Begivenhed · Psykologi · Skak

Tilbageblik – EM for landshold

Julen er veloverstået, og Hr. Dalsberg har smittet Skakkerlakken med en værre omgang mandeforkølelse. Således ude af stand til at tømme kufferterne og ordne vasketøj har jeg god tid til at få skrevet lidt om mine oplevelser i Reykjavik i november, hvor jeg deltog i EM for landshold 2015.

Det danske kvindehold, bestående af WIM Nina Høiberg, WFM Esmat Guindy, WFM Thomine Stolberg-Rohr, Freja Vangsgaard og undertegnede samt Thomas Schou-Moldt som holdleder leverede en præstation på det jævne. Gode enkeltresultater side om side med nogle slemme afklapsninger, og et samlet resultat lidt under det forventede.

Antal point i turneringen

Min egen præstation adskilte sig ikke væsentligt fra holdets. Jeg spillede otte partier, hvori jeg slog to lavere-ratede modstandere i overbevisende stil med Hvid og bjergede et halvt point mod den stærke spansk-georgiske spiller IM Ana Matnadze med Sort. De øvrige partier tabte jeg – ingen katastrofe mod spillere mellem 2196 og 2323 i rating, men jeg er utilfreds nok til at sætte mig ned med partierne og lære noget til næste gang! De 2½ point ud af 8 mulige kostede desværre også lidt på ratingkontoen: -11 (Dansk rating) / -24 (FIDE-rating) blev det til.

Danmark-Spanien ETCC 2015
Kvindelandsholdet i aktion mod Spanien i første runde. (Foto: Thomas Schou-Moldt)

Unøjagtigheder avler fejl

Som sagt har jeg brugt noget tid på at analysere mine tabspartier. De fleste partier, også dem jeg ikke taber, indeholder unøjagtigheder, fejl og blunders. Dem kan man lære af hver især, men det er også interessant at få besvaret spørgsmålet

Hvorfor tabte jeg dette parti?

Det hænder, at man taber, fordi man overså noget taktisk. Det sker også, at man taber, fordi man ikke kendte åbningsteorien godt nok og ender i et håbløst midtspil, der ikke står til at redde. Tabt af tekniske årsager, om man må sige. Men ofte er den egentlige forklaring af mere psykologisk karakter. Et klassisk eksempel på dette er tidnød, som kan skyldes perfektionisme1). Tidnøden kan så føre til tab af tekniske årsager.  At blive bedre til at observere og styre ens egen mentale tilstand under et parti bidrager således til at blive en stærkere skakspiller!

Jeg har heldigvis fået nogenlunde bugt med min perfektionisme og deraf følgende tidnød. Konsekvensen er, at mine partier når ind i midtspillet eller endda slutspillet inden problemerne opstår, og det drejer sig om nogle andre problemer end tidligere. Da jeg analyserede mine tabspartier fra EM, lagde mærke til et mønster i mine tabspartier. I to af partierne kan jeg spotte følgende sekvens:

  1. Jeg begår en unøjagtighed, som modstanderen udnytter…
  2. …og jeg bliver opmærksom på, at min stilling er blevet lidt dårligere.
  3. I min iver for at kreere modspil begår jeg en (eller flere) fejl.

Desuden kan jeg straks komme i tanke om flere partier fra dette skak-år, hvor det samme har gjort sig gældende!

Første eksempel er mit parti fra tredje runde, hvor Danmark mødte Østrig.

WFM Sandra de Blécourt (2141) – WFM Katharina Newrkla (2206) 

SdBD-KN1
Sort har lige spillet 21…Sd7-f8. Hvid i trækket begår en unøjagtighed.

Jeg var godt tilfreds med min stilling, og overvejede kandidattrækkene 22.Le3-b6 og 22.Td1xd8. Det er muligt, at jeg burde have overvejet andre kandidattræk. Det er også muligt, at jeg tog fejl i min bedømmelse af stillingen, som jeg vurderede til et lille plus til Hvid. Det er ikke så vigtigt i forhold til mit ærinde med eksemplet: at belyse et psykologisk fejltrin, som vil kunne undgås en anden gang uafhængigt af de tekniske aspekter ved stillingen.

