Genbrug · Hækling · Kreativitet · Skitse · Strik · Teknik · TV

Et par nye ærmer

Skakkerlakkens yndlingstop har fået nye ærmer, og Den Store Strikkedyst er slut. Læs med hvordan det sidste inspirerede til det første.

Håndarbejdslærer Dorthe Danscher fra Horsens blev den fortjente vinder af Den Store Strikkedyst. Hun skilte sig ud som en teknisk overlegen strikker, der qua sit store repertoire kunne omsætte en hvilken som helst ide til et veludført arbejde, også under det urimelige tidspres, som konkurrencen ellers bød på.

I finalen skulle deltagerne klippe aflagt tøj, håndklæder og plasticposer til strimler, som der så skulle strikkes en festkjole med. Konventionelt garn måtte dog gerne indgå som et supplement. Det kom der nogle spændende kreationer ud af. Jeg kunne især godt lide effekten af det strikkede læderskind i Maries kreation, samt overgangen fra Dorthes mere klassiske overdel til den strimmelstrikkede nederdel – det var rigtig smart lavet! Det havde været interessant at se tøjet på en levende model i stedet for en gine, men det må vi nøjes at tænke os til.

På billederne (som Skakkelakken har affotograferet fra finale-udsendelsen)  ser vi Dorthes festkjole forfra og bagfra, flankeret af strikkedystens dommere Christel Seyfarth og Vithard Villumsen. De andre finaledeltageres festkjoler ses på ginerne til venstre (Annette) og til højre (Marie).

Dorthes kjole forside
Dorthes kjole forfra, med toppen strikket i konventionelt garn.
Dorthes kjole bagside
Dorthes kjole bagfra. Rygstykket ligner Zpagetti, men det er strikket af strimler, som Dorthe selv har klippet.

Ideen med at recycle aflagt tøj til garn er genial, og bestemt noget jeg vil holde i tankerne, hver gang der skal kasseres noget herhjemme. Nyt er ideen jo ikke, vi har i hvert fald arvet nogle kludetæpper som er vævet af svigermors gamle sommerkjoler, blandt meget andet.

Og faktisk findes der nu til dags en hel del strikkere og hæklere derude, som også “recycler” – måske endda helt uden at være klar over det! Der findes nemlig flere garnprodukter på markedet, som er lavet af stofrester fra tekstilindustrien. Det hippe Hoooked Zpagetti for eksempel, laves af jersey-rester, både med og uden print. Og idet der er tale om rester, skifter assortimentet hele tiden. Her er der ikke noget der hedder farvekort! Et andet eksempel er DROPS Paris Denim, et bomuldsgarn lavet af kasseret jeansmateriale.Hele genbrugstanken tiltaler mig meget, og man behøver jo ikke nødvendigvis klippe ting op i strimler for at opnå et vellykket genbrugsprodukt. I tidligere afsnit af Den Store Strikkedyst er både Customizing (afsnit 9) og Upcycling (afsnit 4) blevet berørt. Et lille genbrugsleksikon:

  • Reparation: tøjstykket ændres ikke, man nøjes blot med at lappe et hul eller sætte knappen på igen.
  • Customizing: tøjstykket tilpasses til ens personlige preference, for eksempel ved at tilføje detaljer.
  • Upcycling: tøjstykket laves om, så man ender med et nyt tøjstykke.
  • Recycling: tøjstykket pilles fra hinanden, og materialet anvendes til noget nyt.

Selv fik jeg brug for upcycling da jeg for et stykke tid siden fik revet en stor flænge i min yndlingstop. Det var på ærmet, og det florlette stof egnede sig slet ikke til reparation. Min første indskydelse var da også at korte begge ærmer ind – customizing. Desværre viste materialet sig at være vanskeligt at sømme om (i hvert fald for Skakkerlakken!), og desuden var ærmegabet i toppens undertrøje temmelig stor. Den “nye” top ville kun egne sig til en tur til stranden.

