Skak

At spille udenom

Skakkerlakken har en bekendelse til sine læsere. Hun har været denne blog utro! I stedet for at skrive om havesysler, skakoplevelser og strikkeopskrifter på denne side, har jeg skrevet nogle større tekniske indlæg på min nye side Central Squares. På engelsk endda! Men bare rolig. Jeg vil blive ved med at skrive om løst og fast på denne danske blog. Jeg savnede blot et sted, hvor jeg kunne udleve mine videnskabelige interesser. Jeg har så valgt at oprette et særskilt domæne til det sidste formål. Lad mig bruge anledningen til at opfordre alle til at tage et kig!

Nu er jeg altså tilbage med en lille skriveri på bloggen og det skal handle om skak. Når man kigger på nogle af de tidligste skakpartier, der er blevet gemt til eftertiden, er de ofte ganske spektakulære. Der bliver ofret til højre og venstre, og til sidst er det mat. Det er selvfølgelig ikke helt tilfældigt, at det netop er de taktiske festfyrværkerier, vi kender fra dengang. Computere og databaser fandtes ikke, så en kedelig omgang flytten-frem-og-tilbage-i-lukket-stilling blev hurtigt glemt. Der er dog også en anden faktor i spil. Der var en tid, hvor det simpelthen ansås for at være uhøfligt at afslå, når modstanderen ofrede en brik!

Sådan er det ikke længere. Modstanderen kan sætte hvad som helst i slag – det er op til os selv at beslutte, om vi har lyst til at tage imod det mere eller mindre venlige tilbud. Følgende stilling er fra Sandra de Blécourt Dalsberg (2077) – Dan Henry Andersen (2219), spillet under BSF Weekend 2014 i Brønshøj.

SdBDAndersen1
Stilling efter 27…De8-e7. Hvid er i trækket.

Sort har nogle strukturelle fordele: den rigtige løber, 2 bonde-øer (mod tre) og kontrol over de hvide felter. De potentielt svage bønder på a7 og c6 er skærmet godt af sammenlignet med Hvids bønder på a3 og d4. Til gengæld er Hvids konge mere sikker placeret end Sorts, og det forsøgte jeg at udnytte.

28.Dd3-f3

Tilbyder den svage bonde på d4, men der er selvfølgelig en bagtanke.

28…Lf6xd4 29.Sf4xd5 cxd5

Sort er en gentleman og tager pænt imod det ofrede materiale!

30.Lh6xf8 

SdBDAndersen2
Stillingen efter 30.Lh6xf8. Sort er i trækket og er uhøflig!

30…De7-f7!

Hovsa! Jeg havde regnet med 30…De7xf8 31.Df3xd5+ efterfulgt af 32.Dd5xd4. Men Sort spiller udenom! Nu er løberen til grin på f8. Hvid kan ikke undgå at dronningerne bliver byttet, og slutspillet er let vundet for Sort – mens Hvid skal holde d-bonden i ave rydder Sort bønderne på a3 og b4 af vejen.

Jeg kom til at tænke på dette parti i anledning af følgende stilling fra partiet Mihaela Sandu (2300) – Aleksandra Goryachkina (2474) fra det nyligt afholdte Europamesterskab for kvinder 2015 i Chakvi, Georgien. Spoiler alert! Jeg har analyseret dette parti i sin fulde længde på Central Squares. De læsere, der gerne vil nyde hele analysen, skal ikke læse videre og i stedet klikke her. Partiet, méd PGN-viewer, findes nederst i indlægget.

For alle jer andre afsløres partiets sidste fejl her:

SanduGoryachkina1
Stillingen efter 38…Ld4-f2. Hvid er i trækket.

Sort har lige spillet 38…Ld4-f2?? i håb om 39.De2xf2 Da7xf2 40.Tf1xf2 Ta1xb1+ 41.Tf2-f1 Tb1xf1#. Hvid var ikke samarbejdsvillig, og fandt 39.De2-f3!

SanduGoryachkina2
Stillingen efter 39.De2-f3. Sort er i trækket.

Der truer mat på f8. Hvis Sort bruger dronningen til at parere, kan Hvid slå på f2 bagefter. I partiet valgte Sort derfor 39…Kh8-g8 i stedet. Spillet fortsatte 40.Df3-g4+ Kg8-f8 41.Dg4-f5+ Kf8-g8

SanduGoryachkina3
Stillingen efter 41…Kf8-g8. Hvid er i trækket.

42.Df5xh7+! Da7xh7 43.Lb1xh7+ Kg8xh7 44.Tf1xa1 og Sort opgav nogle få træk senere.

Advertisements

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s