Data · Friluft · Open Source

Hettings Mose revisited

For nogle uger siden var Hr. Dalsberg og undertegnede på gåtur ved den smukke Hettings Mose. Ved hjemkomst fandt jeg ud af, at vi havde et hængeparti. Vandløbet ved Hettings Mose er på OpenStreetMap tegnet ind med strømningsretning fra vest mod øst. Og det er lidt mærkeligt, da det såkaldte hovedvandskel løber i mosens østlige ende. Er du allerede stået af kære læser? Så læs videre, og få en forklaring på det hele. Vil du læse om vores første tur til Hettings Mose, så klik her.

Hovedvandskellet i Nordsjælland

Først skal vi lære lidt om vandskel, og hvorfor placeringen af hovedvandskellet i Nordsjælland skulle betyde, at vandløbet ved Hettings Mose strømmer fra øst mod vest.

Når en regndråbe falder ned fra himlen og rammer jorden, vil den søge nedefter langs jordens overflade – medmindre regndråben absorberes af undergrunden. Fra bakketop nedefter mod lavningen indtil den indfanges af et lille vandløb, der fører den hen til en å, der strømmer mod havet. Det er ikke ligegyldigt, hvor regndråben rammer. Havde den ramt lidt til den anden side på bakketoppen, var dråben rullet ned til en anden lavning, og muligvis blevet indfanget af et andet vandløb, til en anden å, og måske endda et andet hav.

Lokale maksima i landskabet, hvor regndråbernes veje skilles, kaldes for vandskel. I mange tilfælde er adskillelsen kun midlertidig – lavningerne på begge sider af skellet mødes igen lidt længere nede, vandløb på hver sin side af vandskellet munder i sidste ende ud i samme å.

Når to regndråber, der rammer jorden tæt ved hinanden, føres til to komplet forskellige destinationer, taler man om et hovedvandskel. Det mest kendte hovedvandskel i Danmark løber over den jyske højderyg. Vandet på den ene side løber af mod Kattegat og Øresund, mens vandet på den anden side løber af mod Vesterhavet. Hovedvandskellet i Nordsjælland adskiller det vand, der føres mod Øresund i øst, fra det vand, der føres mod Roskilde Fjord i vest.

Nu er det sådan, at hovedvandskellet i Nordsjælland slår et smut forbi Ganløse og førnævnte Hettings Mose. Mosen ligger vest for skellet – vandet løber ud mod Roskilde Fjord. Bastrup Sø derimod befinder sig øst for skellet, og vandet føres derfra, igennem Mølleåen, til Øresund.

Det har været nær umuligt at finde et kort, hvor hovedvandskellet i Nordsjælland er tegnet ind. Jeg fandt dog dette fragment på www.oldtidsstier.dk, som illustration til en meget læseværdig artikel, der linker vandskel til historiske vejstrækninger og gravhøje 1).

Hovedvandskellet
Billedet viser et historisk kort over området, der strækker sig fra Roskilde og Frederikssund i vest til Bregnerød og Køge Bugt i øst. Den røde linie er hovedvandskellet. Kilde: http://www.oldtidsstier.dk

Hovedvandskellet er gengivet ved den røde linie, mens de sorte prikker er gravhøje, og de grønne linier er historiske vejstrækninger. Nu til dags er der ikke nær så mange søer og vådområder, men to af de søer (indikeret med gule pile ved undertegnede), vi fortsat kender i dag, er Bastrup Sø på grænsen til vandskellets øverste løkke, og Buresø lidt mod vest derfra.

Næste illustration er et nærfragment af Hettings Mose med indtegnet vandløb og højdelinier samt en markering af hovedvandskellet.

højdekort2
Hovedvandskellet krydser Hettings Mose ved den røde streg. Varedeklaration: indeholder FOT-data fra Geodatastyrelsen og Danske kommuner, marts 2015.

