepladen til et mønster på 20 rækker og 20 masker, som gentages 8 gange for at komme hele vejen rundt. Rapporten omfatter to bølger, der ikke er helt ens, og det er med vilje. I en klassisk islænder ville man have ens bølger hele vejen rundt, men jeg kan godt lide, når der er noget ved designet, som man kan studse over.

Victor's Wave
Mønsterrapport til den nederste del af bærestykket.

Der er på intet tidspunkt flere end 7 på hinanden følgende masker i samme farve. (Der er 7 masker i baggrundsfarven i række 2 og 7 masker i mønsterfarven i række 7.) En tommelfingerregel i Fair Isle strik foreskriver, at den ledige tråd højest skal føres bag 5 masker for at undgå, at arbejdet bliver uregelmæssigt, samt at brugeren kan komme til at hænge fast i de lange løkker på vrangsiden når sweateren tages af og på. Læg mærke til hvordan jeg har elimineret nogle lange farveskift ved at sætte ekstra mønstermasker ind i række 1 og række 20.

De steder hvor der er længere end de førnævnte 5 masker mellem farveskiftene, kan man sno de to tråde om hinanden, hvorved den ledige tråd sættes fast til arbejdet. Jeg har indsat nogle billeder for at vise, hvordan man gør. Jeg strikker 7 masker i baggrundsfarven, og de to tråde snos om hinanden ved den 4. maske.

Victor's Wave trøje 3
1. De første tre masker strikkes almindeligt. Her skal jeg til at strikke den tredje maske.

Den almindelige måde at strikke baggrundsfarven på, er at føre pinden óver mønsterfarven når man skal hente tråden.

Victor's Wave trøje 4
2. Pinden føres óver mønsterfarven for at få fat i baggrundsfarven.

Så er jeg nået frem til den 4. maske. Nu skal trådene snos om hinanden. Dette gøres ved at føre pinden únder mønsterfarven i stedet for óver, når baggrundsfarven skal hentes.

Victor's Wave trøje 5
3. Trådene snos ved at føre pinden under mønsterfarven. Den mørke tråd er nederst i stedet for øverst.

Den 5. maske strikkes igen almindeligt. Man skal ikke fortsætte med at føre nålen únder mønsterfarven i stedet for óver. For det første er det besværligt, og for det andet risikerer man at skifte dominans ved at hive baggrundsfarven længere ned på fingeren. Den farve, der ligger først på fingeren træder som regel mere tydelig frem i strikkearbejdet end den farve, der ligger tættest på fingerspidsen. Den gule farve (mønsterfarven) er dominant i dette tilfælde, og det skal gerne forblive sådan!

Victor's Wave trøje 6
4. Den 5. maske strikkes igen almindeligt.

De sidste to masker i farveforløbet strikkes også almindeligt.

Victor's Wave trøje 7
5. De to sidste masker ud af de 7 er strikket. Læg mærke til trådene på vrangsiden af arbejdet.

På vrangsiden ser det ud, som om der er blevet strikket: 3 masker i baggrundsfarven – 1 i mønsterfarven – 1 i baggrundsfarven – 1 i mønsterfarven – 3 i baggrundsfarven. På retsiden derimod, kan den gule farve ikke ses blandt de 7 masker, der lige er blevet strikket.

Victor's Wave trøje 9
6. Sådan ser retsiden ud.

Hvis du ikke kan få billederne til at passe med mønsteret i skemaet, så er det godt set. Jeg har taget billederne, da jeg strikkede en hue med samme garn og mønster. Huen skulle strikkes oppefra og ned i modsætning til sweateren, så jeg vendte mønsterskemaet på hovedet mens jeg strikkede. De 7 masker i baggrundsfarven er på række 2 i skemaet, eller huens mønsterrække 19.

Til slut et billede af huen!

Victor's Wave hue
En dejlig hue med ekstra bred kant ved ørerne og nakken.

 

Advertisements

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s