Under partiet mente jeg, at begge kandidattræk ville øge min kontrol med d-linien. En simpel beslutning2), altså. I stedet for at bruge en masse tid på finesserne, spillede jeg hurtigt 22.Td1xd8 og efter 22…De7xd8 23.Tb1-d1 Se6-d4! blev jeg klar over, at jeg havde taget lidt for let på tingene. Hvis bare jeg havde spillet 22.Le3-b6 i stedet!

SdBD-KN2
Stillingen efter 21…Sdf8 22.Txd8 Dxd8 23.Td1 Sd4. Hvid i trækket glemmer at stoppe op.

Sort har nu fået plomberet d-linien. Springeren under et vist pres, takket være bindingen ved tårnet på d1, men Sort har forstærkninger på vej i form af …Sf8-e6 samt …b7-b6/…c6-c5. Bestyrtet over denne uventede drejning ledte jeg straks efter en måde at forhindre Sort i at etablere springerparret på e6 og d4. Dette resulterede i 24.Se2xd4 (?)

Trækket er ikke egentligt dårligt, om end en stærkere spiller end Skakkerlakken måske ville bedømme det anderledes. Spørgsmålstegnet vedrører det, jeg íkke overvejede. Springerkomboen på d4 og e6 er solid men ufleksibel. Springeren på e6 står i vejen for løberen på c8, og Sorts langsigtede plan ville være at bytte den ene af springerne. Hvis Hvid kan undgå dette, kan springerne forsøges undermineret via f2-f4-f5. Derfor kommer 24.De1-d2 (Sort truede …Sd4xc2, idet dronningen hænger på e1 efter Td1xd8) 24…Sf8-e6 (læg mærke til, at Hvid får kontrol med d-linien efter 24…Sd4xe2+ 25.Dd2xe2) 25.Kg1-h1! i betragtning.

SdBD-KN3
Analysestilling efter 21…Sdf8 22.Txd8 Dxd8 23.Td1 Sd4 24.Dd2 Sfe6 25.Kh1. Sort i trækket.

Sort har etableret springerparret på d4 og e6, men det er ikke nok til en egentlig fordel. En mulig fortsættelse er 25…Dd8-h4 (ophæver bindingen og gør klar til at bytte en springer) 26.Lc2-b1 (undgår afbytning af springer mod løber) 26…Sd4xe2 27.Sc3xe2 og nu har Hvid kontrol over d-linien og felt d4 i særdeleshed. Sorts drøm havde ellers været at følge op med …Se6-d4. Konklusionen må være, at når den ene spiller får noget, så får den anden spiller også noget, og i dette tilfælde behøver Hvid ikke være ked af det.

Tilbage til partiet og stillingen efter 24.Sxd4. Der fulgte 24…e5xd4 25.Sc3-e2 Sf8-e6.

SdBD-KN4
Stillingen efter 21…Sdf8 22.Txd8 Dxd8 23.Td1 Sd4 24.Sxd4 exd4 25.Se2 Se6. Hvid i trækket begår en unøjagtighed – igen!

Hvid har forhindret Sort i at etablere et springerpar på d4 og e6. Til gengæld har Sort fået en fribonde på d4. Noget for noget. D-bonden skal naturligvis sættes under pres, og jeg havde set et taktisk tema: Se2xd4 efterfulgt af De1-c3. Det kan ikke spilles med det samme, grundet …Sd4-e2+, men Hvid kan jo indskyde Kg1-f1 eller Kg1-h1 på et passende tidspunkt. Men efter 26.Se2xd4 Se6xd4 27.Kg1-f1/h1 kunne jeg ikke lide 27…Sd4xc2 med angreb på De1. (Her missede jeg, at 28.Td1xd8+ Lg7-f8 29.Le3-h6 går mat! Til gengæld kan varianten gendrives let ved 27…b7-b6. Efter 28.De1-c3 kan Sort cementere springeren på d4 med 28…c6-c5. På 28.c4-c5 følger 28…b6xc5 29.b4xc5 Ta8-a7 og nu kan 30.De1-c3 besvares med 30…Ta7-d7.) I min iver for at få Se2xd4 til at virke landede jeg således på 26.Lc2-b1?