Inspireret af Strikkedysten besluttede jeg mig for at strikke eller hækle nogle nye ærmer på toppen. Dermed ville toppen komme til at tage sig markant anderledes ud end den oprindelige top, så nu er vi ovre i upcycling. Før jeg går i gang med at beskrive min fremgangsmåde, viser jeg et par billeder af den ødelagte top og den “nye” top efter upcycling.

blusen med det indkortede ærme
Før…

færdigt resultat
… og efter

Hvis dette har givet læseren appetit på at forsøge sig med et lignende projekt, så læs endelig videre. Den tekniske del starter nu!

Klog af skade

Dem, der har prøvet at strikke uden opskrift, ved, at det kan blive nødvendigt at strikke om. Jeg blev nødt til at strikke fire ærmer før jeg var færdig. Det første ærme var blevet alt for stramt. Jeg havde undervurderet, hvor mange masker der skal til for at få en puf-effekt. Ærmet strammede om min overarm som en netstrømpe. Og det var jo ikke en netstrømpe jeg ville have. Det var her jeg fik ideen til at fordoble maskeantallet over skulderen, se længere nede.

Det andet ærme jeg strikkede, var derimod helt perfekt. Det puffede som en drøm, og i min overmod mente jeg, at det kunne jeg sagtens gøre igen. Nu har jeg så lært, at man skal tage noter undervejs… For da jeg skulle strikke et ærme magen til, kunne jeg alligevel ikke helt huske, hvad jeg havde gjort første gang. Ærmet blev meget mindre end planlagt, og jeg blev nødt til at starte forfra. Og egentlig er jeg ikke helt tilfreds med det sidste forsøg heller. Det er fortsat lidt mindre end sin “storesøster”, og jeg er ikke blevet klogere på hvorfor. Jeg har talt masker og pinde på alle led og kanter uden at få en afklaring. Måske er det blot et spørgsmål om at være mere bevidst om strikkefastheden en anden gang…

Valg af garn og mønster

Det viste sig, at jeg havde en nøgle Scheepjes Invicta Colour på lager, i næsten samme farvesammensætning som den famøse bluse. Et strømpegarn, som det ville være muligt at strikke eller hækle noget let og luftigt i. Efter nogle strikke- og hækleprøver besluttede jeg mig for at strikke ærmer i et simpelt hulmønster. Jeg var lidt skuffet over, at det ultrasimple mønster var det, der tog sig bedst ud i prøverne, men mon ikke tiden bringer andre projekter, hvor de mere indviklede mønstre kan nydes.

strikkeprøve 3
Strikkeprøve i simpelt hulmønster, som var hvad jeg valgte at fortsætte med. I denne strikkeprøve eksperimenterede jeg desuden med at bryde garnet, og springe noget af farveforløbet over. Det giver en flot blanding af garnets langsomme farveovergange med mere pludselige farveovergange, noget som jeg også har brugt i toppens nye ærmer.

 

strikkeprøve 4
Strikkeprøve i “garter stitch lace ladder” mønster, som ville være flot i et halstørklæde eller en undertrøje, men for groft sammen med toppens glatte og tynde materiale.

 

hækleprøve 1
Hækleprøve i “boxed diamonds”-mønster. Også dette mønster er for groft sammenlignet med toppens stof, og desuden fremstod garnet mere mat end i de to strikkeprøver.

Det valgte hulmønster strikkes således:

  • ulige pinde:  * 2 ret sammen, slå om. Gentag fra * pinden ud.
  • lige pinde: glat. Dvs. vrang hvis man strikker frem og tilbage, og ret hvis man strikker rundt.

Men inden der kan strikkes hulmønster, skal strikkearbejdet startes op. Jeg kunne have valgt at strikke ærmerne for sig, og montere dem på toppens ærmegab til sidst, men jeg syntes det var sjovere at prøve at strikke direkte på blusen. Så kunne jeg slippe for at beregne hvor mange masker jeg skulle bruge.

Opstart

Jeg skulle selvfølgelig ikke samle masker op direkte i stoffet. Tricket er at sy med små sting langs med den kant, hvor der skal strikkes. I de små sting kan man hækle fastmasker. Dette vises på billedet til venstre. Jeg har brugt almindelige kastesting, og hæklet i stingenes “grimme side”. Her er der bedre plads til hæklenålen.

