Data · Køkkenhave · Kreativitet · Mad · Opskrift · Skak · Videnskab

Lynhurtige pickles

I dag, mandag d. 11. maj 2015, er det præcist 18 år siden, at IBMs supercomputer Deep Blue slog Garry Kasparov i en match med klassisk betænkningstid1). Hvad denne milepæl i udviklingen af kunstig intelligens har at gøre med indholdet af Skakkerlakkens køleskab, kan du finde ud af ved at læse dette blogindlæg.

Chef Watson

For hvad stiller man op, når man endnu engang har en masse grøntsager i skuffen, der trænger til at blive spist? Man kan gøre som Skakkerlakken og grave i hukommelsen efter en tøm-køleskabet-opskrift, eller man kan spørge Chef Watson til råds. Chef Watson er en supercomputer udviklet af IBM indenfor et område, som er blevet navngivet cognitive cooking – kognitiv madlavning på dansk. Betegnelsen refererer med et blink i øjet til forskningsdisciplinen kognitiv computing, der bestræber sig på at kreere intelligente computersystemer, der efterligner den menneskelige hjernes funktionalitet.

Et af de funktioner, der adskiller den menneskelige hjerne fra computere (indtil videre!) er den kreative evne. Der hvor nutidens computere husker, reproducerer og beregner langt bedre end mennesker, er silikone-vennen påfaldende elendig til selv at finde på noget. Igennem Chef Watson håber IBM at kunne gøre landvindinger på det kreative område.

Supercomputeren råder over en en kæmpestor database med eksisterende og vellidte madopskrifter. Ud fra disse opskrifter har computeren udledt, hvilke combinationer af ingredienser opleves som velsmagende af mennesker, samt hvordan ingredienserne plejer at blive tilberedt. Databasen tjener også til at give computeren en ide om bestemte typer af retter – hvad er det, der gør en tærte, en sufflé eller en paella til netop det, det er. Samtidig slår computeren op i en database over ingrediensernes kemiske sammensætning, og en database over forskningsresultater fra psykologien om menneskets præferencer.

Ud fra alle disse data kunne Chef Watson så let som ingenting gå efter at formulere nye opskrifter, der minder om eksisterende opskrifter, og hvor en god smagsoplevelse er garanteret. Dette ville være en deduktiv øvelse, noget som computere er rigtigt gode til. Chef Watsons algoritme går derimod efter opskrifter, der skal være overraskende. Dette involverer uvante sammensætninger af ingredienser, hvor den førnævnte database over menneskelige præferencer bruges som basis for en model, der forudsiger hvordan vores smagsløg oplever hidtil uafprøvede kombinationer.

Kravet om, at opskrifterne skal være overraskende, medfører selvfølgelig en betydelig risiko for, at Chef Watsons kulinariske output opleves som fejlslagen. Jeg faldt blandt andet over et blogindlæg ved Mark Wilson, med følgende titel:

IBM’s Watson Designed The Worst Burrito I’ve Ever Had – And I’ve Had a Lot of Burritos

Hvad gik galt? Det lader til, at Mark Wilson og Chef Watson ikke havde helt den samme forståelse af conceptet “burrito”. Lidt på samme måde som Jeff Goldblums teleport-maskine ikke gennemskuede essensen af steak i scifi-gyseren The Fly (1986). Wilson medgiver dog, at Chef Watson ved en tidligere lejlighed har forsynet ham med den bedste BBQ-sovs nogensinde. Måske er det med computerens kreativitet som med vores egen – en smagssag.

Selv er jeg ikke overbevist om, at Chef Watsons kokkerier virkelig kan betegnes som ikke-deduktiv, kreativ nyskabelse. Det kan være, jeg vender tilbage til dette i et andet indlæg. Vi har til gode at vide, hvad alt dette har med Deep Blue at gøre!

Deep Blue blev afmonteret umiddelbart efter matchsejren over Garry Kasparov i 1997. Derefter kastede IBM sig over et andet spil, nemlig Jeopardy! Den nye supercomputer blev døbt Watson, efter IBMs første CEO Thomas J. Watson. I 2011 besejrede Watson to tidligere Jeopardy!-vindere, hvorefter det atter var tid til nye græsgange i form af Chef Watson. Man kan således sige, at Chef Watson er Deep Blues efterfølgers efterfølger.

