Mad · Madrester · Opskrift

Rødbede-kødboller med perlebyg

Lige inden Nytår improviserede Skakkerlakken nogle kødboller med rødbede, som absolut ikke må gå i glemmebogen. Det gik for alvor op for hende, da hun havde varmet resterne her på årets anden dag. Opskriften kommer her.


Rødbede-kødboller

350 gr. hakket oksekød

1 stor rødbede

1 løg

3 fed hvidløg

1 æg

1 tsk fennikelfrø

1 spsk allehånde

1 tørret chili

Som I kan se, er Skakkerlakken til krydret mad!

Løg og hvidløg hakkes fint, rødbeden rives på rivejernet og chilien smuldres. Ingredienserne røres sammen til fars og smages til med lidt salt og peber. Farsen stilles på køl en halv times tid.

Der formes kødboller (jeg bruger en stor spiseskefuld fars pr. kødbolle). Kødbollerne steges i lidt olie. Jeg plejer at brune kødbollerne og lade dem simre under låg tilsat 2 dl vand eller bouillon, på den måde bliver de ikke tørre.


Kødbollerne blev serveret med perlebyg, en absolut vinderkombination.

Perlebyg med spinat og skalotteløg

2 dl perlebyg

en stor håndfuld spinatblade

1 lille skalotteløg

1 bouillonterning

stor smørklat

Perlebyggen skylles grundigt i lunkent vand. Derefter koges den ca. 20 min. i en stor gryde vand (1,5-2 l). Skylleturen skulle gerne forebygge, at kogevandet skummer. Hvis der alligevel kommer lidt skum, kan man fjerne det med en ske. Når kornene er møre, sier man det resterende kogevand fra.

Mens perlebyggen koger, vaskes spinaten grundigt, og skalotteløget hakkes fint. Bouillonterningen opløses i ½ l  kogende vand.

Bouillon, spinat og skalotteløg røres i den kogte perlebyg lige inden servering. Smørklatten er valgfri.


Restemad

De kræsne unger skulle selvfølgelig ikke nyde noget af den eksotiske mad, så der var en god rest til at kickstarte 2015 med. Den blev varmet på stegepanden tilsat en god sjat hvidvin, som var til overs fra Nytårsaften. Som billedet viser, var det som at sætte en pande nordisk paella til livs.

Velbekomme og godt Nytår!

Advertisements

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s