Igen, hvis jeg havde holdt hovedet koldt og indset, at det handler om, hvorvidt Sort får spillet …c6-c5 eller ej, ville jeg måske have opdaget ressourcen 26.c4-c5. Udover at forhindre c-bondens fremmarch bliver diagonalen a2-g8 åbnet op for løberen, der fra felt b3 kan true med at eliminere en af d-bondens støtter – springeren på e6.

Sort spillede 26…Ta8-a1 med følgende stilling.

SdBD-KN5
Stillingen efter 21…Sdf8 22.Txd8 Dxd8 23.Td1 Sd4 24.Sxd4 exd4 25.Se2 Se6 26.Lb1 Ta1. Hvid i trækket kortslutter.

Sort truer nu helt konkret …Ta1xb1 og …d4xe3, men så er det jo godt, at jeg havde kørt alt i stilling til at slå på d4. 27.Se2xd4?? Se6xd4 28.Kg1-f1 Lc8-g4! Sort fremprovokerer snedigt en svækkelse af den Hvide kongestilling. 29.f2-f3 Lg4-e6 30.De1-c3.

SdBD-KN6
Stillingen efter 21…Sdf8 22.Txd8 Dxd8 23.Td1 Sd4 24.Sxd4 exd4 25.Se2 Se6 26.Lb1 Ta1 27.Sxd4 Sxd4 28.Kf1 Lg4 29.f3 Le6 30.Dc3. Sort i trækket uddeler en kæberasler.

Før vi ser afslutningen, kan vi lige se på stillingen og konstatere, at Sort har fået aktiveret alle sine brikker – fra løberen på g7, der har fået åbnet den lange diagonal, til dronningen på d8, der fortsat står i binding, men samtidigt truer det forsvarsløse tårn på d1 med en aftrækker.

Sort spillede 30…Ta1xb1! Hiver det hvide tårn væk fra d-linien. 31.Td1xb1 Sd4xf3 med angreb på Hvids dronning 32.Dc3-c2 Sf3xh2+.

SdBD-KN7
Stillingen efter 21…Sdf8 22.Txd8 Dxd8 23.Td1 Sd4 24.Sxd4 exd4 25.Se2 Se6 26.Lb1 Ta1 27.Sxd4 Sxd4 28.Kf1 Lg4 29.f3 Le6 30.Dc3 Txb1 31.Txb1 Sxf3 32.Dc2 Sxh2+. Hvid i trækket er fortabt.

Hvid har ingen kongestilling tilbage, og Sort vinder ógså på materiale.

Var det nødvendigt at ofre springeren på d4? Nej da. Efter 27.Le3-d2 står Sort ganske vist lidt bedre, men der er stadig masser af spil i stillingen.

SdBD-KN8
Analysestilling efter 21…Sdf8 22.Txd8 Dxd8 23.Td1 Sd4 24.Sxd4 exd4 25.Se2 Se6 26.Lb1 Ta1 27.Ld2. Sort i trækket.

Det er måske ikke den stilling jeg drømte om, da jeg spillede 22.Txd8, men det er intet at gå i panik over.

hvorfor tabte jeg dette parti? Jeg spillede et unøjagtigt træk, konstaterede at stillingsvurderingen havde tippet i modsanderens favør, og så gav jeg efter for min trang til at bevise konkret modspil, med endnu en unøjagtighed og en stor fejl til følge. Jeg var nok også lidt for pessimistisk på mine egne vegne, og hæftede mig alt for meget ved springerparrets styrker.

Ved at træne tekniske aspekter ved skakspillet (f.eks. beregning) kan jeg mindske sandsynligheden for at begå unøjagtigheder som den første i dette eksempel, men det garderer mig ikke mod de psykologiske luner, der kan spille mig et puds under partiet.

Det andet eksempel er fra fjerde runde, hvor vi spillede mod Kroatien.