Pickles

Skakkerlakken tænkte ikke på Chef Watson ved synet af sin grøntsagsskuffe. Hun tænkte derimod på en udsendelse fra The River Cottage, hvor Hugh Fearnly-Whittingstall (nerd: ja! computer: nej!) besøgte nogle japanere. De lavede selvfølgelig mad sammen, blandt andet nogle lynhurtige pickles. Det var længe siden med den udsendelse, men jeg kunne nogenlunde huske hvad øvelsen gik ud på:

  • Man tager nogle grøntsager og urter, der egner sig til at spises i rå tilstand.
  • Disse hakkes fint, og blandes sammen, tilsat krydderier, en lille smule salt, sukker og syre.
  • Blandingen puttes i en plasticpose eller dækkes til med film i en beholder.
  • Ovenpå den tildækkede blanding lægges nogle tunge genstande, så der opstår et pres.
  • Hele molevitten stilles i køleskabet i 30 minutter (eller i længeretid, hvis haves).

Sidenhen har jeg fundet ud af, at udsendelsen kan streames på www.ovguide.com.

pickles1
Snittearbejdet kan begynde.

Fra grøntsagsskuffen fiskede jeg følgende ingredienser op:

En kvart spidskål

3 gulerødder

2 stilke bladselleri

1 mellemstort løg

Et stykke ingefær på størrelse med en tommelfinger

En halv citron

Fra haven hentede jeg:

Nogle håndfulde spæde skvalderkålsblade

En kvist løvstikke

En skærm spansk kørvel

Nogle myntekviste

Jeg var især spændt på, hvordan løvstikken ville tage sig ud, da jeg ikke just associerer den med asiatisk mad. Men af og til skal man prøve noget nyt, og så er et jo godt jeg kan klare mig uden Chef Watson!

Tørrede krydderier fra gemmerne:

2 tørrede chilier

3 kardemommekapsler

Samt basisingredienserne:

½ tsk salt

1 tsk sukker

1 spsk fiskesauce

1 spsk vand

Basisingredienserne blandes sammen. De tørrede krydderier får en tur i morteren. Bladene pilles af de friske krydderurter fra haven, og stilkene kasseres. Bladene hakkes fint. Grøntsagerne skæres i små stykker – spidskål strimles, gulerødder og ingefær i tændstikker, løg og bladselleri i tynde skiver. Citronen presses. Alt blandes sammen i en stor salatskål og dækkes til med husholdningsfilm. Jeg lagde granitmorteren ovenpå og øgede presset yderligere med nogle store krus med vand.

pickles3
Pickles (eller er det nu alligevel coleslaw?) blandet sammen med hakket oksekød.

Efter en times tid i køleskabet blev aftensmaden serveret. De lynhurtige pickles (på grund af spidskålen kan man også vælge betegnelsen coleslaw) blev serveret med ris, hakket oksekød (kun krydret med salt og peber) og ananasstykker.

Skakkerlakken elskede de lynhurtige pickles, og løvstikken var så sandelig et overraskende element. Hr. Dalsberg var helst fri, sikkert netop på grund af løvstikken! (Hvordan var det nu igen med smag og behag…)

Ananasstykkerne derimod – det gik altså ikke sammen med de lynhurtige pickles. Yuk! Og jeg elsker ellers ananas. Jeg er igen tilbøjelig til at give løvstikken skylden. Hvis ikke det allerede fremgår af Chef Watsons database, så er ananas + løvstikke et no-go. Vi håber IBM læser med her!

I øvrigt har jeg forhørt mig hos Chef Watson, hvad jeg skal lave næste gang jeg har kål, gulerødder, løg og bladselleri til overs. Det skal åbenbart være pasta med rejer, ærter, førnævnte grøntsager og æblemos, gratineret med gedeost. Opskriften kan ses via min nye facebook-side Central Squares, og hvis nogen kaster sig ud i denne spændende ret, så hører jeg gerne om resultatet.

Fodnote

1)Både Deep Blue og Kasparov fik 2 timer til de første 40 træk, efterfulgt af 1 time til de næste 20 træk, og til slut 30 minutter til resten af partiet. Kilde: Rules of the rematch @ IBM

 

Reklamer

2 thoughts on “Lynhurtige pickles

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s