Ifølge Geodatastyrelsens vandløbsdata er vandløbet i Hettings Mose forbundet med Bastrup Sø, i kortets højreside. I virkeligheden er der intet vandløb at se mellem vandskellet og Bastrup Sø, med undtagelse af en noget sumpet søbred.

På OpenStreetMaps derimod slutter vandløbet i Hettings Mose ved hovedvandskellet. Dette giver mere mening, da der vest og øst for hovedvandskellet må være tale om hvert sit vandløb. Skulle man tage Wikipedia for troende på dette punkt, er det selveste Mølleåen, der har udspring i Hettings Mose. Udspringet må således ligge lige vest for hovedvandskellet, da Mølleåen forbinder Bastrup Sø med Øresund (via en masse andre interessante lokaliteter).

Og vandløbet øst for hovedvandskellet strømmer ifølge logikken igennem Hettings Mose fra øst mod vest. Men ak,

Der er ugler i mosen!

Strømningsretning fra vest mod øst

Sådan er strømningsretningen i det vandløb, der befinder sig på nordsiden af Hetting Mose, ifølge OpenStreetMap! Det giver ikke mening, eller?

I princippet kan det godt være i overensstemmelse med virkeligheden, men det ville forudsætte en af følgende.

  1. Vandet føres igennem en underjordisk kanal forbi vandskellet, hvorefter det løber af mod Øresund. Eller…
  2. Vandløbet bugter sig, så vandet i sidste ende fjerner sig fra vandskellet og løber af mod Roskilde Fjord. Eller…
  3. Vandløbet afvander i en sø, hvorfra vandet udelukkende absorberes i undergrunden – dvs. en sø, som ingen vandløb udspringer fra (ellers re. 1. eller 2.)

Observationer på arnestedet fra vores første tur til Hettings Mose: der er ingen sø forenden af vandløbet. Lejet bliver blot mere og mere tørt desto længere man følger det mod øst. Vandløbet bugter sig heller ikke væk fra hovedvandskellet når man kommer nærmere.

Men en underjordisk kanal der fører vandet fra den ene side af hovedvandskellet til den anden… det havde vi jo ikke ledt efter. Og ligeledes anede vi ikke på vores første tur, at vi skulle være særligt opmærksomme på strømningsretningen i vandet – vi måtte se at komme derud igen.

En ny tur til Hettings Mose

Hettings Mose Revisited
Mapillary-kort over det område, hvor vi gik. Det grønne mærke angiver, hvor træbroen er. Man kan følge vores sneglespor mod vest ved, at de mørkeblå prikker og striber på kortet angiver steder, hvor vi tog billeder. Disse kan ses på Mapillary-serveren, og nogle af billederne vises i dette indlæg.

 

For en uges tid siden – det var sådan en dejlig forårsdag – greb vi så chancen, og tog ud til Hettings Mose igen. Vi parkerede bilen ved stien “Småsøerne” og gik ned til den lille træbro over vandløbet. Billeder fra turen kan ses på webtjenesten Mapillary. Mapillary er en pendant til Google Street View, dog uden førerløse kameravogne. Her handler det om at crowdsource billeder på gadeplan.

Der var lidt vand, nok til at se det strømmer fra øst mod vest som vi regnede med, men det var svært at fange med mobiltelefonens kamera.

træbro
Ved træbroen. Licence CC-BY-SA
vandløb2
Vandløbet set fra træbroen i vestlig retning. Licence CC-BY-SA
vandløb1
Vandet set fra træbroen i østlig retning. Strømningsretningen kan ikke bestemmes ud fra et still-billede, så skulle jeg vist have lavet en lille fim! Licence CC-BY-SA
krat
Vandløbet set fra bondemandens mark. Man kan ikke se lejet for bare krat. Licence CC-BY-SA

Derfra fulgte vi vandløbet mod øst igennem mosen, og da bredden blev for “krattet” på mosesiden hoppede vi over til bondemandens mark, og fulgte vandløbet videre fra dén side. Jo længere vi kom mod øst, desto mere tørt blev vandløbet. Da marken begyndte at skråne mærkbart opad, var der intet vand tilbage. Til sidst forsvandt også selve lejet.