Jana Krivec
WGM Jana Krivec (Foto: Thomas Schou-Moldt)

WGM Jana Krivec (2259) – WFM Sandra de Blécourt (2141)

JK-SdBD1
Stillingen efter 14.b2-b4. Sort i trækket kan ikke huske den rigtige fortsættelse.

Denne stilling i Rossolimo-angrebet i Siciliansk har været spillet nogle få gange før, og jeg havde også haft den på brættet i min forberedelse. Desværre kunne jeg ikke huske, hvordan Sort løser problemet med sin d-bonde. Hvids plan er nemlig det simple Lc1-b2xd4. Det kan Sort ikke forhindre, men hvordan var det nu Sort får modspil? Det gør Sort f.eks. ved 14…a7-a5 15.Lc1-b2 Lf8-e7 16.Lb2xd4 Db6-b5, som i partiet Shvayger – Haast, ETCC 2013. Efter 16…Db5 hænger både d3- og b4-bonden. 15.Dd1-b3 kikser på 15…a5xb4, og nu kan Hvid ikke slå igen pga. bindingen i a-linien.

Efter at have tænkt og ræsonneret i noget tid, uden at kunne komme den rigtige variant i hu, spillede jeg 14…Ld7-b5, hvilket trods alt angriber Hvids bonde på d3. Desværre har Hvid nu tid til at dække d- og b-bønderne med det solide 15.Dd1-b3, som jo ikke kunne spilles efter 14…a5.

JK-SdBD2
Stillingen efter 14.b4 Lb5 15.Db3. Sort i trækket kender ikke sin besøgstid.

Hvis jeg før var i tvivl om, hvorvidt mit 14. træk var rigtigt eller forkert, så var jeg i hvert fald ikke i tvivl længere. Her havde jeg gjort klog i at inkassere mine tab og spille 15…Lf8-e7 16.Lc1-b2 0-0 17.Lb2xd4 Db6-d8. Hvid kan nu fortsætte med 18.a3-a4 Lb5-d7 19.Tf1-c1.

JK-SdBD3
Analysestilling efter 14.b4 Lb5 15.Db3 Le7 16.Lb2 0-0 17.Lxd4 Dd8 18.a4 Ld7 19.Tfc1. Sort i trækket.

I denne stilling har Hvid en klar fordel, mest pga. det ekstra terræn. Den ekstra bonde på d3 er ikke meget værd. Sorts struktur er dog meget solid, så Hvid skal fortsat bevise, at fordelen rækker til en sejr.

Tilbage til partiet. Jeg havde set, at jeg trods alt kunne forhindre a3-a4 med 15…a6-a5? idet 16.a3-a4? a5xb4 binder Hvids a-bonde til tårnet.

JK-SdBD4
Stillingen efter 14.b4 Lb5 15.Db3 a5. Hvid i trækket.

Når nu trækket alligevel fortjener et spørgsmålstegn, så er det, fordi Hvid ufortrødent fortsætter med 16.Lc1-b2, hvorefter a3-a4 atter truer. Det er fortsat bedst at spille 16…Lf8-e7, men efter 17.b4xa5 skal Sort træffe et ubehageligt valg mellem 17…Db6-a6 18.Tf1-f3! (dækker d3) eller 17…Db6xa5 18.Se2xd4 Lb5-c6 19.f4-f5 med kongeangreb.

Læg i øvrigt mærke til, at 16…Db6-a6 17.a3-a4 Lb5xd3? ikke dur pga. 18.b4-b5 og Ld3 bliver afhentet i næste træk. Til gengæld kan Sort overveje 17…Lb5-d7 18.b5 Da6-b6 19.Lb2xd4 Db6-d8 som et alternativ til 16…Le7-variant. Takket være bonden på a5 kan Sort udvikle f8-løberen til b4 og rokere, Hvid vil på samme tid doble tårne i c-linien. Også her har Hvid klar fordel, men Sort er ikke død endnu!

