Data · Friluft · Open Source

Open source vandretur

Hr. Dalsberg og jeg har haft vandrestøvlerne på i går. Turen bød på morænelandskab, mudrede stier, bladløse træer og årets første fuglefløjt. Derhjemme fortsatte turen på World Wide Web, hvor Skakkerlakken fik øje på OpenStreetMap-projektet og lærte nyt om open source, ophavsret og den offentlige digitaliseringsstrategi. Både den fysiske og den virtuelle vandring skal nu deles med læseren.

Illustrationen til dette indlæg er opbygget af nogle kortfragmenter, hvorpå jeg har tegnet vores vandretur ved hjælp af gode gamle Paint. (Ja, jeg kunne have brugt min mobiltelefon til at GPS-tracke vores tur, og så kunne jeg have lagt gpx-filen ind på kortet på én gang. Men ideen til dette indlæg opstod undervejs, så jeg fik ikke tracket.) Tallene på kortet hører sammen med nogle af de billeder, jeg fik taget på turen. Billederne viser jeg senere, nu skal det først handle om kortet. Det er nemlig ikke nogen selvfølge, at jeg kan bruge et geografisk kort på min blog uden at forbryde mig mod ophavsretten.

Kortdata og ophavsret

De fleste kortdata som vi kender dem, f.eks. fra GPS-værktøjer eller tjenester som KRAK og Google Maps, er ophavsretsligt beskyttede. Det er der gode grunde til, da det er et omfangsrigt arbejde at tegne og vedligeholde kort. Desuden kræver det avancerede tekniske kompetencer at oversætte analoge kort til digitale enheder, så man kan beregne den korteste rute fra A til B, registrere dagens løbetur osv.

Men når det nu er sagt, er der også store ulemper forbundet med, når kortdata ikke er frit tilgængelige for alle. Historisk set har kommunerne haft glimrende kortdata til rådighed via Kort og Matrikelstyrelsen (som i øvrigt hedder Geodatastyrelsen nu til dags), men været hæmmet i at kunne dele disse kortdata med deres borgere og samarbejdspartnere, idet kommuner ikke må konkurrere med private virksomheder (hvilket de i så fald ville gøre ved at stille kortdata gratis til rådighed). Dyre kortdata begrænser også iværksætteres virkelyst, hvilket sikkert er udmærket for de kortudbydere, der har det fint med at have markedet for sig selv, men det er en ulempe for forbrugeren og for økonomien generelt.

OpenStreetMap eller Google Maps

OpenStreetMap er et projekt i bedste open source tradition, der bestræber sig på at gøre kortdata frit tilgængeligt for alle. Skakkerlakken er vild med hele tankegangen bag open source, så derfor skal læseren nu udsættes for lidt propaganda. OpenStreetMap-projektet går ud på at bygge et verdenskort fra bunden ved hjælp af frivillige bidragsydere. Og bidragsydere – det kan alle være. Alle kan oprette sig som bruger af OpenStreetMap, tilføje eller forbedre dele af verdenskortet. Og alle kan gå ind på OpenStreetMap og hente en bid af verdenskortet, og bruge det kvit og frit.

Imidlertid sikrer den offentlige digitaliseringsstrategi, at en lang række registre, herunder kortdata, er blevet frit tilgængelige for alle, til både kommercielle og ikke-kommercielle formål. Dermed har OpenStreetMap fået nogle meget detaljerede kortdata til rådighed over vores lille andedam, og vi kan alle gå ind og bruge disse data som vi lyster.

Og skulle det så være noget særligt? Svaret er både ja og nej. Set fra forbrugerens side minder OpenStreetMap meget om Google Maps. Søger man på et sted i Danmark, toner der luftbilleder frem, som man kan zoome ind på. Man kan selv markere steder på kortet og beskrive hvad det er (“her bor jeg”) og man kan se, hvad andre har markeret. Faktisk er OpenStreetMap lidt kedeligt sammenlignet med Google Maps, for man kan ikke lægge sine hjemmeknipsede billeder ind!

