Friluft · Have

En lillebitte skovbundshave

I løbet af foråret siden skrev jeg om dyrkning af jordskokker og mynte i lag her i Skakkerlakkens univers. Dyrkning i lag behøves ikke være begrænset til jordknolde og bunddækkeplanter. Der kan tilføjes flere lag ved at blande buske og træer ind dyrkningssystemet. Dette kaldes for skovhavebrug.

Der skelnes mellem 7 forskellige dyrkningslag, herunder rhyzosfæren (jordlaget hvor man dyrker knolde og rødder, såsom jordskokker) og bunddække (for eksempel mynte). Følgende illustration viser de 7 dyrkningslag i et skovhavebrug, hvor rhyzosfæren er det 5. og bunddækket det 6. lag.

Forgard2-003.gif
Skovhaven: et velgørende sammenhold i syv niveauer.”Forgard2-003” by Graham Burnett. Licensed under CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons.

Skovhavebrug er langtfra noget nyt. Ifølge Wikipedia’s indlæg om emnet stammer skovhavebrug fra forhistoriske tider. Dyrkningsmetoden er velegnet i varme fugtige områder med regntid eller hyppige oversvømmelser. Man efterligner skovens opbygning med en tæt beplantning af gevækster af forskellig højde, således at lysforhold udnyttes optimalt. Træer og buske sørger for til de mindre planter, samtidigt med at rødderne forhindrer at det frugtbare jordlag skylles væk af de periodisk store vandmængder. Ofte dyrkes mange forskellige afgrøder samtidigt, der ikke kræver de samme næringsstoffer for at trives – noget der også kendes fra blandingsbrug i økologisk dyrkning. Skadedyr har, i modsætning til i monokultur, svært ved at finde deres yndlingsafgrøde i plantemyldret. Alt i alt giver skovhavebrug mulighed for et relativt stort afkast på meget lidt plads. En ulempe ved metoden er, at den er meget arbejdsintensiv. Moderne landbrugsmaskiner kan ikke bruges i en så tæt og blandet beplantning.

I denne del af Verden, hvor regntid og oversvømmelser (endnu?) ikke er hverdagskost, overlader vi fødevaredyrkning (endnu…) primært til moderne jordudpinende og sprøjtegiftsforurenende monokulturelt landbrug. Men selvom vi (endnu?) ikke behøver at være selvforsynende via dyrkning af vores haver, kan man sagtens overføre nogle af skovhavebrugs-principper til haveindretningen:

  • Beplantning i flere niveauer, fra træer og buske til bunddækkeplanter.
  • Mangfoldighed i beplantningen. Denne mangfoldighed kan sagtens omfatte nytteplanter og prydplanter på samme tid!
  • Al ledig jord plantes til.

Denne variation på skovhavebrug, hvor afkast i form af spiselige afgrøder ikke er et centralt krav, kaldes også for skovbundsbed. I takt med vi efterhånden har boet i hus i nogle år, og den ene sommer efter den anden går med græsslåning og at holde terrasse og stier frie for ukrudt drømmer jeg mere og mere om at omdanne det hele til et stort skovbundsbed. Jeg har en forestilling om, at pasningsbehovet vil være mindre i min imaginære skovbundshave, end i min nuværende græsplane-med-køkkenhave-have. Jeg tager sikkert fejl, there is no such thing as a free lunch, men mens Skakkerlakken drømmer, skal vi se nogle billeder af en ganske vellykket skovbundshave andetsteds.

Det er mine forældres lille frimærke af en rækkehushave, beliggende på forsiden af huset mod sydvest (deres baghave minder mere om vores have – terrasse, lillebitte græsplæne og bede). Den er 6 meter bred og 8 meter dyb. Haven er fotograferet i slutningen af maj-måned. For dem, der undrer sig over, hvordan der kan være så frodigt, kan jeg oplyse, at mine forældre bor i Holland. Få graders temperaturforskel har stor betydning!

På det første billede ses haven fra gaden. Stien ind til hoveddøren er lige til venstre for lygtepælen. Fronten domineres af 3 høje træer – en cypres, et kastanietræ og en jasmin. Nå ja, den sidste er jo en høj busk. Den lavere bevoksning udgøres af lupiner til venstre for stien, en formklippet enebærbusk, en unavngiven busk (det eneste jeg ved, er at det hverken er buskbom eller liguster), lyng og lavendler (bagved krukkerne). Bøgehækken til højre er naboens.

Skovhave4
Haven set fra gaden.

Der er en sød historie knyttet til kastanietræet. Den er nemlig vokset frem af en kastanie, som min søster Lisanne puttede i jorden dengang vi var børn.

Næste billede viser haven set igennem stuevinduet. De store grene lige foran vinduet er en lilla syren. Den lysegrønne busk til venstre er en have-aucuba. Til højre en mørkegrøn thuja. Ind imellem vokser der en masse høje urter og stauder, bl.a. spirea. Thujaer er meget populære i det område, hvor mine forældre bor. Det er ikke helt tilfældigt, at en kendt Thuja-sort er navngivet ‘Brabant’. Brabant er nemlig også et geografisk område i grænselandet mellem Holland og Belgien, og her lader folk til at være enige om, at en thuja-hæk er toppen.

Skovhave10
Haven set fra stuen.

