Begivenhed · Skak · TV

Live Chess Galore

Vi danske skakspillere er i øjeblikket et forkælet folkefærd. Ikke færre end tre store turneringer er i gang på dansk jord, allesammen med livedækning på nettet. Der er Chess Houses GM- og IM-normturnering i Århus, Senior DM i Randers og Brønshøj Lang Weekend. Og som om det ikke er nok, kan vi også følge med i Grenke Chess Classic, hvor otte spillere fra den absolutte verdenstop tordner sammen i en alle-mod-alle-turnering.

Grenke Chess Classic dækkes på fornemmeste vis af norsk TV2 på http://www.tv2.no/sport/sjakk/livesenter/. Hver eneste runde sidder stormesteren Jon Ludvig Hammer og multitalentet Hans Olav Lahlum klar i studiet og leder seerne på jordnær og humoristisk vis igennem dagens runde, selvsagt med stor fokus på nationalhelten Magnus Carlsens parti.

Samtidig kan man høre GM Nigel Short og GM Jan Gustafsson kloge sig på partierne (og ikke kun Carlsens) på www.chess24.com. Sidstnævnte sted kommer spillerne ind i studiet efter deres partier og analyserer med studieværterne. Det er næsten ærgerligt, at man ikke kan følge begge live-sendinger samtidigt (medmindre man er en haj til auditiv multitasking, selvfølgelig).

Carlsen møder franskmanden Etienne Bacrot i turneringens sidste runde i dag, og kan vinde turneringen. Dertil skal han dog have lidt hjælp fra sin nærmeste konkurrenter, heriblandt tyskeren Arkadij Naiditsch, der påbegynder sidste runde med samme antal point. Naiditsch slog Carlsen tidligere i turneringen, men det har ingen betydning i dag. Skulle flere spillere slutte på en delt førsteplads, bliver der spillet en playoff om turneringssejren.

Brønshøj Lang Weekend slutter også i aften, og her holder IM Nikolaj Mikkelsen i øjeblikket på de bedste kort. Vinder han turneringen, bliver han også udnævnt Københavnsmester 2015, idet han er medlem af Philidor. Sjette runde er endnu ikke slut, men takket været livedækningen, kan vi snuppe en dugfrisk matkombination med fra denne runde.

stilldiagram AndersenHaarmark
Viktor Haarmark Nielsen – Søren Mikkel Andersen. Sort i trækket. Hvid har lige spillet 22.Sf1-e3.

Sort har godt gang i kongeangrebet. Hvid har lige spillet 22.Sf1-e3 i håb om at bytte nogle officerer. At bytte en brik, der ikke deltager i forsvaret (den hvide springer) for en angrebsbrik (sorts springer på c4 eller sorts løber på d5) er en fornuftig strategi. Her baner afbytningen dog vejen for en smart taktisk vending: 22…Sc4xe3 23.Lc1xe3 (23.De2xe3 gør hverken fra eller til) 23… Ld5xa2+ 24.Kb1xa2 Sa4-c3+ 25.b2xc3 Dc7-a5+ 26.Ka2-b1 b4xc3. Opgivet, da hvid ikke kan forsvare sig mod …Tc8-b8+ med efterfølgende …Da5-a3 mat. Hvid kunne have spillet 24.Kb1-c1 i håb om at kunne sprælle lidt, men så er hvid en bonde ned uden kompensation, og sorts angreb fortsætter ufortrødent.

Syvende og sidste runde i Brønshøj Lang Weekend starter i dag kl. 16, og kan følges live på http://www.liveskak.dk/2015/BSF-langweekend/. Turneringstabellen opdateres løbende på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=22421.

Chess House har gang i to normturneringer (10-mandsgrupper, alle-mod-alle), hvor fjerde runde sættes i gang i dag kl. 16. GM-gruppen samt nogle få partier fra IM-gruppen kan følges live på http://www.liveskak.dk/2015/chesshouse/gm2015/live/. Turneringstabellen findes på http://chesshouse.dk/gm-2015/gm-2015-index.htm. I GM-gruppen har ratingfavoritten IM Alexander Donchenko været nådesløs indtil videre med 3/3. IM Jens Ove Fries Nielsen er flyvende i IM-gruppen, ligeledes med 3/3.

Senior DM har færdigspillet 3. runde tidligere i dag, her kan man følge med igen i morgen kl. 11, på http://www.liveskak.dk/2015/senior_dm/live/. Der spilles i to aldersklasser. GM Jørn Sloth fører klassen 65+ med 3/3, mens Per Stentebjerg-Hansen fører ballet i den relativt nye klasse 50+ med 2,5/3. Links til tabellerne findes på www.skak.dk.

Advertisements

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s