Til gengæld har man meget større frihed til at bruge kortbilleder og kortdata fra OpenStreetMap som man vil, så længe man oplyser, at disse billeder og data stammer fra OpenStreetMap og dens bidragsydere. Tilsvarende materiale fra Google Maps er underlagt strenge begrænsninger fra enten selve Google Maps eller nogle af de store kortfirmaer, som Google samarbejder med. Det lokale pizzeria må gerne udpege sig selv på OpenStreetMap og printe kortet ud på den husstandsomdelte menu, og det er helt lovligt og ganske gratis. Det samme kan man vist ikke sige om et kort fra Google Maps. Så vidt jeg kan forstå fra Google Maps’ brugervilkår, må jeg end ikke vise et lille kortudsnit her på min blog, uden at have fået eksplicit tilladelse af Google.

En anden ting jeg rigtig godt kan lide ved at bruge OpenStreetMap er, at jeg ved at tilføje oplysninger på kortet bidrager til et fælles gode. Jeg deler min viden (og det gør jeg, for det er altså lidt sjovt at sætte sine hundepoteaftryk rundt omkring) til andres fri afbenyttelse, og når nu andre gør det samme, får jeg deres viden igen. Og ikke mindst: jeg må bruge alles afleverede guldkorn lige som det passer mig!

Jeg kan også dele min viden på Google Maps, ligesom der er andre, der gør det samme, men… jeg kan kun få lov til at nyde vores fælles viden på min egen lille skærm, medmindre jeg er villig til at hive tegnebogen op af lommen. Jeg har ikke noget imod, at man skal betale for en ydelse. Der er bare det ved det, at det får lysten til og glæden ved selv at bidrage til at forbedre produktet forsvinder ved samme handling.

Vores vandretur… på kort!

Og så skal jeg fluks dele et OpenStreetMap med jer allesammen:

vandretur 4
Kartografi licenceret som CC-BY-SA; (c) OpenStreetMap-bidragsydere.

Hr. Dalsberg og jeg gik en lille tur på ca. 3 km. i det skønne område ved Hettings Mose (det er vådområdet midt på mit lille kort). For at læseren har en chance for at vide, hvor vi er henne i verden, kan jeg afsløre at den blå plet til højre for Lyngevej er Bastrup Sø.  Hettings Mose ligger i en lavning mellem skovområderne Krogenlund (nord) og Ganløse Egede (syd). Området er meget kuperet som følge af den seneste istid, hvor ismasserne lå 3 km højt over Nordsjælland. Erosion forårsaget af smeltevandet og det store pres fra isen på undergrunden har sat sit præg på området.

Vi parkerede bilen ved den sti, der hedder “Småsøerne”. Den møder Lyngevej ved nr. 101. Herfra gik vi langs skovbrynet og nogle åbne marker. Her kan man virkelig se, hvordan landskabet bølger. Ved gården (gemt mellem træerne) laver landskabet et ordentligt hak.

hettingmose 21
Billede 1: Et hak i landskabet.
hettingmose 1
Billede 2: Køresporet, der kaldes for Småsøerne.

Vi drejede til højre ad en mudret sti, som et skilt fejlagtigt indikerer som Cykelrute nr. 2. (Cykelrute nr. 2 fører fra Buresø langs Småsøerne og igennem Ganløse Egede til Lyngevej.)

hettingmose 20
Billede 3: Denne sti skal man íkke ind på, hvis man kører Cykelrute nr. 2.

Stien drejer ind mod Krogenlund, og her blev det tydeligt, at dette nok ikke var Cykelrute nr. 2. Vi kom forbi en veritabel birketræsmassakre, måske efter stormvejret i fjor. Man kunne tydeligt se, hvordan birketræer sender deres rødder til alle sider i overfladen af jordbunden, der hvor træerne havde lagt sig ned.

hettingmose 17
Billede 4A: Birketræerne har lagt sig ned under en storm.
hettingmose 19
Billede 4B: Hr. Dalsberg på toppen af et kæmpestort rodnet.
hettingmose 18
Billede 4C: Under de døde rødder er der opstået permanente vandpytter, hvori nyt liv opstår.

Turen fortsatte ad en bred sti mellem nogle meget høje træer. Vi gætter det er bøg, men vi er nu ikke de store botanister, Hr. Dalsberg og jeg. Træerne var sjove at se på, da stammerne var helt uden forgreninger de første 10 meter. Nogle af træerne havde grønne “strømper” på, som man kan se her.

hettingmose 13
Billede 5: Et træ med grønne strømper.

