Design · Hækling · Kreativitet · Opskrift · Teknik

Fra hue til vanter

Click here to download the popcorn mitten pattern (ENGLISH): Popcorn mittens by Sandra de Blécourt v3.1

Skakkerlakken har begået sit første hækleopskrift: et par lune vanter med popcornmønster!

Trofaste læsere husker sikkert mit indlæg om Multifarvet uldgarn fra Netto, hvor en hæklet hue i blå-grønne farver blev vist frem. Huen er blevet min faste ledsager på det seneste, men jeg manglede et par vanter i det samme garn. Efter at have ledt forgæves efter en tilfredsstillende opskrift på Ravelry var der kun én udvej: jeg måtte selv designe det, jeg ville have.

Nu, en måneds tid og 5 hæklede vanter senere, er jeg i mål! Opskriften er her: Popcorn mittens by Sandra de Blécourt v3.1, og fingrene holdes varme i dette skønne par:

vanter04
Mine dejlige nye popcorn-vanter
vanter03
Og dette er huen, som vanterne danner sæt med.

Her på bloggen kunne jeg selvfølgelig nøjes med at prale med de nye vanter, men jeg synes det er sjovere at fortælle lidt om designprocessen.  Det var faktisk ikke så svært at nå frem til en god pasform, som jeg troede inden jeg gik i gang. Popcornmønsteret viste sig at give en god ramme at arbejde ud fra, og ellers var den primære ingrediens TÅLMODIGHED. Hver gang jeg bare var den mindste smule utilfreds, trævlede jeg op og gjorde om. Resultatet er det hele værd! Jeg kan kun opfordre andre til at slippe den indre designer løs!

1. Ad omveje

Ja, jeg blev nødt til at starte forfra en håndfuld gange. Den første vante var alt for bred og kunne have passet en skovhugger. Nå ja, i hvert fald kunne min mand passe den uden problemer. Senere mødte jeg nogen til strikkecafé, der så en fordel i at kunne have et par vanter únder sine vanter. Så kunne man have et par for varmen og et par til at stoppe blæsten. Men jeg cykler næsten ikke p.t. Jeg ville bare have et velsiddende par lune vanter!

I det andet forsøg fjernede jeg en popcornrække på hver side. Det var allerede meget bedre, så jeg strikkede en vante til, så jeg havde et par. Men efter noget tid begyndte det at ærgre mig, at skaftet ikke sluttede tæt om håndleddet.

Så regnede jeg mig frem til, at skaftet ville blive strammere, hvis jeg hæklede en række stangmasker og en række fastmasker i stedet for 4 rækker fastmasker. (En række stangmasker svarer vel til 2 rækker fastmasker.) Og det kunne jeg opnå, ved at hækle korte rækker, så skaftet kun skulle hækles på 2 ud af 4 rækker. Ulempen ved at have så stramt et skaft er, at man næsten ikke kan få hånden ned i vanten de første par gange. Men arbejdet vil give sig lidt, og jeg har mit tætte skaft!

vanter08
Tre generationer vanter, med den endelige version længst til højre.

Som man kan se på billedet, måler de tre “generationer” vanter nogenlunde det samme i højden, ca. 24-25 cm. Den første vante er 9 cm bredt ved skaftet og 11 cm lige over tommeltotten. Den midterste vante er 7 cm bredt ved skaftet og næsten 9 cm lige over tommeltotten. Den endelige version måler 6 cm ved skaftet.

2. Popcornmønsteret 

Dette mønster i stangmasker og fastmasker løber frem og tilbage over 6 masker og 4 baner. De første 3 baner er fastmasker, og den fjerde bane veksler mellem 5 stangmasker og en popcornmaske. Alle masker er hæklet i bageste led, hvorved der opstår riller. Hvordan mønsteret skal hækles, er beskrevet i opskriften. I Nettos multifarvede uldgarn og med hæklenår nr. 5 fylder et mønstersegment 32 mm i hækleretningen og 25 mm på tværs.

vanter06

Jeg kan ikke forestille mig, at det er rart med popcornmasker på håndfladen, så jeg besluttede mig for kun at hækle popcorn på vanternes øvre side. På undersiden ville jeg hækle en stangmaske alle steder hvor der ville have været en popcornmaske. Ud fra popcornhuen vurderede jeg, at jeg ville få brug for 4 gentagelser af popcornmønsteret i håndens bredde. Som beskrevet i afsnit “1. Ad omveje” viste det sig. at jeg skulle have nøjedes med 3 gentagelser – det er her tålmodigheden kom ind i billedet for første gang!