Under partiet evaluerede jeg de nævnte varianter til vindende fordel for Hvid, og spillede i stedet 16…a5xb4? og demonstrerede en helt misforstået anvendelse af elimineringsmetoden (method of elimination): bare fordi udfaldet af de øvrige kandidattræk er deprimerende, skal disse íkke nødvendigvis forkastes til fordel for et træk, der åbenlyst stritter imod alle principper. Sort er underudviklet og kongen er ikke i sikkerhed – så er det strengt forbudt at åbne en linie.  Hvid satte sig selvfølgelig ikke imod: 17.a3xb4.

JK-SdBD5
Stillingen efter 14.b4 Lb5 15.Db3 a5 16.Lb2 axb4 17.axb4. Sort i trækket føjer spot til skade.

Stillingen er allerede ganske vakkelvorn, og her gik jeg frivilligt til skafotten med 17…Ta8xa1? Efter 18.Tf1xa1 Lb5-a6 19.Ta1-c1! var stillingen vundet for Hvid. Sorts allersidste chance var 17…Ta8-a6 i et forsøg på at stabilisere strukturen. Der kan følge noget i stil med 18.Lb2xd4 Db6-b8 19.Tf1-c1 Lf8-e7 eller 19.Ld4-c5 Dd8-d7 20.Se2-d4 Lb5-a4 21.Db3-b2 Lf8xc5 22.b4xc5 0-0.

JK-SdBD6
Stillingen efter 14.b4 Lb5 15.Db3 a5 16.Lb2 axb4 17.axb4 Ta6 18.Lxd4 Dd8 19.Lc5 Dd7 20.Sd4 La4 21.Db2 Lxc5 22.dxc5 0-0. Hvid i trækket.

Hvid har terrænfordel, en fantastisk springer på d4 og kan spille på to fløje, men der skal fortsat arbejdes hårdt før sejren er i hus.

Også i dette eksempel er der tale om, at den ene unøjagtighed fulgte i hælene på den anden, fra det øjeblik min modstander havde en lille fordel. Jeg var opsat på at hævde mig, og det fik mig til at tilsidesætte sund fornuft og spille flere tvivlsomme træk.

Forsvarsspil er en vanskelig disciplin. Jeg ville helt sikkert få gavn af at øve mig i at visualisere de stillinger, der opstår for enden af varianterne, for bare at nævne et teknisk aspekt. Men jeg formoder, at jeg vil få meget mere ud af at have lidt mere fokus på psykologien!

Det er værd at bemærke, at mine modstandere i disse to eksemper tilsyneladende spiller fejlfrit. De er stærke spillere, bevares, men langt fra verdenseliten. Selvfølgelig laver de masser af fejl og unøjagtigheder i deres partier. Var jeg så blot uheldig, at der ikke lige kunne falde noget i turbanen? NEJ. De fik nemlig slet ikke chancen for at vise deres svagheder frem. I begge eksempler gjorde jeg det beskidte arbejde selv, mine modstandere behøvede ikke gøre andet end at spille fornuftige træk og vente, til tiden var inde til det afgørende hug.

Men nu har jeg lært mig selv lidt bedre at kende. Fra nu af skal alle lamperne blinke i det øjeblik, jeg lægger mærke til, at jeg har spillet upræcist. Jeg skal i disse situationer bevidst tvinge mig selv til at vælge de fortsættelser, der hylder principper som udvikling, kongens sikkerhed og sund struktur, medmindre jeg har et helt konkret alternativ, der retfærdiggør en afvigelse. Jeg kommer garanteret til at sætte nogle point til i nogle atypiske stillinger, men det vil til fulde blive opvejet af de mange stillinger, hvor almindeligt spil er påkrævet.  

Jeg har haft for vane at gøre ond værre, og det slutter lige her!

Inden vi skal se på noget mere letsindigt, bliver jeg nødt til at referere til en artikel af GM Vladislav TkachievChess24: Why do men dominate chess?  Jeg vil ikke komme ind på det ømtålelige spørgsmål, om mænd og kvinders forudsætninger for skak er forskellige og jeg er lodret uenig med en stor del af artiklens indhold. Artiklen indeholder dog et citat, der er interessant i lyset af min opdagelse, at jeg er tilbøjelig til at lave flere fejl, når først det går op for mig, at jeg har lavet en.

