Køkkenhave · Mad

Jordskokker og mynte

For nogle år siden gjorde jeg – uden at ane det – en genial opfindelse: jordskokker og mynte kan dyrkes lag på lag. Mynten er vinterhårdfør, mens jordskokkerne lægger sig selv. Så nu har jeg på en sølle kvadratmeter i min have et sandt skatkammer!

Det skete således. Jeg ville gerne have jordskokker i haven, og for at undgå, at de skulle sprede sig som ukrudt, lagde jeg dem i en udtjent regntønde. “Bedet” så dog temmelig kedeligt ud en stor del af foråret, hvor jordskokkerne ikke havde sat skud endnu. For at pifte det op købte jeg nogle forskellige slags mynte hos planteskolen, som så kom til at “bo” ovenpå jordskokkene.

myntejordskok6
På dette billede fra 2012 poserer Skakkerlakken for at vise en strikkreation frem. Men nu er vi altså mere interesseret i jordskokkerne og mynten i venstre-siden af billedet!

Det var ikke tilfældigt, at det blev mynte. Jeg havde et bed med krydderurter, men mynte tangerer skvalderkål i sin evne til at sprede sig, så den skal helst plantes i en krukke eller spand. Men jeg havde jo allerede en spand – jordskokkernes regntønde! Så måtte tiden vise, om jordskokker og mynte kunne holde hinanden ud.

Det blev sommer, jordskokkernes skud borede sig igennem laget med mynteplanterne og begge dele stod frodige og tætte i regntønden. Der blev brygget myntete mens jordskokketopperne svajede let i sommerbrisen med gule blomster i tometershøjde.

Om efteråret visnede det hele ned, vinteren gik, foråret kom. Jeg havde travlt med alt muligt, og fik ikke høstet jordskokker. Mynten var ligeglad – den piblede lige så stille frem og voksede sig stor og flot. Jordskokkerne satte nye skud og det hele var endnu frodigere og tættere end året før. Historien gentog sig.

Endnu en vinter er gået. Og så var det jo spændende. Ville der være jordskokker at høste? I år huskede jeg det!

myntejordskok1
Mynten er ved at stikke hovedet frem.

Da jeg stak spaden ned igennem mynten og løftede op i det tætte rodnet, kom skatkammeret til syne. Et tætpakket lag jordskokker, store og flotte.

myntejordskok4
Der var nok jordskokker i regntønden til at fylde en 10 liters gryde.

Jeg fyldte en hel balje og sorterede. De mindste knolde røg tilbage i regntønden, så der kan komme nye jordskokker til næste år.

myntejordskok2
De mindste jordskokker er hældt tilbage i regntønden, sammen med vaskevandet.

Derefter skyllede, skrubbede og børstede jeg jordskokker til jeg så stjerner. Halvdelen kom i suppen. Den anden halvdel kom i køleskabet, så vi kan have suppe igen i næste uge!

myntejordskok3
Dejlig jordskoksuppe med tilbehør.

Ifølge mine kræsne unger er jordskoksuppe den bedste suppe der findes.

Jordskoksuppe

1,5 kg jordskokker

1 spsk rapsolie eller olivenolie

1 l vand

4 fed hvidløg

1 dl fløde

1 tsk Herbamare urtesalt (alt. 1 bouillonterning)

salt og peber

muskatnød (valgfrit)

dild (valgfrit)

Jordskokkerne skrubbes og skylles indtil de er rene (man kan også skrælle dem, men det er synd. Vitaminerne er i skrællen!) De skæres i mindre stykker, og svitses i olien. Vandet tilsættes og koges op.

Der kommer nok noget skum med urenheder – det fjerner man med en ske. Hvis det er meget snavset, kan det være man ikke fik skrubbet jordskokkerne tilstrækkeligt rene. Det er ikke sjovt med sand i suppen – så er det bedre at hælde vandet fra, skylle jordskokkerne en ekstra gang, og starte forfra med at svitse i olie, tilsætte vand og bringe i kog.

Tilsæt hvidløg (og evt. bouillonterning) og lad kokkerne simre i 20 minutter – eller indtil de er møre.

Jordskokker, hvidløg og kogevand blendes til suppe med en stavblender.  Fløde og urtesalt røres i. Hvis konsistensen er for tyk, kan der tilsættes mere vand (eller fløde). Suppen smages til med salt og peber, og eventuelt lidt revet muskatnød.

Dilden var egentlig noget pjat. Jeg kunne på forhånd ikke forestille mig, at jordskoksuppe og dild var en god kombination. Men jeg havde lidt frisk dild i vinduskarmen, så hvorfor ikke prøve? Og det smagte faktisk udmærket med lidt dild på toppen.

Reklamer

3 thoughts on “Jordskokker og mynte

  1. Hei SANDRA, jordskokker er det ”aardperen’ pa Hollandsk ? Ordet er ikke i min ordbog. Og hvad ser jeg? din skat i bestemorens stegeryde ?

    Like

    1. Ja het zijn inderdaad aardperen. Jeg kan virkelig anbefale dem til haven, så nemt og det smager dejligt! Kan du huske vi fik jordskoksuppe til forret til vores bryllup? Farmors gryde bruger jeg tit, til både suppe og stuvninger. Og så gør den sig godt på billeder!

      Like

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s