Derefter valgte jeg at hækle en omgang halvstangmasker, som jeg til slut samlede masker op i til at strikke. Halvstangmasker har den smarte egenskab, at man kan samle strikkemasker op i siden af hæklemaskerne, hvorefter hæklemaskerne kommer til at se ud som strikkemasker på den anden led. Det kan man se på et billedet til højre.

hækle i syning
Der hækles fastmasker i syningens vrangside.

samle masker op
Opsamling af strikkemasker i siden af halvstangmaskerne.

Jeg brugte min allermindste hæklenål, størrelse 2mm, og det var et værre fumlearbejde. Jeg havde syet mange små sting ud fra den betragtning, at man altid kan strikke nogle masker sammen lige efter man har samlet dem op.

Fra vendepinde til rundstrik

Efter hæklearbejdet og en enkelt omgang drejet ret i de opsamlede masker strikkede jeg hulmønster på strømpepinde nr. 2. Min rundpind drillede, men så er det godt at have flere sæt strømpepinde på lager – hvorfor nøjes med at strikke på 5 pinde!

For at runde skulderen brugte jeg vendepinde, med start øverst ved toppens skuldersøm. For hver vendepind tog jeg lidt flere masker med langs med ærmegabet, og da jeg nærmede mig bunden, skiftede jeg til at strikke rundt. På denne måde dannes en ærmekuppel, hvor man undgår en overdosis strik i armhulen.

For at opnå puf-effekten øgede jeg maskeantallet Hen over skulderen ved at strikke (1 ret, slå om) fremfor (2 ret sammen, slå om) i drejet-ret-maskerne. Kombinationen bliver lidt tricky, da ærmets første række vil svare til første pind på skuldertoppen, men ikke længere nede langs med ærmekanten, hvor første række svarer til vendepind no. X.

Indtagninger

Resten af ærmet strikkes rundt, og der strikkes skiftevis en omgang (2 ret sammen, slå om) og en omgang ret.  Samtidig skal “skuldervingerne” nu lukkes til at blive pufærmer. Det har jeg gjort ved at strikke en trekant i glatstrik med spids lige ud for skuldersømmet. På hver side af trekanten udelades “slå om” efter “2 ret sammen” på “hul-pinden”. Dette får ærmet til at trække sig sammen – maskeantallet mindskes med 2 masker på hveranden omgang, og desuden er strikkefastheden større for glatstrik end for hulmønster.

Trekanten fremstår ikke så tydelig i det færdige arbejde, da både farveskift i garnet og hulmønsteret dominerer. Men det er også meningen i dette tilfælde!

færdigt pufærme
Et færdigt pufærme. Den glatstrikkede trekant anes svagt på Skakkerlakkens biceps.

Jeg fortsatte med indtagningerne indtil ærmets omkreds lukkede tæt (men ikke fór tæt!) rund min overarm.

Bort

Jeg lukkede af med et smalt stykke dobbelt vrangbort. Dette gøres ved at strikke vrangbort, derefter en pind vrang, og så endnu et stykke vrangbort af samme størrelse som det første stykke vrangbort. Det sidste stykke vrangbort kan da foldes indad og sættes fast med små sting. Dette giver en fast og meget lige kant, hvor almindelig vrangbort godt kan være lidt uregelmæssig.

færdigt resultat 2
Færdigt arbejde!

Til slut

Selvom ærmerne ikke er helt så symmetriske i udformning, som jeg havde ønsket mig, er jeg nu alligevel meget tilfreds med resultatet. Toppen er atter klar til brug, og jeg er mange gode strikke-erfaringer rigere. Ikke mindst at jeg kán. Jeg kán tilpasse et stykke tøj så det kan bruges igen. Og det er sjovt at tænke på strik og hækling på en ny og bogstavelig talt konstruktiv måde.

Det kribler i fingrene at gennemgå tøjskabet og tjekke, om der gemmer sig endnu en top, der kunne trænge til et par pufærmer. Og så vil jeg huske at tage noter denne gang, så det kan blive til en egentlig pufærme-opskrift… Stay tuned!

Reklamer

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s