Tkachiev beskriver en spørgeskemaundersøgelse med 16 respondenter (9 mænd, 7 kvinder, alle elite-spillere og -trænere). Et af spørgsmålene lød:

How does male and female chess differ in preparing for a game, playing at the board and psychological aspects?

Som psykolog med speciale i forskningsmetoder kan jeg knytte masser af opbyggende kommentarer til formuleringen af dette spørgsmål (lige såvel om den meget spinkle stikprøve). Men det skal vi heller ikke komme ind på her. Et af svarene lød: “Women’s chess is much more emotional and women are hit harder by mistakes they make during a game. Hence mistakes often follow one after another. Men lose their heads much less often.”

Spørgeskemaundersøgelsen er naturligvis anonymiseret, og således ved vi ikke, om dette svar kommer fra en mand eller en kvinde. Jeg finder det sandsynligt, at det af respondenten beskrevede forhold hænger sammen med spillestyrke snarere end køn. De absolut stærkeste skakspillere i Verden er mestre i at styre deres mentale tilstand under et parti, hvorved de lader sig påvirke knapt så meget af de følelser, der er forbundet med det at lave fejl, end spillere mellem, lad os sige, 2400-2600 i rating –  det interval hvor vi pt. finder de stærkeste kvindelige spillere3).

Indtil der foreligger mere vægtige forskningsresultater om kønnenes emotionelle påvirkelighed under et skakparti, foresår jeg følgende omformulering:

[Weaker chessplayers are] much more emotional and […] are hit harder by mistakes they make during a game. Hence mistakes often follow one after another. [Stronger players] lose their heads much less often.

Voilà – her har vi noget, som er relevant for alle skakspillere, mænd såvel som kvinder. Der vil naturligvis være individuelle forskelle på spillere. Nogle er mere følsomme end andre. Det handler om at kende sine svagheder og arbejde på at forbedre sig.

Skakkerlakken sætter mat – næsten da!

I turneringens syvende runde mødte vi Belgien og jeg havde Hvid. Jeg havde allerede i forberedelsen set, at min modstander ikke skelner mellem …Sc6 og …Sf6 i Tarrasch-varianten i dronninggambit. Men dét skal man altså! Jeg udspillede hende i åbningen, og følgende stilling kom frem på brættet.

WFM Sandra de Blécourt (2141) – WFM Iuliia Morozova (1995)

SdBD-JM1
Sort har lige spillet 23…Kg7-g6.

Læg mærke til, hvordan alle Sorts officerer står i deres udgangsposition. Computeren annoncerer mat i elleve!

24.Te3-g3+

Nu skal Sort vælge mellem to matnet. Det mest hårdnakkede forsvar er 24…Kg6-h6 25.Tb7xf7 Kh6-h5. (Det direkte 24…Kg6-h5 går hurtigere mat, idet Sort kan spille 25.Tb7-b5+.)

SdBD-JM2
Analysestilling efter 23…Kg6 24.Tg3+ Kh6 25.Txf7 Kh5. Hvid i trækket strammer garnet.

Efter 26.Txf6 truer manøvren Sc4-d2-f3 efterfulgt af Tg3-g5#. Sort kan forhindre Sc4-d2 med 26…Lf8-h6, men så kommer der 27.Tf6-f5+ Lh6-g5 (27…Kh5-h4 28.Sc4-e5 og næste træk er 29.Se5-f3#.) 28.Sc4-e5 (truer Tg3-h3#) 28…Kh5-h6 29. Tg3xg5 og næste træk er 30.Se5-g4#. Alternativet 26…Lf8-b4 løber ind i 27.f2-f4 – truer Tg3-g5+ efterfulgt af Tf6-h6 mat óg Tg3-h3+ efterfulgt af Sc4-e5#. Sort kan ikke forsvare sig mod begge trusler.

Tilbage til stillingen efter 24.Tg3+. I partiet kom der 24…Kg6-f5.