Dermed var vores feltarbejde klaret for denne gang.  Men inden vi tog hjem for at rette på vandløbets strømningsretning i OpenStreetMap, skulle vi lige nyde det gode vejr lidt mere. Læseren får lov til at nyde nogle skønne billeder af det spæde forår, inden arbejdet kalder igen.

Vi krydsede Lyngevej ved spejderhytten, og fortsatte mod Bastrup Sø ad spejdernes private sti (ja det syntes vi godt vi kunne tillade os). På denne side af hovedvandskellet er der sumpet og fugtigt, og det er et eller andet sted her, at man siger Mølleåen har sit udspring. Spejdernes sti slutter ved en badebro, hvorfra vi havde en smuk udsigt over Bastrup Sø.

bastrup2
Skakkerlakken poserer på spejdernes badebro. Licence CC-BY-SA
bastrup1
Hr. Dalsberg nyder udsigten over Bastrup Sø. Licence CC-BY-SA

Vi spadserede lidt langs med søbredden og funderede over, hvor vidunderligt det ville være at vinde i Lotto.

huset ved bastrup sø
Det idylliske bindingsværkshus ved Lyngevej 90, på første parket til Bastrup Sø. Huset står for tiden til salg til den nette sum af 5,3 mio. kr… Licence CC-BY-SA
offentlig sti
Den offentlige sti foran huset. Der er et meget sumpet stykke lige foran fotografen. Måske er det Mølleåens spæde begyndelse? Licence CC-BY-SA

Strømningsvej – det modsatte af vandskel

Efter denne velfortjente pause med flotte naturbilleder må vi til den igen, kære læser. Et lille resume:

  • På grund af hovedvandskellets placering havde vi en mistanke om en fejlagtig strømningsretning i OpenStreetMap.
  • Vi har fået forklaret, hvorfor kendsgerningerne giver anledning til denne mistanke.
  • Og vi har været på feltarbejde for at konstatere ved selvsyn, at vi havde ret!

Men dermed er trængslerne ikke overstået endnu. Når nu vandløbet i Hettings Mose íkke har afløb i Bastrup Sø, strømmer vandet så til Buresø? Ikke ifølge OpenStreetMap. Ifølge deres vandløbsdata fortsætter vandløbet syd på efter Ganløse Eged, og halvvejs langs med skovområdet slutter den indtegnede kurve. Hvor bliver vandet af? Er der en sø eller et vådområde, hvor vandet absorberes af undergrunden? Fortsætter vandløbet igennem en underjordisk kanal?

Jeg har ikke været ved Ganløse Egeds vestlige skovbryn, men konturerne af min næste ekspedition er ved at tegne sig!

Et kig på nogle kommercielle kort afslører, at vandløbet ifølge deres data fortsætter sydvest om Ganløse, her hedder det Damvad Å. Damvad Å ér tegnet ind på OpenStreetMap, men forbindelsen med vandløbet fra Hettings Mose mangler.

I jagten på nogle andre “frie” data om de danske vandløb faldt jeg over tjenesten MiljøGIS på Miljøministeriets hjemmeside. Denne tjeneste henvender sig primært til kommunerne i forbindelse med de kommunale klimatilpasningsplaner, men alle kan tage et kig. Det viser sig, at alle data i MiljøGIS falder under de frie grunddata og derfor må jeg gerne vise et kort her på bloggen, som jeg lavede i MiljøGIS.

