Mad · Opskrift

Mexicanske pandekager

Skakkerlakken har smovset i fyldte pandekager mexican style. Det er sikkert en tilsnigelse at kalde disse pandekager for mexicanske. Altså bare fordi der er sorte bønner i fyldet!

Denne ret er består af lutter nordiske ingredienser, hvis man ellers ser bort fra de sorte bønner. Og man kunne sikkert udskifte bønnerne med kylling eller oksekød, men det ville være en skam. Bønnefyldet smager fantastisk!

Frijoles refritos
Jeg fandt en opskrift på bønnemos på mexicansk-mad.dk.

Jeg måtte improvisere lidt, da jeg havde kogt bønnerne på forhånd, og havde smidt kogevandet væk.

De sorte bønner sættes i blød aftenen før tilberedning. Brug en stor skål og rigelig vand, da bønnerne suger vandet til sig.

Vandet sies fra og bønnerne koges ved lav varme i rigeligt frisk vand. Vigtigt! Man skal ikke tilsætte salt, for så vil bønnerne forblive hårde i konsistensen! I den opskrift jeg fandt, tilsætter man bagepulver. Det har jeg aldrig prøvet, men det vil jeg gøre næste gang.

Der vil samle sig noget grumset skum på kogevandet, som man fjerner med en ske. Efter ca. 30 minutter (tjek emballagen da det kan variere efter bønnetype) er bønnerne møre med lidt bid i. Sluk for blusset og lad bønnerne stå i kogevandet en halv times tid.

Jeg sauterede 2 hakkede løg i lidt olivenolie (ok, endnu en ikke-nordisk ingrediens). Når løgene er bløde, skal bønnerne og ca. 3,5 dl af kogevandet på panden. Jeg havde kasseret kogevandet og brugte i stedet 3,5 dl vand og en bouillonterning, og udelod saltet. Væsken koges væk ved mellemhøj varme, mens der jævnligt røres og moses med en ske.

Bønnemosen er færdig når væsken er kogt ind og man har en mos med en del halve og hele bønner.

Pandekager
500 gr hvedemel
5 dl mælk
5 dl kærnemælk
2 æg
1,5 tsk bagepulver
0,5 tsk salt
0,5 tsk sukker

Pandekagerne kan sagtens laves uden kærnemælk (man bruger bare en tilsvarende mængde mælk), men efter min mening tilfører kærnemælken lidt tiltrængt syre til de ellers ret tunge pandekager.

Mængderne rækker til, at man ud over de mexicanske pandekager har en stak til Rasmus Klump og vennerne.

De tørre ingredienser blandes godt i en stor skål. Der laves en fordybning i melblandingen, hvor æggene slås ud. Der hældes lidt af mælken ved æggene. Rør rundt i ægge-mælkeblandingen med et piskeris, således at man blander melet i lidt ad gangen. Der skal løbende hældes mælk ved, og derefter kærnemælk.

(Man kan også bare kyle alle våde ingredienser ved melet på én gang, men så får man klumper i dejen!)

Pandekagerne steges på begge sider i lidt smør og/eller olie ved mellemvarme. De skal ikke steges for hårdt, da det så bliver svært at rulle dem sammen om fyldet.

Fyld
200 gr hakket hvidkål
200 gr creme fraiche
1 potion frijoles refritos

Dette rækker til ca. 8 pandekager.

Tag en pandekage og læg fyldet på i en stribe: først et lag bønnemos, så et drys hakket hvidkål og øverst nogle klatter creme fraiche. Mængden af fyld skal ikke overdrives, da pandekagen nu skal rulles sammen om fyldet.

Mexicanske pandekager 01
Fyldet lægges på pandekagen, hvorefter den rulles sammen.

De fyldte pandekager lægges i et ildfast fad, og der drysses revet ost på. Jeg brugte ganske almindelig gouda.

Fadet stilles i ovnen ved 180 grader i 15 minutter.

Serveres med persilledrys.

Skakkerlakken var stopmæt efter 2 fyldte pandekager!

Reklamer

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s