3. Arbejdsmodel

Huen er hæklet op-og-ned, og derfor ville jeg også hækle mine vanter op-og-ned. Det har nok været medvirkende til, at jeg ikke har kunnet finde en eksisterende opskrift. Stort set alle vanteopskrifter arbejder “rundt” (på engelsk: “worked in-the-round”) – man hækler et rør med nogle udtagninger og indtagninger for pasformens skyld, og man levner et hul til tommelfingeren. På dette hul hækler man til slut en tommeltot.

Jeg fandt dog en basisopskrift i fastmasker og kædemasker, hvor der hækles op-og-ned: Cathy’s Crochet Mittens ved Cathy Mangaudis. I det pågældende design hækler man fra håndled til fingerspids og til håndleddet på den anden side, inden man vender om. Når man på den måde har hæklet hen over fingerspidserne, gør man det samme med tommelfingeren. Adskillelsen mellem hånd og tommelfinger klares med løsmasker. Til sidst har man hele vanten “i planet” (på engelsk lyder det bedre: “worked flat”). Denne opskrift har jeg brugt som reference – hvor mange masker skal der til fra håndled til fingerspids? (Cathy bruger 89 masker fra håndled til håndled. Vi skal bruge ca. det halve.) Fra hånd til toppen af tommelfingeren? (Cathy hækler 19 løsmasker til tommeltotten, det er både “op” og “ned”.)

I mit eget design har jeg brugt en tredje metode. Jeg hækler først oversiden fra lillefinger til tommelfinger i lodrette rækker, og så hækler jeg undersiden fra tommelfinger til lillefinger. Tommeltotten lukkes undervejs, og til sidst lukkes sidesøm og top.  På den måde havde jeg bedre kontrol i forhold til at forme tommeltotten – det element ved vanterne jeg var mest nervøs for. Jeg fandt ud af, at jeg ville dele op mellem tommeltotten og resten af hånden lidt tidligere end i Cathy Mangaudis’ opskrift, og så til gengæld gøre den lidt større i højden. Jeg starter tommeltotten med en løsmaskekæde på 13 masker, mens Cathy bruger 19 masker til både “op” og “ned”, svarende til 9-10 masker i højden.

4. Pasform

Men huens design (Allen Williams’ Bumpy Popcorn Crochet hat) var ikke blot medbestemmende for, hvilken arbejdsmodel jeg skulle bruge til vanterne. Jeg brugte huen også som inspirationskilde til hvordan skaftet omkring håndleddet skulle se ud, og hvordan jeg kunne forme vanterne i toppen. Huens design benytter sig af korte rækker i toppen, ved at de sidste 5 masker på rækken springes over på 2 af de 3 fastmaskerækker. Jeg formede vanterne på samme måde, dog forkortede jeg rækkerne kun med 3 masker i toppen.

Huens kant har samme vidde som resten af huen, og den bukkes om. Men jeg kan ikke lide omslag på vanter, så jeg ville gøre skafterne smallere end vanternes “hånd”. Det ville jeg gøre ved at skifte fra stangmasker til fastmasker i handskernes nedre afsnit. Det viste sig senere, at dette ikke var tilstrækkeligt, og skaftet blev for vidt, se også afsnit “1. Ad omveje”. Jeg blev nødt til at skifte taktik, og det blev til korte rækker endnu en gang, hvorved skaftet kom til at bestå af skiftevis en række fastmasker og en række stangmasker.

vanter05
Vantens opbygning sammenlignet med huens.

