Uncategorized

Kreativitet og teknik

stilldiagram Tal-Hecht p36
Tal-Hecht, stillingen efter 18.e4-e5 b6-b5.

versus

stilldiagram Tal-Hecht variant
Slutspil 1

Vi starter med to skakdiagrammer. Stillingerne er meget forskellige og meget ens på samme tid. I den første stilling er fyrværkeriet i fuld gang. Hvids dronning, springer og den ene af løberne står i slag. Det samme gælder sorts springer på f6. Partiet befinder sig i det tidlige midtspil. Hvid er i trækket, og vi kan næsten regne ud hvad de seneste to træk har været: Sort har lige spillet bonde b6 til b5, og inden da har hvid prikket til sorts springer ved trækket bonde e4 til e5.

I den anden stilling sker der umiddelbart ikke ret meget. Sort er i trækket og kan slå bonden på g7. Bortset fra det er der ingen direkte trusler. Ingen brikker i slag, ingen skakker, men der er heller ikke nær så mange brikker på brættet end i stillingen til venstre. For eksempel er dronningerne byttet af.

Men hov! Kunne det ikke se ud som, at stillingen til højre er resterne efter fyrværkeriet i stillingen til venstre? Bonden på a4 kunne være knogler og fjer efter et dronningeoffer fra hvid. Bonden på g7 kan være kommet fra e5 via slag på f6 og g7.

Ville du, kære læser, mene at bonde e slår f6 er hvids bedste træk i stillingen til venstre? Hvem står bedst i stillingen til højre? Skakkerlakken vender tilbage til stillingerne om lidt…

***

Som nævnt i et tidligere indlæg, følger Skakkerlakken ivrigt med i Den Store Strikkedyst. I sidste weekend røg Skakkerlakkens favorit Koushi Radhakrishnan desværre ud af konkurrencen. Koushis kreative talenter kunne ikke hamle op med den tekniske opgave, som deltagerne blev udsat for. Dommer Christel Seyfarth har i flere af udsendelserne understreget, at det er nemmere at realisere sine kreative ambitioner med succes, når man har styr på teknikken. Og denne visdom er sikkert blevet ytret af eksperter i alverdens specialismer i århundreder, og gør sig helt sikkert gældende på skakbrættet.

Det er ikke nok at se en smart vending, der konverterer en lovende angrebsstilling i et slutspil med konge + dronning mod konge + tårn, hvis spilleren ikke ved, hvordan et sådant slutspil skal føres til gevinst. Og det er fikst nok at ville strikke en børnetegning, men strammer man garnet for meget når man strikker gobelinstrik, bliver resultatet knudret og ujævnt. Det måtte flere af Strikkedystens deltagere i hvert fald sande.

***

Tid til at kigge lidt mere på skakdiagrammerne. Skulle man som skakspiller sidde med den første stilling, skal man have nogle ideer til hvordan man kan fortsætte (kandidattræk), man skal være i stand til at beregne nogle endog meget lange varianter, som følger ud fra disse kandidattræk, og man skal kunne vurdere de stillinger, der opstår undervejs i varianterne. Man kan kalde det første for kreativitet, mens det sidste er teknik. Variantberegning er i bedste fald lidt af hvert. Det bedste resultat forudsætter ofte, at man er god til at se muligheder på kritiske steder i varianterne.

Faktisk kan man argumentere for, at der også er teknik ind i billedet, når der skal findes kandidattræk. Det er svært at få øje på de relevante træk i stillingen, hvis ens viden om hvad der plejer at give gode resultater i stillingstypen er begrænset.

Med andre ord: det kreative spil kommer bedst til sin ret hos spillere med god teknik.