Jeg brugte et såkaldt GeoDanmark-baggrundskort samt Geodatastyrelsens datasæt med strømningsvejes oplandsstørrelse. Hvad det sidste er for noget, forklarer jeg lidt længere nede. Til at starte med kan jeg konstatere, baggrundskortet bl.a. viser forbindelsen mellem vandløbet i Hettingsmose og Damvad Å. Denne forbindelse er altså også “kendt” i de frie grunddata, den er bare ikke kommet med i OpenStreetMap – endnu.

strømningsvej
Hettings Mose med strømningsvejes oplandsstørrelse i pink og lilla. Varedeklaration: indeholder FOT-data fra Geodatastyrelsen og Danske kommuner, marts 2015.

Men nu begreberne strømningsvej og opland. Når det regner søger regnvandet, efter det har ramt jorden, nedefter. For ethvert sted i landskabet kan man beregne, fra hvor stort et område netop dette sted modtager vand. Det samlede område, som stedet modtager vand fra, kaldes for opland. Generelt kan man sige, at lavtliggende punkter har et stort opland, mens højtliggende stedder har et lille opland. Vandløb har et større opland end tørre områder med samme jordbund og nedbørsforhold.

Medmindre stedet er et lokalt lavpunkt i landskabet, vil vandet straks søge videre til et tilgrænsende sted, der ligger en anelse lavere. Dette tilgrænsende steds opland omfatter dermed det første steds opland, men muligvis også oplandet fra andre tilgrænsende steder – altså vil vandet på sin vej ned passere steder, med et gradvist større opland. Vandets vej nedefter kaldes for strømningsvejen.

En strømningsvej er ikke det samme som et vandløb. Tænk på vandet, der løber ned fra terrassen mod græsplænen ved en ordentlig regnbyge – hvis terrassen er anlagt rigtigt, er det jo ikke et vandløb. Men det er en strømningsvej. En stor del af vandet fra terrassen vil blive absorberet i græsplænen, men noget af vandet vil søge videre til vejen. Og medmindre det løber ned i kloakristen langs vejen, fortsætter det yderligere nedefter. Før eller siden vil noget af vandet nå til et sted, hvor oplandet er tilpas stort, og jordbunden tilpas mættet, så der bliver tale om et decideret vandløb.

En strømningsvej er på en måde det modsatte2) af et vandskel. Vandskellet er en sekvens af tilstødende punkter i landskabet, som vandet søger væk fra. Strømningsvejene er de punkter i landskabet, der modtager vandet.

Kortet foroven viser de strømningsveje omkring Hettings Mose og Ganløse Eged, der har et opland af en vis størrelse.

  • Lyserød (på bondemandens mark) – opland på 5-10 hektar
  • Pink (det første stykke af vandløbet ved Hettings Mose, før vandet når skovbrynet) – opland på 11-100 hektar
  • Blommefarvet (som i Hettings Mose mellem de to skovarealer) – opland på 101-500 hektar
  • Violet (som i Damvad Å på vestsiden af Ganløse Eged) – opland på 5-10 km2
  • Osv.

Med undtagelse af de mindste (lyserøde) strømningsveje på kortet, falder strømningsvejene sammen med de vandløb vi kender. Jo, medmindre vi mennesker har grebet ind, f.eks. ved at udrette vandløb3). Hvis vi sammenligner strømningsvejene med forløbet på Damvad Å, som indtegnet på FOT-kortet kunne man godt få indtryk af, at åens forløb er blevet rettet en del. I Hettings Mose følger vandløbet skovbrynet, men det gør strømningsvejen ikke. I perioder med megen nedbør kan man forvente, at der opstår et midlertidigt vandløb, der følger strømningsvejen.

Længere mod syd (den del af Damvad Å, der ikke er indtegnet i OpenStreetMap) ser åens forløb markant anderledes ud end strømningsvejen. Dette eksempel viser, hvorfor det ikke er en god ide at bruge strømningsvejene til at supplere OpenStreetMap – virkelighedens vandløb kan se markant anderledes ud som konsekvens af menneskets trang til at kontrollere vandet. Men selvfølgelig kan strømningsvejene bruges til at få et fingerpeg om hvor et manglende vandløbsstykke befinder sig. Så må man supplere med oplysninger fra andre kilder, eller tage på feltarbejde.