Billedet viser også, at huens størrelse i højden passer ret godt til hånden. Huen hækles op-og-ned over 45 masker. Husk at Cathy Mangaudis’ vanter hækles over 89 masker fra håndled til håndled. Så jeg besluttede mig for at arbejde med 45 masker, hvoraf de 3 til toppen, 27 til “hånden” og 15 til skaftet (se også illustrationen forneden).

5. Venstre og højre vante

Udfordringen ved at hækle handsker er, at man ikke (som med strømper) bare kan hækle en vante magen til, når man er tilfreds med den første. Arbejdet skal spejlvendes, og medmindre man er i stand til at lade hæklenålen skifte til den anden hånd og arbejde i modsat retning, bliver man nødt til at være lidt inventiv. Det skyldes, at popcornrækken skal hækles fra vrangsiden!

Med popcornrækken som 4. række, kommer man frem til, at arbejdets første række hækles fra retsiden. Husk, at arbejdet begynder ved lillefingeren, og at oversiden hækles først. Da hækles den venstre vantes første række nedefra og op, mens den højre vantes første række hækles oppefra og ned. Med popcornrækken er det lige omvendt. Jeg kom frem til, at popcornmønsterets rækker skulle justeres lidt fra hånd til hånd, for at kabalen kunne gå op.

Vante 3
To versioner af popcornmønstret. Man kan ikke se forskellen i de færdige vanter.

Række 4 (den venstre vante) og række 8 (den højre vante) er popcornrækker. Alle andre numre er korte rækker af fastmasker. Forskellen mellem de to versioner af popcornmønsteret er ret subtil. Det handler for eksempel om, at den venstre vantes første række er kort i toppen, mens den højre vantes første række er kort forneden. Denne forskel ses ikke, når man betragter det færdige arbejde.

6. Korte rækker

Både huen og vanterne benytter sig af korte rækker. I tilfældet af huen følges de korte rækker altid af en “hel” række fastmasker, før der kommer en “hel” popcornrække. Fastmaskerne er små, hvilket gør, at man bare kan hækle videre i den underliggende række, når den korte række er slut. Det kan man ikke, hvis der følger en popcornrække (stangmasker!) efter den korte række. I den venstre vante opstår den situation ved skaftet, mens det i den højre handske sker i toppen. Stangmaskerne er tilstrækkeligt store til, at skiftet fra den ene række til den anden forårsager et synligt hul.

Heldigvis findes der råd for dette: ved slutningen af den korte række hækles der en ekstra kædemaske, hvorefter man vender uden løsmasker og springer kædemasken over. Kædemasken gør, at overgangen fra den ene række til den anden bliver mere blød. Når man kommer retur til det sted, hvor man har indkortet rækken, hækles stangmasken (samme kan også gøres med fastmasken) igennem kædemasken i den underliggende række, og kædemasken fylder det hul, der ellers var kommet. Jeg beskriver dette mere detaljeret i opskriften. Læseren kan også tage et kig på www.lookatwhatimade.net, hvor teknikken beskrives via en række billeder (dog i forbindelse med et projekt, hvor man hækler “rundt”).

For dem, der også strikker, kan det hjælpe at tænke på, hvordan man håndterer vendepinde. (De fleste kender vendepinde fra når man strikker strømpe. Vendepindene bruges til at forme hælen. Vendepinde kan dog også bruges til meget andet.) Vendepinde kan forårsage små huller i arbejdet, men det kan undgås ved at lave et omslag om den næste maske, når man vender arbejdet. Dette omslag kan sammenlignes med kædemasken i slutningen af den korte række i hækling. Når man i strikkearbejdet kommer tilbage til masken med omslaget, skal omslaget og masken strikkes sammen. Omslaget fylder det hul ud, som man ellers ville have fået. På www.garnstudio.com kan man se en video af denne strikketeknik.

Til slut
Jeg håber du er blevet inspireret af dette indlæg. Inspireret til at lave dit eget design. Eller til at hækle et par popcornvanter…

Hvis du sidder og nørkler med min opskrift og har brug for hjælp, så er du velkommen til at kontakte Skakkerlakken. Skriv en kommentar til dette indlæg eller på opskriftssiden på Ravelry, så hører du fra mig!

Reklamer

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s