Bag de hvide brikker har vi Mikhail Tal, en af de mest spektakulære skakspillere gennem tiderne. Tals evne til at overraske modstandere og tilskuere med originale træk var uovertruffen, men han var ikke blevet verdensmester uden at have en god teknik. Den første stilling er fra hans parti mod Hans-Joachim Hecht fra Olympiaden i Varna i 1962. I træk 18 måtte Tal tage stilling til, om e4-e5 (et kandidattræk) var spilbart, set i lyset af sorts mest sandsynlige reaktion 18.b6-b5. Her ønskede Tal at ofre dronningen ved at spille 19.e5xf6. Tal blev nødt til at vurdere tre slutspilsstillinger undervejs i sine beregninger. Slutspillet i toppen af dette indlæg er én af dem. Tal har udtalt om trækket 18.e4-e5, at “White begins a combination in anticipation of… a favourable endgame. This position does not promise anything more.”

De væsentligste varianter Tal skulle regne på var 19…b5xa4 og 19…0-0. Hvis sort afviser dronningeofret, er kort rokade det eneste rimelige alternativ, idet der truer Ta1-e1. I dette indlæg nøjes Skakkerlakken med at se på 19…b5xa4, men læseren kan finde en analyse af 19…0-0 i del 2 af Garry Kasparovs serie My Great Predecessors.

Hvis sort accepterer offeret, fortsætter spillet 20.f6xg7 Th8-g8, og her havde Tal det fantastiske 21.Ld3-f5!! parat. Hvid har ofret dronningen for en springer og en bonde, og nu står de tre lette officerer alle i slag! Disse træk blev i øvrigt spillet i partiet, men Tal har allerede skullet regne på stillingen da han overvejede sit 18. træk.

stilldiagram Tal-Hecht p41
21.Ld3-f4!!

Sort har tre kandidattræk i denne stilling, som Tal har skullet regne på. Det drejer sig om 21…De6xc4, 21…De6xf5 og 21…Sg6xh4.

Det plejer at være lettest med forcerede varianter, så vi starter med 21…De6xc4. Da går sort mat efter 22.Tf1-e1+ De6 23.Te12xe6+ f7xe6 24.Lf5xg6+ Ke8-d7 25.Ta1-d1+ Kd7-c7 26.Lh4-g3+ Kc7-b6 27.Td1-b1+ Kb6-a6 28.Lg6-d3+ Ka6-a5 29.Lg3-c7#. Tal havde efter sigende evnen til at “se” varianterne i sit hoved i stedet for at skulle beregne dem, så det har ikke voldt ham problemer, heller ikke at se hvordan hvid vinder efter f.eks. 22…Sg6-e7 eller 25.Kd7-c8.

Tals tekniske evner kom derimod på en prøve i beregningen af følgende variant. Efter 21…De6xf5 22.Sc4-d6+ Ke8-d7 23.Sd6xf5 Sg6xh4 24.Ta1-d1+ Kd7-c7 25.Sf5xh4 kommer vi frem til Slutspil 1 fra starten af dette skriv. Tal har vurderet, at dette slutspil er fordelagtig for hvid, da han vil kunne få en fribonde på kongefløjen (3 bønder mod 2). Bemærk at sorts dobbeltbønder i a- og c-linien er svage, og ikke har nogen reel merværdi sammenlignet med hvids bønder på a2 og c3. Slutteligt er hvids springer mere aktiv en sorts løber. Kasparov har fundet en måde hvorpå sort kan aktivere løberen og neutralisere hvids fordel, men hvis man spiller 24.Sf5xh4 i stedet for tårnskakken, så holder Tals vurdering af slutspillet stik.

