Begivenhed · Skak

A Damsel in Distress

Nej, det er ikke GM Jonny Hector, der er den nødstedte ungmø. Til gengæld har han ført en dronning i fordærv! Mens alverdens skakentusiaster snubler over hinanden for at twittere om GM Evgeny Tomashevskys spektakulære slutspil fra FIDE Grand Prix’et i Tbilisi skulle man næsten glemme, at det har været Bundesligaweekend. Vi skal lige se Hectors parti mod IM Julian Jorczik.

Bundesligaen tiltrækker mange af verdens bedste skakspillere. Jeg downloadede ugens TWIC i går, og den indeholder 128 partier fra Bundesligaen bare denne weekend, med et Elo-snit på den rigtige side af 2500! Jeg behøver vist ikke fortælle, at der er mange interessante partier iblandt.

Følgende stilling er altså fra partiet Jorczik-Hector i matchen FC Bayern München – SK Turm Emsdetten. (Og ja, FC Bayern München er den sportsklub, der bl.a. omfatter det berømte fodboldhold!)

JorczikHector1
Jorczik-Hector, sort i trækket.

I denne stilling spiller Jonny det typiske Hector-træk 13…Ta8-d8!? Ifølge min base med 6 mio. partier er dette en TN. Der er ingen tvivl om, at tårnet står godt i d-linien, men til gengæld står bonde a7 nu i slag. Tør hvid nappe den? Ja han gør! 14.Dd5xa7. Nu bliver den hvide dronning kørt rund i manegen med 14…Le7-c5 15.Da7-a5 b7-b6 16.Da5-a6 Sd7-b8 17.Da6-a8.

JorczikHector2
Hvid har lige spillet 17.Da6-a8. Sort i trækket.

I denne stilling kan sort opnå trækgentagelse ved 17…Sb8-d7 18.Da8-a6 Sd7-b8, men Hector havde appetit på mere! 17…0-0!? truer 18…Sb8-d7 19.Da8-a6 Td8-a8 med damefangst.  18.Sc4xe5? Hvids bedste træk i stillingen er 18.a4-a5 med ideen 18…Sb8-d7 19.a5xb6 Td8xa8 20.b6xc7 Se5xc4 21.Ta1xa8 Tf8xa8 22.Lg2xc6. Hvid har ryddet sorts bønder på dronningefløjen og står til gevinst. Måske kunne hvid ikke lide 19…Sd7xb6, med angreb på både dronning og springer, men efter 20.Da8-a5! kan sort hverken slå med den ene eller den anden springer på c4. 18…f6xe5 19.Lf4-g5 Td8-d7

JorczikHector3
Sort har lige spillet 19…Td8-d7. Hvid i trækket.

Nu har sort en ny trussel i stillingen, nemlig  20…Dc7-c8 efterfulgt af 21…Td7-a7. Igen burde a-bonden ile dronningen til hjælp med 20.a4-a5, men har man forkastet trækket én gang… Efter 20.a4-a5 kan der komme 20…b6-b5 (fornyr truslen) 21.Lg5-e3 Dc7-d6 22.Tf1-d1 Lc5-d4 23.a5-a6 Dd6-c5 (nu truer …Td7-a7) 24.a6-a7 og bonden kommer lige i tide!

I stedet for 20.a4-a5 spillede hvid 20.Ta1-d1? og efter 20…Td7xd1 21.Sxd1 (hvid skal dække f2 med tårnet) kom det spektakulære 21…Lf5-c8!!

JorczikHector4
Stillingen efter 21…Lf5-c8. Hvid i trækket.

Nu er hvids dronning for alvor i problemer. Sorts plan er nu …Lc8-b7, …Sb8-a6 og …b6-b5. Bemærk at 22.a4-a5 ikke længere løser hvids problemer, da sort nu kan slå bonden uden at hvid kan slå tilbage. Hvid savner sit tårn på a1!

22.Sd1-c3? Hvid har ikke gennemskuet sorts plan. Det var afgørende at sætte løberen på c5 under pres, da denne i sidste ende skal indfange den hvide dronning. Efter 22.Lg5-e3 Lc8-b7 23.Da8-a7 Sb8-a6 når hvid at eliminere løberen i tide. Både 24.Le3xc5 Sa6xc5 25.a4-a5 Tf8-a8 26.Da7xb6 og 24…b6xc5 25.a4-a5 Tf8-b8 (Sort kan ikke slå på a5 da det ville efterlade løberen på b7 i slag.) 26.Da7-b6 fører nu til et slutspil, hvor hvid har fordel, om end sort måske kan holde det.

JorczikHector5
Stillingen efter 22.Lg5-e3 Lc8-b7 23.Da8-a7 Sb8-d7 24.Le3xc5 Tf8-a8 25.Lc5-d6 Dc7-c8 26.Da7xa8 Dc8xa8

 

Sort kan i stedet besvare 23.Lg5-e3 med 23…Sb8-d7 og trussel …Tf8-a8. Efter 24.Le3xc5 Tf8-a8 25.Lc5-d6! Dc7-c8 26.Da7xa8 Dc8xa8 har vi en ubalanceret stilling, hvor hvid har en bonde, en løber og et tårn for dronningen. Hvids løberpar giver hvid måske en lille praktisk fordel.

 

Spillet fortsatte 22…Lc8-b7 23.Da7-a6 Sb8-a6.

JorczikHector6
Stillingen efter 23…Sb8-a6. Hvid i trækket.

Nu truer både …b6-b5 og …Tf8-a8.

Hvid prøvede 24.Tf1-d1 i håb om, at sort ville vælge forkert. Nu dur 24…Tf8-a8 ikke på grund af 25.Td1-d8+! Ta8xd8 26.Lg5xd8 Dc7-c8 (26…Dc7xd8 27.Da7xb7 og nu falder bonde c6; 26…Dc7-b8 27.Da7xb8 Sa6xb8 og sort har en bonde mindre i slutspillet, hvor hvid ovenikøbet har de bedste brikker.) 27.Ld8xb6.

Hector rystede dog ikke på hånden og spillede 24…b6-b5, og efter 25.Lg5-d8 Lc5xa7 26.Ld8xc7 La7xf2+? (Bedre var 26…Sa6xc7 direkte.) 27.Kg1-h1 Sa6xc7 havde sort vundet en officer, om end hvid kunne have sprællet lidt med 28.a4xb5 pga. bindingen på den lange diagonal. Efter 26…Sa6xc7 27.a4xb5 havde sort rådet over 27…Tf8xf2.

JorczikHector7
Stillingen efter 27…Sa6xc7. Hvid i trækket.

I stedet skete der 28.Td1-d7? Lf2-b6 29.a4xb5 Lb7-c8 med tempo på tårnet. 30.Td7-d6 Lb6-c5 opgivet.

JorczikHector8
Slutstillingen. Hvid i trækket.

Hvis du har fulgt med så længe, skal du ikke snydes for den sidste taktiske detalje. Hvid kan ikke slå på c6, idet tårnet er bundet efter 31.Td6xc6 Lc8-b7. F.eks. 32.Tc6xc5?? Tf8-f1 mat!

Næste Bundesligaweekend finder sted 14.-15. marts 2015 og partierne kan følges live på bundesliga.liveschach.net.

Se også Colin Crouch’s blog om Tomashevskys slutspil: BBN v RPPPP, Tomashevsky

Advertisements

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s