SdBD-JM3
Stillingen efter 23…Kg6 24.Tg3+ Kf5. Hvid i trækket.

Den hurtigste vej til gevinst havde været 25.Sc4-e3+Kf5-e6 (25…Kf5-f4 26.Tg3-g4#.) 26.d4-d5+ Ke6-e5 (26…Ke6-d6 27.Kd3-d4 Se3-f5#.) 27.f2-f4+ Ke5xe4 28.Tg3-g4+ Kf4-e5 29.Tg4-e4+ Ke5-d6 30.Kd3-d4 og Sort kan ikke undgå sin skæbne 31.Se3-f5#.

Men nu spiller man jo ikke for galleriet, så jeg gik i stedet for det praktiske 25.Tb7-b5+ Kf5-e6 26.Tg3-e3+ Ke6-d7 27.Tb5-b7+.

Her havde jeg regnet med 27…Kd7-d8 eller 27…Kd7-c8. Efter 28.Tb7xf7 er Sort meget passiv. I stedet gik den sorte konge på skovtur27…Kd7-c6 28.Tb7xf7 Kc6-b5.

SdBD-JM4
Stillingen efter 23…Kg6 24.Tg3+ Kf5 25.Tb5+ Ke6 26.Te3+ Kd7 27.Tb7+ Kc6 28.Txf7 Kb5. Hvid i trækket snører sækken.

Et klassisk håndledstræk i sådan en stilling er 29.Tf7xf6 – vinder endnu en bonde, og den sorte konge afskæres på sjette række. Men hvorfor skulle man give Sort mulighed for at aktivere sine brikker med tempo? 30.Lf8-g7 prikker til tårnet på f6, og som det næste kommer h-tårnet ud af sit skjul. Derfor spillede jeg i stedet 29.Te3-e6! med den konkrete trussel Tf7-b7+ og Te6-a6#.

SdBD-JM5
Stillingen efter 23…Kg6 24.Tg3+ Kf5 25.Tb5+ Ke6 26.Te3+ Kd7 27.Tb7+ Kc6 28.Txf7 Kb5 29.Te6. Sort i trækket kan ikke forsvare sig.

I tilfælde af 29…a7-a5 30.Tf7-b7+ Kb5-a4 31.Tb7-b3 truer der både Sc4-b2# og Sc4-b6#. 31…Lf8-b4 udsætter blot det uundgåelige. 32.Te6-b6 og næste træk er 33.Sc4-b2#.

Efter 29…a7-a6 30.Tf7-b7+ Kb5-a4 31.Tb7-b3 er truslen Sc4-b2 afmonteret, idet Sort fortsat har felt a5 til rådighed for kongen. Til gengæld vinder Hvid nemt med familieskakken 31.Sc4-b6+.

Sort valgte dog at aktivere sit ene tårn med 29…Th8-g8 og gav op efter 30.Tf7-b7+ (30…Kb5-a4 forceret, 31.Te6-a6#).

Årets skakspiller 2015

Traditionen tro kan Dansk Skak Unions medlemmer stemme på Årets skakspiller 2015. To af kvindelandsholdets spillere er nomineret til denne hædersbevisning. Nina for hendes comeback på landsholdet og Freja for hendes vellykkede landsholdsdebut. Husk nu at udfylde din stemmeseddel senest d. 1. januar 2016 kl. 18:00.

Fodnoter

1) Perfektionisme er den sjette af de syv dødssynder i Jonathan Rowson‘s mesterværk The seven deadly chess sins (Gambit, 2000). Hvis du endnu ikke har læst denne bog, satser jeg på at sparke dig i gang ved at linke til hele to anmeldelser, ved Jonathan Levitt og Jeremy Silman.
2)Læseren kan eventuelt få glæde af at læse et tidligere indlæg om beslutningstyper.
3)kvindernes FIDE-ratingliste fra december 2015 er GM Hou Yifan med 2683 milevidt foran hendes nærmeste forfølger GM Koneru Humpy med 2583. Top 50 kvinder har alle over 2400 i rating.

Advertisements

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s