Jul · Mad · Opskrift

Tre slags julekonfekt

Julekonfekten plejer at være husbondens stolte opgave. Denne Lillejuleaften var han dog ikke i særlig god form, så Skakkerlakken måtte træde til.

Husbonden plejer at have gode erfaringer med Irmas konfektopskrifter. Den slagne vej måtte hellere følges. Det blev til tre slags julekonfekt, og heldigvis kunne de leve nogenlunde op til den sædvanlige standard.

1. Paranødder i nougat
Den bedste konfekt i år.

Opskriften dikterer macadamia-nødder, men de kunne ikke skaffes. Paranødderne viste sig at være et godt substitut. De mindste brugte jeg hele, mens jeg delte de største i to.

Nødderne skal pakkes ind i nougat, og det er et værre klister. Her er Skakkerlakkens hemmelige trick til at få et pænt resultat:

De grimme, uregelmæssige paranødder-i-nougat lægges nogle få stykker ad gangen på et tynd lag kanel i en skål med flad bund (jeg brugte skålen fra køkkenvægten). Skålen rystes let, så nougatkuglerne triller rundt i kanelet. Skulle en kugle sætte sig fast i skålen (eller to kugler mod hinanden) så løsnes den bare med en ske. Det gør ikke noget, hvis der kommer et mærke, det forsvinder igen i takt med kuglernes trilleri. Til sidst er kuglerne pænt regelmæssige (hvis man bruger paranødder får man en kartoffelfacon snarere end en kugle) og hele overfladen er dækket af kanel.

På denne måde kan alle lave flot konfekt, og kanel-nougat-kombinationen siger bare kapow!

Opskriften findes på Irmas hjemmeside:
Macadamia i nougat og kanel

2. Dobbeltkonfekt af marcipan og trøffelmasse
En klassiker, som husbonden har excelleret i flere gange.

Chokoladen ville noget andet end Skakkerlakken, så den smeltede ikke i den varme fløde, såsom opskriften ellers havde lovet. Kasserollen kom en ekstra tur på kogepladen, og det endte med et noget mat chokoladelag. Det smagte dog som det skulle, og knækket fejlede heller ikke noget.

Trøffelmassen skal stivne natten over i køleskabet, så den skal laves i god tid!

Fra Irma Krydderiet 4, 2007:
Kaffe latte trøffel på marcipanbund

3. Marcipankugler med hvid chokolade
Disse marcipankugler er et sødt og mildt modstykke mod de overraskende nougatkugler og den bombastiske dobbeltkonfekt.

Kuglerne formes mellem to teskeer, og mandelflagerne presses på ved hjælp af samme to teskeer. Det gør ikke spor, at der kommer marcipanmasse udenpå mandelflagerne. Til slut skal der nemlig drysses flormelis på, og så sidder det blot bedre fast.

Fra Irma Krydderiet 4, 2006:
Et stykke hjemmelavet konfekt

Glædelig jul!

Reklamer

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s