I partiet blev der spillet 21…Sg6xh4 og derefter 22.Lf5xe6 Lb7-a6 (efter 22…f7xe6 23.Sc4-d6+ går løberen på b7 tabt, og desuden vil sort ikke kunne forsvare bonden på e6). Nu følger Tal op med en smart taktisk vending, som han uden tvivl har set da han besluttede sig for at spille 19.e5xf6, nemlig 23.Sc4-d6+. Det kunne se ud som at sort nu vinder en officer med 23…Ke8-e7, men efter 24.Le6-c4! er sort tvunget til at acceptere, at hans løber bliver byttet i stedet. Afbytningen af løber mod løber giver hvid fordel på grund af sorts fragmenterede bondestilling og den superiøre springer på c4. Hvid er den eneste, der kan arbejde på at kreere en fribonde. Slutspil 2:

stilldiagram Tal-Hecht variant 2
Slutspil 2

I partiet blev der indskudt 24…Tg8xg7 25.g2-g3 og sort valgte i stedet at tage springeren med 25…Ke7xd6. Dermed kunne hvid ved 26.Lc4xa6 opnå et slutspil, hvor løberen har en klar fordel over springeren, Slutspil 3.

stilldiagram Tal-Hecht p51
Slutspil 3

Spillet fortsatte 26…Sh4-f5 27.Ta1-b1 f7-f6 28.Tf1-d1+ Kd6-e7 29.Td1-e1+ Ke7-d6 30.Kg1-f2. Tal har forbedret sin stilling ved at stille tårne på åbne linier og bringe kongen tættere på centrum. Han har fået et tårn i e-linien med tempo ved at give skak på hhv. d1 og e1. Tårnet står bedst i e-linien, da den sorte konge dermed er afskåret fra kongefløjen, hvor hvid har ambitioner om at kreere en fribonde. Sort har centraliseret sin springer og stillet f-bonden på et sort felt, så den ikke kan angribes af løberen. Desuden er tårnet på g7 mere vendbar uden bonde på f7.

I den næste fase af slutspillet går hvid via b-linien til angreb på sorts bønder i a- og c-linien. Det lykkes sort at få springeren byttet for løberen, men i mellemtiden har hvid allerede opsamlet to af de løse bønder. Sort forsøger (fejlagtigt, ifølge Kasparov) at få modspil igennem en fribonde i d-linien, men derved får hvid sin ønskede fribonde på kongefløjen. Den viser sig at være ustoppelig. Læseren kan spille partiet igennem på chesstempo.com.

Hvordan ville dette være gået for Skakkerlakken, hvis hun havde forvildet sig ud i alle disse forviklinger? Hun ville helt sikkert have overvejet 18.e4-e5, og på en god dag ville hun se 21.Ld3-f5!! og at hvid som minimum kan fremtvinge et slutspil med en bonde mindre (som i Slutspil 2 og 3). Hun ville vide, at den bonde nok ikke var så afgørende, da hvid har reelle muligheder for at vinde en af bønderne i a- og c-linien. Måske ville hun se bondemajoriteten på kongefløjen som et plus, men det er ikke sikkert. Mest sandsynligt er, at hun ville spille 18.e4-e5 baseret på, at det ser meget spændende ud, det ser ikke ud til at tabe, og hvis sort går galt i byen og spiller 21.De6xc4 så vinder hvid let. Dybere overvejelser om hhv. Slutspil 1, 2 eller 3 ville først blive aktuelle, såfremt et af slutspillene kom på brættet. Skakkerlakken er tvunget til denne overfladiske måde at spille på, fordi hendes slutspilsteknik er mangelfuld. Hun ved, at hun må forlade sig på brutal regnekraft for at vurdere slutspilsstillingerne, og det rækker ikke, når man skal beslutte sig for en kreativ vending mange træk forinden. Derfor må hun satse – en gang i mellem med fatale konsekvenser.

Tal behøvede ikke satse. Han så en kreativ mulighed og kunne nøjes med at regne nogle mindre varianter, hvorefter han kunne basere sin evaluering af de tre slutspil på et solidt teknisk fundament. Det er et af de mange kvaliteter, der adskiller en Stormester fra en glad amatør.

Sådan er det, i strik såvel som i skak!

moviediagram Tal-Hecht
Tal-Hecht, Varna Olympiade 1962

 

Reklamer

Skriv et svar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s