Og det er så det vi skal ved lejlighed, Hr. Dalsberg og jeg. På ekspedition til Damvad Å for at kortlægge det manglende stykke til OpenStreetMap. Vi tror, at vandløbsstykket skal findes et sted mellem den mørkviolette strømningsvej og den lyseblå kurve på baggrundskortet.

Peter Pedal og papirsskibene

Som en lille parentes til slut lader vi et øjeblik, som om strømningsvejene er identiske med vandløb. I store træk er det alligevel ikke helt forkert. Hvad sker der, hvis vi som Peter Pedal folder et skib af avispapir, og sætter det ud i vandløbet ved Hettings Mose? Det sejler i retningen af de sorte pile på de næste tre kort.

opland3b
Vandet løber fra Hettings Mose til Damvad Å, der fører vandet forbi Ganløse.
opland4b
Syd for Ganløse (og vest for Knardrup) munder Damvad Å ud i Værebro Å.
opland6b
Værebro Å svinger vest på syd om Stenløse og Ølstykke, og når Roskilde Fjord nord for Frederikssund. Den røde kurve i det nordøstlige hjørne er et forsøg på at indtegne hovedvandskellet.

Og dermed sluttede turen for denne gang

Således fik jeg, ved at specificere strømningsretningen på åen i Hettings Mose, ydet endnu et lillebitte bidrag til OpenStreetMap. For nogen synes dette måske ligegyldigt, men det er med OpenStreetMap som med strømningsvejene på Ganløse-egnen:

Mange bække små gør en stor Å

Dette indlæg gør brug af frie grunddata fra Geodatastyrelsen. Læs mere om brugervilkårene på Geodatastyrelsens vilkår for brug af frie data.

Alle fotografier ved dette indlæg er taget af Skakkerlakken.

Fodnoter

1) Den korte forklaring på sammenhængen er, at det var en fordel at gå der, hvor undergrunden var tørt – og det er tilfældet i vandskel, så dér opstod færdselsårer. Gravhøje har altid været forbundet med prestige, og man ønskede, at så mange mennesker som muligt, fik øje på de gravhøje, der blev opført. Det var derfor oplagt, at placere disse ved vejene. Mange af de gamle veje findes ikke længere, men det gør gravhøjene til gengæld. Og vi ved også, hvor vandskellene nogenlunde befinder sig. Ud fra disse to elementer kan man så rekonstruere det tredje element – de historiske vejstrækninger.
2) Dette skal íkke forstås som i det matematiske begreb komplementærmængde. Nogle læsere kan måske fornemme, at jeg har forsøgt at undgå at blive alt for teknisk i mine definitioner. Jeg giver gerne køb på noget præcision til fordel for, at alle kan følge med. Men for at berolige den nidkære læser: det er korrekt, at et punkt både kan ligge i et vandskel óg på en strømningsvej på samme tid. For eksempel vil hovedvandskellets højeste punkt være del af oplandet for punktet lige ved siden af, der ligger lidt lavere. Dette lidt lavere punkt ligger dermed på en strømningsvej.
3) Det kan have uheldige konsekvenser at gribe ind i de naturlige strømningsveje. “Optimering” med hensyn til landbrug, bebyggelse og infrastruktur kan være besnærende, men hvis kapaciteten af de kunstige foranstaltninger overskrides af store vandmængder, vil vandet søge hen til de naturlige strømningsveje. I denne artikel på dr.dk nævnes oversvømmelsen i 2002 af Karlin-kvarteret i Prag som eksempel på, at vandet i floden Moldau under pres af store mængder regn og smeltevand søgte tilbage til sin naturlige strømningsvej.

Reklamer

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s