Lidt senere opdagede vi et træskur i krattet. Ved nærmere eftersyn viste dette sig at være Bent’s Country Club. Det må stå hen i det uvisse, om man kan spille golf i Hettings Mose, vi tænker det er meget rough og knapt så meget fairway. Skuret bliver nok snarere brugt som læskur af de dyr, der græsser i området. Hettings Mose viste sig da også at være en “tør” mose, i hvert fald lige i øjeblikket. En knoldet græsmark med trådhegn rundom, der var åbent ind til Bent’s Country Club.

hettingmose 15
Billede 6A: Bent’s Country Club.

 

hettingmose 16
Billede 6B: Bents par-3 bane, som også kaldes for Hettings Mose.

 

Vi greb chancen for at krydse Hettings Mose tværs over Bents par-3-bane. Heldigvis var trådhegnet på den anden side ikke særlig højt så også Fru Dalsberg kunne komme over uden problemer. Ankommet på sydsiden tog vi den lille sti ind i Ganløse Egede, hvor vi stødte på en hyggelig spejderhytte med kig over mosedalen, der strækker sig til udkanten af Buresø.

hettingmose 14
Billede 7A: Hytten Egelund.
hettingmose 22
Billede 7B: Udsigt over Hettings Mose fra spejderhytten.
hettingmose 11
Billede 7C: Stengærde på nordsiden af Ganløse Egede.

 

Skoven på sydsiden af mosen har et helt anderledes udtryk end på nordsiden. Mange tynde træstamme tæt på hinanden. Manglen på blade resulterede i et underligt smukt lys.

hettingmose 10
Billede 8A: Stien fra spejderhytten mod øst.

 

hettingmose 9
Billede 8B: Tæt beplantning og smukt vinterlys.

 

Lidt grøn bevoksning var der nu alligevel også.

hettingmose 6
Billede 9A: Potpourri af mosser.

 

hettingmose 8
Billede 9B: Naturens skraldemænd på arbejde.

 

hettingmose 12
Billede 9C: To slags rådsvampe i diverse stadier – på samme træstub. Til højre og venstre er det broget læderporesvamp, tror jeg nok. Den øverst i midten ved jeg (endnu) ikke hvad er.

 

hettingmose 4
Billede 9D: På hollandsk kaldes disse tøndersvampe meget poetisk for “alfebænk”.

 

hettingmose 7
Billede 10: Beplantningen skiftede lige pludseligt til birketræer, og det var som lyset skiftede med.

Vi stødte på en træstub, der kunne have ageret model for nogle af de vanvittige landskaber à la Game of Thrones. Man kan lige forestille sig et eventyrslot på toppen.

hettingmose 3
Billede 11: Eventyrligt træstub-landskab. Klik på “Like” hvis du ser slottet.
hettingmose 2
Billede 12: Kig over Småsøerne mod øst.

Så skønt er der altså, der hvor vi bor, og takket være OpenStreetMap er turen nu open source. Kan bruges af alle. Bare du husker at nævne Skakkerlakken!

 

Efterskrift: Jeg blev nysgerrig efter navnet på den bæk, der løber langs Hettings Mose. Bækken er ikke navngivet i OpenStreetMaps. Navnet har jeg ikke fundet endnu. Til gengæld faldt jeg over en interessant tråd på www.fugleognatur.dk, hvor det diskuteres, hvorvidt Mølleåen udspringer i Hettings Mose (flere deltagere i diskussionen mener JA), og hvordan det kan være, at vandet strømmer fra den lavereliggende Hettings Mose hen til Bastrup Sø, der ligger lidt højere! En af deltagerne gør rede for, at der i den østlige del af Smasøerne er et punkt (ved vandskellet), der er højere end Bastrup Sø, og at Mølleåen udspringer dér. Men betyder det så, at bækken strømmer østpå på den ene side af vandskellet, og vestpå på den anden side? Jeg må vist tilbage til Hettings Mose snart!

Reklamer

One thought on “Open source vandretur

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s