Den lavere bevoksning lige foran vinduet ser måske ikke så spektakulært ud på netop dette billede, men her får vi mere syn for sagen på det næste. Der er lupiner i flere farver, pink blomstrende storkenæb og kæmpestenbræks store blade. De høje stilke med blomsterknopper er campanula (havestauden, ikke stueplantevarianten). Det gulblomstrende bunddække der lyser op midt i billedet er en art vortemælk. Tidligere på foråret har man kunnet nyde mange blomsterløg. Nu står kun frøstandene fra perlehyacinterne tilbage.

Skovhave6
Ved hoveddøren

Bagest på billedet anes stokrosens store blade. Stilkene er ikke skudt op endnu. Klatrerosen til gengæld er i blomst, som man kan se her:

Skovhave7
Klatrerosen

Og så til venstre for stien. Snart blomstrer spirea, men de små pink blomster er dag-pragtstjerne. Udover spirea er der masser af staude-solsikker, men så længe de ikke blomstrer kan de næsten ikke skelnes fra spirea på sådan et billede. Rosen forrest i billedet kommer fra min salig farmors have. Dejligt den kunne gå i arv. Farmor elskede roser og var et rigtigt havemenneske, dog på en helt anden måde end min mor og jeg selv. Farmor passede sin sommerhushave i mindste detalje. Snorlige stier, millimeterklippet græsplæne, orden i staudebedet og nul ukrudt. Farmor var ikke bleg for at bruge en sjat Roundup hist og her.

Tæt på stakittet vokser bregner. Mellem alt det grønne kan man også spotte små lyseblå forglemmigej.

Skovhave9
Farmors rose

Bevæger vi os lidt længere væk fra hoveddøren kommer en stor zimmia til syne. Mellem lupinen og rosen vokser judaspenge.

Skovhave8
Zimmia-busken i billedets venstre side og judaspenge midt forrest.

Tættere på vejen byder bedet, udover endnu flere lupiner, spirea og vortemælk, på en stor lyserød azalea. Denne sidste startede sin karriere som almindelig potteplante, men er blevet forfremmet! Den japanske løn (de mørkerøde blade) står i naboens have.

Skovhave1
Lupiner foran azalea.

Tættere på bunden ser det sådan her ud:

Skovhave12
Bunddække

Den høje enkeltstående staude er en digitalis, klar til at blomstre. Bagved står vild storkenæb i fuld flor. Her får vi også øje på det lodrette lag i skovhaven – slyngplanter. Her repræsenteret ved efeu. Desuden er her plads til både skvalderkål og mos.

Skovhave13
Skvalderkål

Som vi kan se her på sidste billede, får skvalderkålen endda lov at blomstre!

Således lever “krudt og ukrudt” side om side i skøn forening i mine forældres have. Udover skvalderkål er der masser af havepest (som min mor insisterer på at kalde for campanula på lige linje med de rigtige campanula, som der også er!) og ve den der vover at luge hyrdetaske eller stolt-Henriks brandbæger væk!

Vi slutter af med et billede af den blomstrende spirea i juli-måned. Flot hvordan de lyserøde blomsterstande svæver over den frodig-grønne bevoksning.

skovhave20
Spirea i juli-måned.

Tak til min mor Welmoed Rogge for billeder, baggrundsinformation og ikke mindst – hendes helt egen måde at holde have på!

Advertisements

One thought on “En lillebitte skovbundshave

  1. Heel leuk en ik voel me ook wel vereerd dat mijn tuin zo’n bewonderend stukje heeft gekregen! Dank je wel hoor, dat betekent echt wel iets voor me.

    Na alle dagen prachtig weer, ook bij jullie denk ik, nu weer plensbuien, goed voor de tuin. De volgende keer zal ik de struik fotograferen bij de cipres, met grote rode klokken. Ik weer zo snel de naam niet. Ik plantte die struik op aanraden van oma Wies, nadat we de cipres hadden laten snoeien, maar heel lang zag ik geen enkele bloem. Volgens oma moest ik veel meer mesten. En zie nu, een overdaad van rode klokken; pappa en ik hebben de struik opgebonden langs de lantaarnpaal . Ik zal de naam nog wel opzoeken en je dan een foto sturen, als de zon weer schijnt.
    Weet je dat pappa ook steeds meer lol krijgt in de tuin ? Hij gaat niet zelf tuinieren, maar komt vaak kijken en helpen opruimen of iets aangeven.

    Gewapend met de woordenboeken heb ik het stuk goed gelezen; nu nog enkele dingen opzoeken.

    Ook mijn moestuinprojectje heeft veel plezier opgeleverd en me veel geleerd. Vooral dat je veel ruimte en licht nodig hebt.

    De broccolizaadjes deden het prachtig en de planten vormden wel iets van kool, maar gingen veel te snel bloeien, bloemen leken op koolzaad. Eens nakijken of er verwantschap is.

    Na een slechte start won de courgetteplant het van alle andere in mijn jutezak-bak. Niets deed het meer nadat tomaatjes, radijs en worteltjes wel goed opgekomen waren. Ik heb nu heel veel grote bladen van de courgetteplant weg gehaald en nu zijn de tomatenplanten razend snel aan het groeien, bloeien en ik zie tomaatjes komen.

    Heb jij nog dingen kunnen oogsten in je tuin na de vakantie ?

    Liefs, groetjes, mama

    Like

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s